Nordic Spring Pops

Fra bogen "N'ice Cream"

Nordic Spring Pops er fantastiske forårsis, fyldt med noget af det bedste foråret kan byde på her i Norden.

Til ca. 6 stk.

Udstyr: en stjerne-udstikker, ispindeform og ispinde

 

Du skal bruge:

  • 2 dl spiselige blomster (violer, martsvioler, mælkebøtte, stedmoderblomster, forglemmigej, roser, hyldeblomster, æbleblomster, kirsebærblomster m.m.)
  • 6 dl birkesaft (enten tappet frisk fra birketræet i foråret, lige inden træet får blade eller købt på flaske)
  • 4 tsk. Birkesød
  • Saften fra en lime
  • 1 mango

 

Sådan gør du:

Skær mangoen i ½ cm tynde skiver og udstik små stjerner med din stjerneudstikker.

Rør birkesaft med birkesød og limejuice.

Fordel blomster og mangostjerner i ispindeformene og overhæld med birkesaften. Sæt ispinde i og frys i minimum 5 timer.

 

Tip!

Frys isen i lag for flottere fordeling af blomsterne. Start med at fylde 1/3 mangostjerner, blomster og birkesaft i isformene og frys til saften er fast. Drys derefter endnu 1/3 mangostjerner, blomster og birkesaft henover den frosne del osv.

På den måde bliver blomster og stjerner jævnt fordelt i isen og du undgår bundfald. Husk at sætte pindene i.

 

Fra bogen ‘N’ice Cream’ af Caroline Fibæk og Carolina Cia Bruun, Greengoddess.dk

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*