Sind

Mentaltræning i idræt: Bliv bedre mellem ørerne

4. januar 2012

Langt de fleste topsportsfolk benytter mentaltræning som en fast bestanddel af den daglige træning. Men hvordan gør man egentlig, og er det noget, der kan bruges af alle?

Succes i en idræt afhænger af udøverens fysiske, tekniske, taktiske og mentale færdigheder. I topsport er marginalerne små, og der optimeres derfor på alle disse områder. I de seneste 20 år er der kommet stadig mere fokus på betydningen af de mentale aspekter samt på metoder til at udvikle disse. Men  faktisk kan idrætsudøvere på lavere niveau også profitere af mentaltræning. Så hvordan fungerer det egentligt i praksis? Naturli har set nærmere på mentaltræning.

Virker mentaltræning?

Mentaltræning kan udføres på mange forskellige måder, og ikke alle måder virker for den enkelte. Der findes en lang række videnskabelige undersøgelser, som viser, at mental træning kan have positiv effekt på præstationsevnen. Eksempelvis viste en undersøgelse blandt 36 unge elitesvømmere en forbedring i  tre forskellige svømmediscipliner på 200 meter-distancen efter syv ugers mentaltræning. Udøvere på lavere niveau kan dog også profitere af mentaltræning. Det er dog meget ofte sådan, at mange motionister i højere grad fokuserer på andre aspekter (teknisk, fysisk eller taktisk) af deres idræt end det  mentale. Dette til trods for, at der ofte kan hentes ret “nemme” forbedringer her, forstået på den måde, at man jo f.eks. ikke skal træne hårdt fysisk for at få en forbedring.

Teknikker og metoder

Sportspsykologer benytter mange forskellige teknikker i den mentale træning i forsøget på at forbedre udøveres præstationsevne. Vigtigst er dog at finde metoder, som virker for dig, og som du føler dig fortrolig med. Det er derfor afgørende at prøve forskellige ting af. Nogle af de mest benyttede metoder  omhandler spændingsregulering, målsætning, visualisering og “self-talk”.

Spændingsregulering

Et vigtigt aspekt, hvis der skal præsteres optimalt, er at ramme det rigtige spændingsniveau. Er niveauet for højt eller for lavt, falder præstationsevnen. Det kræver erfaring at vide, hvordan spændingsniveauet skal være. For at regulere spændingsniveauet kan det være nødvendigt at benytte afslapning, hvis  niveauet er for højt. Dette kan opnås gennem metoder som muskelafslapning, åndedrætsøvelser eller meditation. Skal niveauet øges, kan man i stedet benytte energigivende teknikker som f.eks. at lytte til stimulerende musik.

Målsætning

En vigtig teknik i den mentale træning er brugen af målsætninger. Det er vigtigt at sætte sig mål og i samme moment sørge for at systematisere den proces, der skal lede frem til målet inden for en given tid. Forskningsresultater peger på, at mål skal være specifikke, målbare, vanskelige, men opnåelige,  tidsbestemte, nedskrevne og bestå af både endemål og delmål.

Der er videnskabelige beviser for, at klare målsætninger giver bedre resultater sammenlignet med ikke at have nogen målsætning eller at have en målsætning om at gøre det “så godt som muligt”.

Visualisering

Visualisering beskriver evnen til at skabe eller genskabe oplevelser i hjernen ved brug af hele sanseapparatet. Jo mere levende billeder, der kan skabes, jo mere sandsynligt er det, at hjernen opfatter billederne, som svarende til den egentlige situation, og jo mere effektiv bliver teknikken. Visualisering er det,  mange forbinder med mentaltræning, da man f.eks. ofte ser atleter sidde med lukkede øjne, før de skal i aktion, eller ser golfspilleren gå om bag sin bold for at forestille sig det, slag han skal til at slå. Mange bruger det dog også i dagene eller månederne op til en vigtig sportsbegivenhed. God  visualisering afhænger derfor af evnen til at kunne skabe så livagtige billeder som muligt under inddragelse af f.eks. syns-, lugte- og høresanserne. Både forskningsresultater og beretninger fra topatleter peger på, at præstationsevnen effektivt kan forbedres gennem visualisering.

Self-talk

Self-talk beskriver de tanker og ord, som en atlet siger til sig selv, sædvanligvis inde i sig selv. Selftalk kan bruges til at rette opmærksomheden mod specifikke ting – for herved at forbedre fokus. Teknikken kan dog også benyttes sammen med andre teknikker for at forstærke effekten af disse. F.eks. kan en golfspiller sige “roligt sving” forud for et put for at forblive afslappet gennem hele slaget. Forskningsresultater peger på såvel positiv som negativ self-talk kan forbedre præstationsevnen, hvilket understreger, at det afgørende er, hvordan den enkelte opfatter denne self-talk.

Mentaltræning virker

På højt niveau har udøvere i mange år vidst, at den mentale faktor var vigtig, men også motionister kan forbedre deres præstationsevne gennem målrettet mental træning. Det er vigtigt at have fokus på den mentale komponent, og der er simple ting, man selv kan gøre. Der er dog ingen tvivl om, at det  optimale er at konsultere en sportspsykolog for at få gode råd og indspark til optimal mental træning.

Forrige artikelHår på den nye måde

Næste artikelBrug og smid væk: Bind, bleer og kemi …

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.