Nyheder

Oldtidsafgrøder skal erstatte kød

28. september 2016

Quinoa, boghvede, hestebønne og amarant kan måske hjælpe med at redde klimaet og sikre, at vi kan mætte hele klodens befolkning i fremtiden. Derfor dyrker forskere afgrøderne på en mark i Danmark for at undersøge, hvordan vi kan give de proteinholdige afgrøder en renæssance.

Hvis vi skal mætte alle munde på kloden og samtidig passe på vores klima, kan vi ikke fortsætte med det store kødforbrug, vi især har i den vestlige del af verden i dag. Derfor forsøger forskere i et danskledet forskningsprojekt kaldet Protein2food at finde løsningen på nogle af klodens problemer gennem oldtidens afgrøder.

På en mark i Taastrup dyrker de for andet år – ud af det tre år lange forsøg – afgrøder som quinoa, boghvede, hestebønne, kikærter, linser og amarant.

Tiden er nemlig inde til at skifte en stor del af landbruget i Europa ud med alternative proteinkilder fra planter. Det mener lektor Sven-Erik Jacobsen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som står bag projektet.

– Kødproduktionen i verden lige nu er uholdbar, fordi processen producerer for meget methan og CO2, giver lille udbytte i forhold til mængden af energi, der forbruges pr kilo kød, og store dyrkningsarealer bruges til at dyrke foder i stedet for mad til os selv. Det er et problem i en verden, hvor vi bliver flere og flere, siger han til Videnskab.dk.

 

Inspiration fra mayaerne og inkaerne

Forskerne skal blandt andet undersøge, hvordan de forskellige afgrøder vokser i danske forhold og finde de mest egnede sorter.

De bordeaux røde amarant blev dyrket af mayaerne i Mexico, mens quinoaplanten blev dyrket af inkaerne gennem flere tusinder af år. Begge sorter bliver stadig dyrket i Sydamerika.

Ifølge Sven-Erik Jacobsen er vi nødt til at gå tilbage til, hvad vi havde engang.

– Engang spiste vi masser af boghvede, men så kom kartoflen og overtog marker og tallerkener. Vi er nødt til at ændre vores madvaner og komme tilbage til de gamle sorter af proteinholdige afgrøder, hvis vi fortsat vil have mad nok, siger han.

 

Ikke alle kan dyrkes i Danmark

De fleste af sorterne på forsøgsmarken i Taastrup klarer sig godt, og ser lovende ud til dyrkning i stor skala i Danmark.

– Der er allerede et par marker rundt omkring i Danmark, men de skulle gerne kunne udbredes endnu mere, siger Sven-Erik Jacobsen.

Især Quinoen klarer sig godt. Den kan ifølge Sven-Erik Jacobsen klare de fleste forhold.

Amaranten klarer sig dog ikke lige så godt. Den når ikke at blive moden før vinteren kommer og vil derfor ikke kunne klare sig i Danmark.

– Men den er sandsynligvis meget velegnet til dyrkning i Sydeuropa, siger Sven-Erik Jacobsen.

Når projektet er slut, er forskerne forhåbentligt kommet skridtet nærmere på at lade de proteinholdige afgrøder få sit indtog på europæiske marker.

Kilder: Videnskab.dk

 

__________

 

Derfor bør vi spise oldtidsafgrøder

 

Quinoa
Quinoa stammer fra Andesbjergene og første gang blev dyrket af inkaerne og deres forfædre for mange tusinde år siden. Afgrøden var værdifuld for inkaerne, der betragtede den som hellig og brugte den i ceremonielle handlinger.
Proteinindhold: Op til 22 procent
Rig på B-vitaminer, E-vitaminer og jern og indeholder mere calcium pr. 100 gram end mælk.
Højt indhold af vigtige mineraler som calcium, magnesium, jern og zink.

Amarant
Aztekerne og mayaerne dyrkede amarant 5.000 år før vor tidsregning. Planten, der egentligt er en urt, blev brugt som offergaver til guderne.
Proteiniinhold: Op til 18 procent.
Bladene er fulde af A- og C-vitamin.
Højt indhold af vigtige mineraler som calcium, magnesium, jern og zink.

Hestebønne
Fra bronzealderen til 1400-tallet var hestebønnen den mest udbredte bønne i Europa. Den havde især sin storhedstid i middelalderen, inden kartoflen kom til Europa.
Proteinindhold: Op til 30 %

Boghvede
Boghvede stammer fra tempereret Centralasien og har været dyrket i Kina i mere end 1000 år. Herfra er den udbredt til Østeuropa og Middelhavsområdet. Den blev bragt til Nordeuropa i Middelalderen og blev dyrket i Danmark fra 1500-tallet, indtil den blev erstattet af kartoflen i 1700-tallet.
Proteinindhold: 12-13 procent.
Højt indhold af antioxidanter.

Forrige artikelJeg vil hellere være et helt menneske end et perfekt

Næste artikelKombucha

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.