Annonce

Ny metode kan afsløre fremtidig allergi

24 januar 2017

Når man skranter eller ikke rigtig trives, så kan man godt få mistanken: ”Kan det være noget, jeg spiser?” Men det er langt fra sikkert, at du kan få konstateret en fødevareallergi, og hvad gør man så?

Når vi har mistanke om allergi, går mange af os til lægen. Men det er ikke sikkert, at lægen har svaret, da mange af de normale test ikke altid giver et fyldestgørende svar. Slet ikke, hvis du lider af en intolerance, der endnu ikke er sprunget ud i fuldt flor som allergi.

Så vi går hjem og fortsætter med at have mistanken, og ved måske ikke rigtigt, hvordan vi kommer videre herfra. For hvordan finder man frem til, hvad det er, man bør undgå?

Nogle forsøger sig med udelukkelsesdiæt, hvor man udelukker ét fødeemne ad gangen i nogle dage eller uger og derefter provokerer kroppen ved at spise det igen, og så vente og se reaktionen. Problemet er, at det svarer til at lede efter en nål i en høstak.

 

Lægen kigger efter antistoffer

Men hvis man har det skidt, hvorfor kan lægen så ikke se det i sine prøver?

Blodprøverne ved lægen bliver undersøgt for, om du danner antistoffer over for den pågældende fødevare – altså om dit immunsystem reagerer på det protein, som der testes for. Det vil sige, at du skal have en allergi i fuldt flor, for at det kan ses i prøven. Og selvom der er en del allergikere i vores land, så er det intet i sammenligning med, hvor mange, der har det, vi kalder intolerance.

En intolerance involverer ikke immunsystemet på samme måde og kan derfor ikke spores så let eller ses i lægens blodanalyse.

Men fødevareallergi og intolerance er alligevel relaterede: Der er noget, du ikke tåler.

 

Forløber for fødevareallergi

På vej til at udvikle en fødevareallergi har de fleste haft en årrække med intolerance. Du har altså spist noget gennem lang tid, som du ikke tåler, og på et tidspunkt har du gjort det så meget og længe, at det bliver muligt at påvise din fødevareallergi i en prøve.

Det er i hvert fald en af teorierne om, hvordan allergi opstår.

Men ville det ikke være bedre at kunne spore intolerance, udelukke de pågældende fødeemner og undgå at udvikle allergi? Og samtidig få det bedre, fordi du undgår dagligt – måske endda flere gange dagligt – at belaste din krop ved at spise noget, den ikke tåler?

 

Huden kan sladre

I Frankrig arbejder man meget med at finde frem til intolerance via en speciel fødevaretest. Denne test bygger på anerkendte metoder (i Frankrig) hvor man arbejder ud fra viden, som ingen danske læger har hørt om.

Metoden bygger på, at vores hud i fostertilstanden bliver dannet af samme celler som nervesystemet. Det vil altså sige, at vi via huden kan få et indblik i, hvad der foregår langt inden i kroppen.

Manden bag teorien hed Paul Nogier (1908-1996). Han var både læge, biolog og ingeniør. Han kortlagde øre-akupunkturen på en helt anden og meget mere nuanceret måde, end man havde kendt hidtil fra kinesisk øre-akupunktur. Hans system kaldes auriculoterapi.

Han fandt også frem til den puls, han kaldte for VAS (Vaskulært Autonomt Signal). Paul Nogier var indstillet til Nobelprisen for sit arbejde, men han døde desværre inden. I dag har hans søn Raphael Nogier taget over og er førende på området.

 

Hudkontakt aflæses i pulsen

Det er VAS-puls man arbejder med, når der ledes efter fødevare-intolerance. VAS-pulsen føles på indersiden af håndleddet og har intet at gøre med den puls, man måler i et blodtryksapparat eller den, du selv kan føle, når du har løbet langt. Heller ikke med den, der bruges i kinesisk medicin eller i ayurveda.

VAS-pulsen er kroppens reaktion på lys, lyd og frekvenser.

Når man aflæser VAS-pulsen, samtidig med at man sender kraftigt lys på huden, kan man kommunikere med personens nervesystem. Og det er ud fra den, ret simple, teori Nogier arbejder med at spore de fødeemner, der kan belaste din krop og nervesystem.

I praksis foregår det sådan:

  • Behandleren har et udvalg af de fødevarer, der oftest ses reaktion på, og som de fleste mennesker spiser hyppigt. Disse varer skal forarbejdes og emballeres i et testfilter.
  • Testpersonen får belyst huden med en særlig lampe, og så bliver der lagt et testfilter på huden samtidig med, at behandleren mærker de ændringer, VAS-pulsen viser.
  • Forsvinder pulsen er der tale om, at den pågældende fødevare belaster personens krop.

 

Kan disponering for allergi ses?

Når nu teorien siger, at hud og nervesystemer er lavet af de samme celler, kan man så ligefrem se et sart og modtageligt nervesystem i huden?

Hvis jeg lige skal generalisere, så ser jeg faktisk ofte, at folk med mange slags og slem intolerance er lyse og sarte i huden, lyst eller rødligt hår, og så har jeg undersøgt, om min egen teori holder vand: flest kvinder.

Længe tænkte jeg, at det nok bare var fordi, jeg ser flest kvinder i min klinik, eller fordi kvinder går mere op i sundhed, men fik bekræftet det af Raphael Nogier – han ser det samme. Østrogen skulle efter sigende øge følsomheden for at udvikle allergi.

Til sidst, det virkelig positive: Raphael Nogier mener, at man op til 30 år, før man udvikler en allergi, der kan spores i en blodprøve, vil kunne finde en intolerance via hans system. I princippet betyder det, at hvis du får hjælp til at spore, hvad der skal spises mindre eller slet intet af, så vil du have en ret god mulighed for at undgå at udvikle allergi.


Hvorfor får vi intolerance?

  • For ensidig kost kan være en stor faktor i,nden for intolerance. Forstået på den måde, at når vi får for meget af det samme er der større risiko for, at det på sigt bliver en overbelastning.
  • Den kvalitet af mad, vi får, indeholder for meget, der belaster os. E-numre, pesticider, medicin i dyr, tilsætningsstoffer mv. Alt det skrammel, som kroppen ikke kan genkende som mad, og som den skal bruge meget energi på at skille sig af med.
  • Kornsorter dyrket i udpint jord, så det slet ikke næringsmæssigt ligner det produkt, det burde. Pudsigt nok så kan nogle mennesker med intolerance overfor hvede eller gluten bedre tåle det brød, de får fra en bager i Frankrig, end det fra et land, der bruger hvedemel i dårlig kvalitet.
  • Frugt og grønt, der er plukket, før det er modnet
  • En dårlig tarmflora spiller ind på vores overfølsomhed. Jo bedre, mere alsidig og sundere din tarmflora er, jo bedre tåler du alt.

Mere info og behandling

Hvis du kan fransk er der mere information at finde på Raphael Nogiers hjemmeside:www.auriculo.biz

Herhjemme har tre klinikker indtil videre taget metoden til sig:

Klinik Godthjælp: www.godthjaelp.dk  i København.

Klinik Ny Energi: www.ny-energi.dk  i Holstebro + Vejle.

Klinik Lyspunkt: www.klinik-lyspunkt.dk  i Nordsjælland.

 

Annonce

Annonce