Nyd motionen!

Af: Marianne Nørup

Jeg læste engang om en mand, der havde regnet ud, at det antal timer, man gennem livet bruger på motion, svarer til det antal vågne timer, man dermed forlænger sit liv med.

Dette regnestykke brugte han til at argumentere for at droppe selvpinslerne og i stedet nyde det tilbagelænede liv i sofaen.

Om regnestykket holder, har jeg ikke regnet på. Men ligesom det er klokkerent dokumenteret, at regelmæssig motion forlænger livet med adskillige år, så er der ingen tvivl om,Hvis tiden skal bruges, så kan du lige så godt nyde det! (Illustration: Colourbox) at mellemregningerne er nok så væsentlige; først og fremmest at livskvaliteten i samtlige leveår er væsentligt forbedret for den fysisk aktive verdensborger i forhold til ham i sofaen.

Læs også: Drop undskyldningerne

Ikke desto mindre er der jo en kilde til visdom i paradokset, for det understreger, hvor vigtigt det er at have det godt med den motion, man dyrker. Sammenlagt tilbringer vi måske årevis med at trimme muskler og puls, og hvis det er en pine – ja, så kan gevinsten være dyrt købt (om end stadig langt at foretrække for alternativet).

At have det sjovt med sin motion handler ikke kun om at finde en sport, man kan lide. Det kan også ligge i at finpudse sin teknik, finde nye hjælpemidler, sko eller beklædning eller fokusere på nye detaljer i træningen. Det kan være glæden over at overvinde en gammel skade, sit temperament eller sin ugidelighed. Eller at dyrke sin sport sammen med en ven.

Læs også: Giv dig selv en omgang belønningsmotion!

Prøv at finde et nyt fokuspunkt næste gang du trækker i træningstøjet. Personligt vil jeg prøve at skrue op for sanserne på min næste tur, for lige nu er der masser af dufte, fuglefløjt, farver og andre stimuli, som jeg ellers nemt kommer til at glemme i min hast efter at få motionen overstået.

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*