Annonce

Økologisk online-garderobe til dit barn

15 november 2016

I løbet af barnets første to leveår vokser det sig igennem minimum syv forskellige størrelser. Hos Tiny Rebels kan du leje økologisk børnetøj, så du sparer penge, samtidig med at andre kan få glæde af tøjet, når du har brugt det.

 

Det koster mange penge at sætte et barn i verden. Især tøj bliver hurtigt en stor udgift, for dit barn når knap nok at få tøjet på, før det er vokset ud af det igen. Og meget af tøjet bliver derfor kasseret efter kort tid.

Det vil Camilla Gilbro sammen med forretningspartner Zaedo Musa lave om på. Derfor har de startet virksomheden Tiny Rebels – en online deleøkonomisk garderobe til dit barn.

 

Børnetøjsindustrien var gået i stå

Camilla Gilbro har arbejdet med deløkonomi i mange år og har skrevet speciale omkring det. Hun ville gerne stable en virksomhed på benene, og da hun efter sin uddannelse kom tilbage til København, fandt hun ud af, at der manglede deløkonomiske tilbud til børnetøj.

– Jeg lagde mærke til, at børnetøjsindustrien stod stille. Man forbrugte, som man havde gjort i mange år. Modsat andre industrier der har bevæget sig over i andre forbrugsmønstre, siger Camilla Gilbro.

Hun undersøgte industrien nærmere og begyndte at tale med mødre om deres behov, når det kommer til børnetøj.

– De fleste af mødrene fortalte, at de havde alt for store mængder børnetøj, og at de brugte mange penge på det. Meget af tøjet fik de højst brugt en gang eller to, fordi børnene hurtigt voksede ud af det. Der var også flere, der gerne ville iklæde deres børn økologisk tøj, men ikke havde råd til det, fordi det er så dyrt, siger Camilla Gilbro.

Mødrenes behov og ønsker var med til at føde Tiny Rebels i 2015. Men virksomheden gik først live i juli 2016, hvor de første abonnementer kom til. Siden er der hele tiden kommet nye abonnenter. Alt tøjet er af økologisk bomuld i høj kvalitet og bliver leveret af den danske producent By Green Cotton, der har egen fabrik og marker i Ukraine. Produktionen er GOTS (Global Organic Textile Standard) certificeret, hvilket betyder at både høst, produktion og transport er så grøn som muligt.

 

Fin stand efter brug

For at kunne benytte dig af garderoben, skal du fast betale 349,- kroner om måneden, og så får du sendt en standardpakke eller kan selv sammensætte din egen pakke med børnetøj. Når dit barn ikke længere kan passe tøjet, eller du bare trænger til noget nyt, vælger du en ny pakke og sender det brugte tøj retur. Tiny Rebels renser tøjet, inden det kommer ud til en ny familie.

Camilla Gilbro har netop modtaget den første sending tøj, der blev sendt ud for tre til fire måneder siden. Hun er positiv over tøjets stand.

– Ni ud af ti stykker tøj kan man ikke se har været brugt. Det var virkeligt fedt at se, at tøjet har hold så godt. Det beviser jo vores hypotese om, at det kan lade sig gøre, og at det er synd at lade tøjet gå til spilde, efter kun ét barn har brugt det, siger Camilla Gilbro.

Tiny Rebels får nye varer i sortimentet hver måned, så der er nyt at vælge mellem, når man vil bytte sit tøj.

Du kan læse mere om den deleøknomiske børnetøjsgarderobe på www.tinyrebels.dk

 

 

_______________

 

 

Vi har nordisk rekord i at købe tøj

I Danmark har vi nordisk rekord i at købe tøj. Vores forbrug ligger på 35 procent over verdensgennemsnittet. Det viser rapporten Fashioning Sustainability fra 2013. Hver dansker forbruger 16 kilo tøj om året. Det kræver 58.000 liter vand og 48 kilo kemikalier.

 

 

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*