Annonce

Naturlige midler mod træg mave

07 november 2012

Ganske mange døjer med træg mave. Heldigvis findes der mange naturlige midler til at afhjælpe problemerne.

Det er ikke altid nok at spise masser af rugbrød. Nogle mennesker har en træg mave, selvom de får fibre nok. Det kan være smertefuldt og besværligt, når toiletbesøgene ikke sker ofte nok.

Der er mange naturlige midler og metoder, du kan afprøve.

Får du kostfibre nok?

Først og fremmest skal du sikre dig, at du får kostfibre nok. Fuldkorn er en rigtig god kilde, og hvis du spiser en god portion havregryn og et par skiver rugbrød, burde du være dækket ind. Det anbefales, at du mindst får 75 gram fuldkorn om dagen. Men du får også gode kostfibre i grove grøntsager. Gå dog ikke fiberamok; alt for mange kostfibre kan faktisk gøre problemerne større for nogle.

Væske er vigtigt mod træg mave

Fibrene er ikke meget værd uden væske, så du skal også have væske nok. Et par ekstra glas vand kan nogle gange gøre forskellen, men du bør samlet set drikke mellem halvanden og to liter postevand dagligt.

Fedt og hvidt mel kan give forstoppelse

Hvis du trods kostfibrene og væsken stadig døjer med hård mave, er der andre ting at tage højde for.

Fedtrig mad kan bidrage til forstoppelse. Så det kan være en god idé at skrue ned for fastfood, sovs og fedtet pålæg.

Hvidt mel og sukker er også en sikker ved mod forstoppelse. Det er tit slik eller pølsehornet i supermarkedet, der får os til at spise disse ingredienser. Hvis du vil have lettere ved at modstå fristelsen, kan du spise mere proteinholdig mad. Handl aldrig på tom mave, for det er som oftest i den situation at lysten til de hurtige kulhydrater opstår.

Mad på faste tidspunkter hjælper tarmen

Spis på faste tidspunkter, så mave og tarm er forberedt på arbejdet.

Spis mindre og oftere. Spis gerne tre hovedmåltider og tre mellemmåltider.

Frugtsukker kan give luft i maven

Hvis du får ondt i maven af frugt, skyldes det sandsynligvis frugtsukkeret, der kan give luft i maven. Så er det værd at satse på bananer, grapefrugt, blommer, jordbær, blåbær eller kirsebær. Disse frugter og bær rummer nemlig en anelse mindre frugtsukker end anden frugt.

Motion er godt mod hård mave

Motion er guld værd for tarmfunktionen. En halv times løb nogle gange om ugen masserer tarmen og sætter gang i peristaltikken (tarmens bevægelser). Samtidig er motion god for appetitreguleringen.

Det er også værd at afprøve probiotika fra eksempelvis yoghurt eller kosttilskud.

Inspiration: halsa.se

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*