Svært overvægtige kan ikke bare spise sundere og bevæge sig mere. De er oppe imod kræfter, de færreste er bekendte med, siger dansk fedmeekspert.

Det er en væsentlig del af stigmatiseringen af overvægtige, når mennesker slutter, at overvægt udelukkende er konsekvensen af dovenskab og smag for usund mad. Det er væsentlig mere komplekst end som så. Og de bidrager også til stigmatiseringen, når mennesker fejlagtigt slutter, at de overvægtige blot kunne bevæge sig mere og spise noget mere salat, hvis de ville overvægten til livs.

Det er desværre en udbredt opfattelse, at overvægt primært skyldes manglende viljestyrke – eller ligefrem svag begavelse.

Opgør med fejlopfattelse

Jens-Christian Holm er forskningsansvarlig overlæge på Enhed for Overvægtige Børn på Holbæk Sygehus og klinisk forskningslektor på Københavns Universitet. Han vil gerne have et opgør med de stigmatiserende opfattelser af overvægt, fordi den meget overfladiske tilgang til problematikken er med til at negligere vigtigheden af at holde en normalvægt livet igennem. For hvis det hele er så enkelt, kan man jo bare tabe sig igen ved at spise lidt mindre og bevæge sig lidt mere. Men så enkelt er det desværre ikke.

– De fleste mennesker på gaden og desværre også mange såkaldte eksperter vil sige, at fedtophobning og energibalancen er en passiv proces, hvor man tager på, hvis man indtager flere kalorier, end man forbrænder. Helt naivt anskues det som et passiv forhold mellem input og output. Det er helt forkert. Energibalancen er styret af leptin-systemet, og det skal man altså forstå. Det system har en assymmetri, der betyder, at det vil gøre alt for at sikre, at den fedtmasse, som kroppen nu engang har fået opbygget, forbliver der. Eller ligefrem øges i fremtiden, siger Jens-Christian Holm til dagbladet Politiken.

Ifølge overlægen er det dette leptin-system, der er med til at gøre vægttab for svært overvægtige til en næsten umulig opgave. Når kroppen har tabt et kilo fedt, vil hormonsystemet knokle på med at få kroppen til at indtage mere, så det tabte kilo kan komme på igen. De overvægtige kæmper altså med indre kræfter, som de færreste forstår kræfterne i.

Hormonsystemet fastholder fedme

Hormonsystemet er så udspekuleret, at kroppen ved vægttab vil nedjustere sin naturlige kalorieforbrænding, så du tager på, selvom du følger en diæt. Kroppen nedjusterer simpelthen energiforbruget til temperaturregulering, evnen til at få børn og evnen til at bekæmpe infektioner i kroppen – så det tabte fedt kan genskabes på en energifattig diæt. Reduktionen af immunforsvaret er også en af grundene til, at overvægtige ifølge statistikkerne oftere rammes af visse kræftformer end normalvægtige.

Og hvis man magter at overvinde hormonsystemet, skal det være et livslangt projekt. Det nytter intet at tabe ti kilo ved at sulte sig et par måneder, når man efterfølgende tager 12 kilo på igen i løbet af et halvt år. En del forskning har netop vist, at denne form for yoyo-vægt er ekstremt usund, og at det faktisk øger dødeligheden.

– Man skal forstå hormonsystemet. Forstå at samtlige forhold i ens liv er medvirkende til ens overvægt. Det er ikke nok at ændre på tre parametre. Det er alt, der skal ændres. Alt hvad vi spiser, al aktivitet og inaktivtet skal adresseres. Samtidig skal man forholde sig til den spiseforstyrrelse, som 80 pct. af de overvægtige har. Det er ikke bare noget med kost og motion, men hele ens adfærd og liv, der skal i fokus, siger Jens-Christian Holm til Politiken.

Kilde: Politiken.dk