Annonce

Misosuppe

31 januar 2013

Prøv kræfter med tofu, miso og tang – det er slet ikke så svært og smager godt!

Til 4 personer

 

Du skal bruge:

300 g tofu med champignon

2 mellem gulerødder

1 stort blad grønkål

et lille stykke frisk chilli

2 store spsk. mørk rismiso

8 dl. vand

6 g Arame tang

Friskkværnet peber og evt. lidt salt (husk at miso er meget salt)

1 tsk. kokosolie

Dild

Sådan gør du:

Vask tangen og lad den stå i blød i ca. 10 minutter og hæld herefter vandet fra. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Grønkålen skæres i tynde strimler og chilien hakkes fint. Husk at rengøre grønkålen grundigt først.

Rør misoen ud i ca 2 spsk. vand og svits alle gulerødderne et par minutter i kokosolien. Tilsæt herefter vandet og kom grønkål, arame tang samt tofu i. Giv suppen et kort opkog. Tag suppen af blusset, så den ikke længere koger og kom misoen i. Smag til med salt og peber og slut af med et stort drys dild.

Misoen må ikke koge med for så ødelægges de gode bakterier, som miso indeholder.

 

Flere tips og svar fra Trine
Trine Vesteraa er kostvejleder og har lavet opskrifterne på de næste sider. Trine er en af vores nye brevkasseskribenter på Naturli, hvilket betyder, at du fremover kan spørge hende om alt muligt vedrørende kost på naturli.dk/sporgtrine.

 

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*