Olier er flydende skønhed

Tine Juul Anderen, skønhedskonsulent / Foto: Colourbox

Gennem historien er olier blevet brugt til den skønneste smørelse af huden. Men er det ligegyldigt, hvilke man bruger? Hvornår kan man tage den billigste løsning? – F.eks. oliven– eller kokosolien fra køkkenet, og hvornår skal man evt. vælge en dyrere hudplejeolie?

Olier er den dejligste blødgører indvendigt og udvendigt. Der er udsagn og myter – for og imod – og som med det meste andet: Ingen facitliste med to streger under. Men vi har fundet nogle bud på hvornår, hvordan og hvorfor.

Enkeltstående olier eller blandingsolier? Alle olier har deres egen sammensætning af fedtsyrer, vitaminer og antioxidanter, som man kan bruge enkeltvis, men også i kombination og f.eks. få glæde af duftenes egenskaber også, i såkaldte blandingsolier. Alt efter hudtype, årstid, behov, smag og lyst. Her taler vi kun om planteolier, der udvindes fra nødder, frø og frugter.

Tør eller fedtet? Det er sjovt, at man kan kalde en olie for tør, men det kan man. Faktisk kan olier deles op i de meget fedtede til de meget tørre – det afhænger af oliens forhold mellem mættede og umættede fedtsyrer. Oven i kan de opdeles efter de mange vitaminer, som de enkelte olier indeholder, og som huden kan have stor glæde af.

 

Jojoba, mandel eller kokosolie?

Olie er vel olie? Ikke helt … Som mange sikkert har prøvet, så gør det en forskel, om man smører en mandelolie, jojobaolie eller kokosolie i ansigtet. Nu taler vi ikke om egenskaberne, men alene følelsen.

En jojobaolie minder så meget om hudens eget fedtstof, at den trænger ind uden at efterlade huden fedtet.

Hvorimod en mandelolie lægger sig mere uden på huden og er længere om at trænge ind. Dens molekyler er simpelthen større. Derfor er den også populær som massageolie, da man kan arbejde længere tid med den, inden den trænger ind i huden. Som hudolie til kroppen er den bedst lige efter et bad, hvor huden er fugtig og varm, så den kan trænge nemmere ind i huden. Ligeledes er mandelolie dejlig og nem at bruge som makeup-fjerner.

Kokosolie er fantastisk til utroligt mange ting og derfor næsten essentiel i enhver husholdning både for sundhed, skønhed og af økonomiske grunde. Udover dens gode egenskaber som kosttilskud, er den også en af de få olier, der er velegnet til stegning, da den tåler høj opvarmning.

Den kan bruges til at lave tandpasta og deodorant og som ingrediens i hårkur og ansigtsmasker, men som vi kommer ind på, kan den være svær at bruge som ren hudolie.

 

Det siger olieeksperterne!

Jeg har allieret mig med nogle af mine ingrediensguruer i Danmark. Anne og Mette Marie Frølund fra Jurlique, Joan Arler fra Zinobel Organic Boost og Daniela Fraser fra klinik Complete Me.

De arbejder til dagligt med hud, olier og tankerne bag de forskellige produkter. Og de var rørende enige i, hvornår, hvad og hvorfor olierne skal bruges.

– Jeg mener som udgangspunkt, man får mest ud af at bruge en blandet olie, vel at mærke en blanding af olier, som er forskellige i deres næringsindhold, så man får, hvad der svarer til en ”alsidig kost” til huden, ligesom man helst skal spise varieret for at få det nødvendige, siger Joan Arler, som står bag udviklingen af Zinobel Organic Boost, der flere år i træk har været nomineret ved Danish Beauty Awards.

– Hvis man f.eks. tager en enkelt olie som mandelolie, har den næsten kun E-vitamin at byde på. Hvis man tager en olie som hybenolie, har den et meget højt niveau af en lang række forskellige antioxidanter, samt det fineste A- og C-vitamin. Hvis man f.eks. blander de milde olier mandelolie, solsikkeolie, hvedekimsolie, og tidselolie (blot som eksempel) får du ikke så meget ud af det mht. vitaminer og antioxidanter, da de alle er smalle på antioxidanter, og kun udmærker sig ved en enkelt, nemlig E-vitamin (som er et godt vitamin til huden).

– Hvis du derimod blander nogle olier, der indeholder meget og mange forskellige antioxidanter, får man meget mere ud af det. Det kunne f.eks. være hyben, granatæble og gulerod.

Mette Marie Frølund fra Jurlique er enig:

– Jeg ved ikke, hvad der er bedst, men min holdning er, at ligesom vi har brug for alsidig kost, så har vores hud også. Alle olie har deres egenskaber, så hvorfor ikke blande de olier, så du får alle egenskaberne?

Daniela Fraser fra Complete Me mener, at de rette blandinger gør olier bedre:

– Netop afstemning af diverse olier giver flere egenskaber. De enkeltstående olier er gode at blande med æteriske olier, når man skal opleve aromaterapien.

 

Hvor fedtet vil du være?

Olierne kan også være gode at blande på tværs af egenskaber – altså om de er fede eller tørre:

– Hvis vi taler om olier udelukkende som fugtbevarende, kan alle olier bruges, afhængig af hvor fedtet, man kan acceptere at føle sig. De tørre olier, der trænger godt ned, fugter huden i dybden, mens andre olier lægger sig oven på huden og kan virke blokerende – de frarådes direkte til uren hud, siger Joan Arler.

– Hvis olien ønskes brugt i anti-aging/reparerende øjemed, er det bedst at bruge en kombineret olie med så mange hudaktive næringsstoffer som muligt.

 

Den rene olie …

Men hvad med olie som eneste hudpleje – altså uden serum eller creme?

– Det afhænger helt af hudtype. For nogle fungerer det godt, for andre virker olien bedre i en kombination med creme. Man kan ikke generalisere, da vores hud er næsten lige så forskellig som vores ansigtstræk. Man skal også huske, at cremer/serum kan indeholde rigtig gode special-ekstrakter, f.eks. hyaluronsyre og vindruekerneekstrakt, som ikke forekommer i olierne, siger Joan Arler.

– Ja man kan godt bruge olie uden serum. Jeg plejer at bruge Danielas vending: ”Olie er det uldne undertøj og serum er det lette silkeundertøj. Og hvornår bruger vi hvad?”. Man skifter ofte olien ud med serum om sommeren. Men man kan sagtens også bruge serum, olie og dagcreme ovenpå hinanden. Med det tyndeste lag inderst, siger Mette Marie Frølund.

 

Forstørrede porrer eller dovne talgkirtler?

Joan Arler tror ikke på teorien om, at man kan få forstørrede porrer af en overmætning af olier – en holdning som Daniela Fraser bakker op om:

– Jo, altså olie kan ikke optages på samme måde som vandholdige præparater, de sørger faktisk mest for at blødgøre og mindske hudens vandfordampning samt tilfører vitaminer. Faktisk egner ALLE hudtyper sig (især om vinteren) til at bruge olier, selv den fedtede hud vil få et signal om, at den ikke selv behøver at danne så meget olie. Derfor kan olierne regulere ens egen talg/olie produktion.

Det bringer os direkte videre til teorien om, at olier kan gøre talgkirtlerne dovne:

– Nej, de bliver ikke dovne, men de kan blive mindre overproduktive. Men jo, f.eks. hvor vi ikke har for stor olieproduktion – på benene – kan man blive lidt fedtafhængig. En af de olier, der her kan anvendes og som ikke gør huden fedtafhængig er squalen fra oliven. Til gengæld arbejder de gode olier (aldrig de mineralske) godt sammen med hudens celler, siger Daniela Fraser.

 

Tør hud og kokosolie?

Flere oplever, at ren kokosolie på en meget tør hud ikke kan trænge ind.

– Kokosolie trænger generelt ikke særlig godt ind i huden. Den tilfører heller ikke huden nogen særlige næringsstoffer. Hvis du vil bruge kokosolie, vil jeg anbefale, at det sker lige efter vask med lunkent vand og scrub eller frottering, så huden er så modtagelig som muligt, siger Joan Arler.

– En fuldstændig tør hud, mangler for det først hudens svampeeffekt – den effekt, der opsuger olien. Derfor er olie ikke altid en løsning på en knastør hud, siger Mette Marie Frølund.

– Det er især, hvis huden er forhornet i øvrigt og mangler fugt, at fornemmelsen af, at olien lægger sig uden på, opstår. Derfor er det bedst, efter man har renset/vasket sin hud og meget gerne lige efter en MIST, som bomber huden med små vandmolekyler, siger Daniela Fraser.

Men kokosolien er generelt en af de meget fede, så måske er det heller ikke idéen, at den skal bruges som vores foretrukne hudplejeolie.

 


Enkeltolier eller bland selv!

Skinfood.dk har højkvalitets enkeltolier, hvor man til hududfordringer kan vælge enkeltolier, eller – hvis man kan lide at gøre det selv, DIY, kan tage de olier, man ønsker, og så prøve sig frem til den olieblanding man kan lide.

Ved eksem eller uren hud kan enkeltolier, som Borago være at foretrække eller Nigellafrø-olie fra Naturdrogeriet.

Men til almindelig hudpleje kan man blande. Urtegården og MacUrth har også skønne økologiske enkeltolier, og Urtegården har både opskrifter og æteriske olier til aroma samt andre ingredienser til DYI-hudpleje.


Færdige blandinger

En af de mange fordele med blandingsolier er, at der er nogen, der allerede har taget stilling til sammensætning og forholdet mellem de enkelt olier.

Zinobel Organic Boosts Repair Oil giver ekstra næring, glød og vitaminer, der nemt transporteres ind i huden. Også god til dem, der ikke tåler duft.

Jurliques Skin Balancing Face Oil giver til gengæld aromaterapeutisk velvære sammen med vitaminer og afstemte olier. Den udgik faktisk på et tidspunkt, men ramaskriget fra glade brugere fik den heldigvis tilbage.

De og flere andre laver de skønneste olier – prøv dig frem og find en efter din smag, til årstiden og hudtilstanden.

 

1 kommentar

  • Ditte Ravn siger:

    Chleopatra har et lækkert skema over indholdet af vitaminer i de forskellige olier, https://www.chleopatra.dk/vitaminer-til-huden/, som jeg altid har valgt ud fra, når der skal blandes olier. På den måde har jeg en nem oversigt over, hvilke olier jeg kan blande for at opnå så mange gode vitaminer som muligt.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *