Annonce

plantebaseret

Mangosalat m. sødkartoffelchips

13 oktober 2017

En lækker sød og mættende mangosalat, der både kan bruges som hovedret og som tilbehør.

Til 2-3 personer

Du skal bruge:

  • 350 g sødkartoffel
  • sojasauce/bouillon til pensling
  • krydderurter/hvidløgsgranulat til drys
  • 1 bakke salatmix
  • 1 mango, i tern (sørg for, at al saften kommer med i salaten)
  • 1 avocado, i tern
  • 150 g edamamebønner, afpillede fra frost
  • 100 g majs (1 dl)
  • 1 lille rødløg, i tern
  • 1 rød peberfrugt, i meget tynde strimler evt. lidt mango-balsamico

Sådan gør du:

Sødkartoflerne skæres først i meget tynde skiver, og så i tern. De lægges på en bageplade, pensles med sojasauce/bouillon og drysses evt. med lidt krydderurter/hvidløgsgranulat.

Bag dem, til de er lidt mørke i kanterne, ca. 20 minutter.

Skyl salaten. Hæld den i en stor skål og bland med resten. Server med lidt ekstra mango-balsamico eller grøn tahindressing.

 

Fra bogen ‘Den plantebaserede kost’ af Maria Felding og  Tobias Schmidt Hansen.

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*