Parasit betyder egentlig spiser hos. Det er snyltedyr eller snylteorganismer, der lever på eller i mennesker, i dyr eller på planter og får næring fra dem. Selvom vi gør, hvad vi kan for at undgå dem, har vi alle parasitter i mere eller mindre grad. Til gengæld er det ikke alle, der skader lige meget…

Parasitter i mavens dyb

Milliarder af mennesker er angrebet af eller huser parasitter, især i varme lande og lande, hvor vandkvaliteten og hygiejnen ikke er god. Men også i udviklede lande er problemet stort. Man regner for eksempel med, at 50 millioner børn i USA har orm.

Mave-tarmkanalen er ofte et godt levested for parasitter, og har du været på rejse og haft problemer med maven, skal du derfor altid være opmærksom på muligheden af at have hjemført parasitter. Du skal altid oplyse lægen om, hvor du har været.

Vi har også parasitter i Danmark. Foruden indvoldsorm, som bortset fra børneorm er blevet mindre hyppige, er amøben Giardia Lamblia ikke så sjælden. Den findes oftest hos børn og mennesker med dårlig hygiejne eller som drikker forurenet vand, for eksempel fra bække. Man stiller diagnosen ved at påvise cyster i afføringen.

En anden parasit, man kan risikere at få herhjemme, er Toxoplasma gondii, der smitter fra harer, der bliver gjort i stand, eller fra katteafføring. Den er især farlig for gravide, da den kan medføre fosterdød eller misdannelser hos barnet. Vi har også Trichomonas, der mest smitter ved seksuelt samvær.

Rå fisk kan indeholde parasitter i form af rundorm, som kan overleve turen gennem mavesækken og ned i tarmene, hvorfra de kan trænge ind i bughulen og medføre betændelse. Ved tilberedning som kogning, stegning, varmrøgning, saltning og marinering dræbes ormene normalt, og det gælder også ved nedfrysning til 20 minusgrader i mindst 24 timer. Det er derfor et lovkrav, at fisk til sushi eller gravning skal fryses først. Vi har alle candida svampe i små mængder i vores fordøjelseskanal, men bliver de fodret med sukker, slik, hvidt brød og anden junk-food, eksploderer væksten. De danner et mycelium og klistrer sig fast til tarmslimhinden, så den bliver utæt. Ikke helt fordøjede føderester kan så komme ind i blodet, hvor immunforsvaret angriber dem. Det fører til allergi og med tiden til autoimmune sygdomme.

Candidasvampene danner også gifte, som medfører træthed, hovedpine, ryg- og muskelsmerter samt andre ukarakteristiske symptomer.

Af parasitter, der kommer ind gennem huden, er malaria den absolut mest udbredte og farlige, så skal man til et område med malariamyg, er det meget vigtigt at forebygge stik og at tage malariamedicin. I vores del af verden er sygdomme, som overføres gennem skovflåter, også farlige.

Læs blandt andet om borreliose på nettet: www.dsgnet.dk I Afrika, Kina, Mexiko og Puerto Rico findes der i forurenede vandløb schistosomer, som trænger gennem huden til blodet og går til leveren. Æggene findes så senere i afføringen. Man skal derfor ikke soppe eller vade i vandløb og søer.

Lus er også meget udbredt, især blandt børn, og har ikke noget med urenlighed at gøre. Lopper er blevet sjældne, bortset fra kattelopper, ligesom fnat er blevet en sjældenhed.

Lus – en evig kamp mod parasitter

Hovedlus smitter ved direkte kontakt mellem to hoveder, for eksempel under leg, men man kan også blive smittet hvis man bruger tøj, som en luset person bruger, og hvis man bruger samme kam eller børste. Lus er rimelig modstandsdygtige og kommer ikke af dårlig hygiejne.

Hovedlusen lever i hårbunden, hvor den klæber sine æg fast til hårene. Lusene kan kun leve i kort tid, når de er væk fra hårbunden. De er tre millimeter lange og grå. Æggene sidder så godt fast på hårene, at de ikke kan trækkes væk mellem to fingre, som det er tilfældet med skæl i håret.

Hovedsymptomet er kløe i hårbunden, især i nakken. Lusene er i øvrigt harmløse, men der kan opstå eksem eller betændelse i hårbunden. En god måde at undersøge for lus på er at bruge en tættekam. Håret skal være fugtigt og evt. behandlet med balsam. Det bør gøres flere gange om ugen, når man bliver oplyst om smittefare i institutionen. Alle familiemedlemmer og legekammerater skal undersøges for lus.

Findes der lus, skal der gives besked til børnehave, fritidsklub og skoleklassen. Børn med lus skal sættes i behandling, før de må komme i institutionen igen.

Behandlingen kan bestå i daglig grundig gennemkæmning af håret med en tættekam. Det er faktisk meget effektivt, når det gøres systematisk. Der findes et udmærket og aldeles uskadeligt middel ved navn Quit Nits, der er baseret på naturlige olier tilsat forskellige æteriske olier, blandt andet fra australske vilde blomster. Det kan bruges af selv helt små børn, gravide og ammende, da det er ugiftigt og ikke indeholder kemikalier, pesticider eller kemiske hjælpestoffer. Quit Nits opløser den limsubstans, som lusene klæber sig fast til håret med, kvæler lusene og lindrer oven i købet irritationen i hårbunden.

Et andet godt middel er det dokumenteret virksomme middel Gå-væk-lus, der også indeholder æteriske olier. Det sprayes i håret og skal sidde i 15 minutter, hvorefter man kan vaske håret med almindelig shampoo. Behandlingen gentages efter 9-10 dage. Det dufter godt og skader ikke, ligesom der ikke udvikles resistens.

Advarsler om passageren – parasitter

Da mange parasitter udvikler sig i mave-tarmkanalen kan der være symptomer som for eksempel diaré og mavesmerter, men ofte er der ikke nogen særlige symptomer i begyndelsen. Er tarmen blevet utæt, vil immunsystemet overreagere med allergiske symptomer og giftpåvirkninger fra parasitterne. Malaria vil vise sig ved høj feber, og infektioner efter bid fra skovflåt ved rødme, der breder sig, samt influenzaagtige symptomer og symptomer fra hjertet, nervesystemet, led og muskler.

Har du selv observeret orm i afføringen, kan du tage dem med til lægen. Er der tale om børneorm, vil der oftest være nogen i endetarmsåbningen. Ved at trykke et stykke tape mod åbningen, vil ormene klæbes til tapen og kan undersøges i et mikroskop, hvis man ikke kan se dem umiddelbart.

Ellers er en afføringsprøve god til at afsløre de fleste tilfælde af parasitter i mave-tarmkanalen. Du kan hos lægen få en henvisning til et sygehuslaboratorium samt en æske til prøven. En udvidet undersøgelse for parasitter samt en vurdering af balancen mellem tarmbakterierne kan foretages gennem Nordic Laboratories Services, der samarbejder med et stort laboratorium i USA.

I nogle tilfælde vil blodprøver kunne afsløre antistoffer mod visse af parasitterne, blandt andet bakterien Borrelia fra skovflåt. Ved mistanke om malaria (høj feber efter rejse til lande med malariarisiko) vil man undersøge blodet for malariaparasitter.

Husk at rense neglene

Forebyggelse af parasitter sker ved hjælp af renlighed og ved at passe på med, hvad man spiser. Især i det fjerne udland bør man kun spise ting, der er enten kogt eller stegt, og kun drikke noget, der har været kogt eller er i flasker med kapsel eller i dåser. Frugt skal kunne skrælles, og man skal være meget renlig med alt. Du skal regne med, at alle søer, åer og andre vandløb i naturen er forurenet med blandt andet amøber, og koge vandet først, hvis du vil drikke det.

Det er ikke nok, at du kun har boet og spist på fine hoteller. En forsker har taget prøver fra fingerneglene på ansatte i en fem-stjernet restaurant i USA og påvist, at samtlige havde rester af afføring under neglene. Så husk at vaske hænder ofte og at skrubbe neglene, også derhjemme. Alt for få mennesker bruger neglebørste.

Der findes en række lægemidler mod parasitter, men det er vigtigt at få kontrolleret, at parasitterne virkelig bliver udryddet. Der kan godt gå nogen tid, fra man er behandlet, til symptomerne, for eksempel diaré, forsvinder. Normalt vil behandlingen udrydde parasitterne i løbet af et par måneder. Sker det ikke, må man overveje, om man er blevet smittet igen, for eksempel fra familiemedlemmer, kammerater, kæledyr eller vand. I en del tilfælde kommer der de første dage en reaktion på drabet af parasitterne med forbigående øgning af symptomerne.

Til kamp i tarmene mod parasitter

Er behandlingen gået ud over den normale tarmbakterieflora, er det godt at tage tilskud af probiotika, for eksempel Vita Biosa, mindst 30 ml dagligt, eller kapsler med mælkesyrebakterier. Det er effektive mikroorganismer, der er gode for tarmen og danner mange vitaminer og antioxidanter, fortrænger skadelige svampe og bakterier samt hjælper fordøjelsen. Naturmidlet Restora indeholder syv kendte urter, der er gode for fordøjelsen, tarmslimhinden og leveren, blandt andet kinesisk bynke, der er aktiv mod mange typer parasitter og mod candidasvampe. De fleste naturmidler mod parasitter tåles fint med ingen eller få bivirkninger i modsætning til lægemidler.

Mange, der har haft parasitter i tarmene, vil bagefter have problemer med at tåle mælk og kornprodukter, så det vil derfor være klogt at undgå mælkeprodukter, inklusive ost, og kornprodukter som hvede, byg, rug og (i mindre grad) havre. Det er også klogt at undgå hvidt sukker, slik og anden raffineret kost. Dels for at fremme mavens, tarmenes og den generelle sundhed, og dels for at modvirke tilbagefald.

Midlet kinesisk malurt – Artemisia annua – er meget giftigt for kræftceller og malariaparasitter, med ingen eller meget milde bivirkninger. På kinesisk hedder Artemisia annua Quing-hao.

Det botaniske næringsstof Uncaria tomentosa fra Peru, Cat’s claw, Una de Gato, har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andre bakterier, virus og parasitter. Desuden er det styrkende på kroppens funktion generelt (adaptogent), et godt antioxidant og kræfthæmmende.

Uncaria tomentosa har en enestående evne til at rense hele tarmkanalen og derved hjælpe ved en række sygdomme, der har forbindelse med utæt tarm. Uncaria tomentosa kan også modvirke dybtsiddende betændelse i tarmslimhinden. Man kan købe Uncaria tomentosa som for eksempel Tomentosa-Bio (Cat’s Claw) som kapsler á 450 mg. Man åbner to kapsler og drysser indholdet i maden i forbindelse med hovedmåltiderne.

Parasitter, der er til gavn

Forskning på Iowa State University har påvist, at piskeorm fra grise kan hjælpe mod de autoimmune sygdomme Crohn’s syge og colitis ulcerosa (blødende tarmbetændelse). Piskeormene udløser en dæmpning af det overreagerende immunsystem, så tarmbetændelsen går i ro.

Grisens piskeorm overlever kun kortvarigt i kroppen, efter at de er blevet udklækket og har sat sig fast i tarmslimhinden. Derfor er man nødt til at give en opløsning med parasitæg 3-4 gange om året i en periode på 1-2 uger. Det er Center for Eksperimentel Parasitologi (CEP) på Institut for Veterinær Patobiologi, der er ved at etablere en rutineproduktion af parasitæggene gennem Parasite Technologies A/S, som blev startet af tre af CEP’s medarbejdere. Der vil dog gå flere år, før man kan tage behandlingen i brug generelt, men æg fra grisepiskeorm er allerede nu registreret som et lægemiddel.