Annonce

probiotika

Postbiotika – hvad er nu det?

07 december 2017

Både præbiotika og probiotika er relativt velkendte og velbeskrevne, når det handler om at få og opretholde en god tarmflora. Men det bliver mere og mere åbenlyst, at også postbiotika har en ligeså fremtrædende rolle i forhold til fordøjelsessystemets funktion.

Der er et mylder og et liv i dine tarme, som er med til at definere både, hvordan du optager næring, om du bliver overvægtig, hvordan dit immunforsvar virker, og om du rent psykisk har noget at stå imod med. Din tarmflora har kort sagt indflydelse på, hvem du er – både fysisk og psykisk.

Forskningen bugner lige nu med ny viden om vores tarmflora, og så er det jo rart at have lidt styr på de forskellige begreber – eller -biotikaer, som vi kan påvirke vores tarmflora med.

De mest kendte – præbiotika og probiotika

Præbiotika er ufordøjelige fødevarekomponenter og består primært af kostfibre såsom inulin og forskellige typer af oligosakkarider.

Præbiotika bliver som regel beskrevet som mad for probiotika, som er de gavnlige bakterier (især mælkesyrebakterier), der er altafgørende for vores fordøjelse.

Probiotiske mikroorganismer (som mælkesyrebakterier) er essentielle for fordøjelsen, hvilket blandt andet skyldes, at de danner gavnlige syrer og andre stoffer, når de omsætter den mad, som vi har spist. Det er disse gavnlige stoffer, som defineres som postbiotika.

Mælkesyrebakterier har ikke – som navnet antyder – i sig selv noget med mælk eller mejeriprodukter at gøre. Mange ved, at man kan lave tykmælk ved fermentering, og dette har bidraget til opfattelsen af, at mælkesyrebakterier kommer fra mælk. Men det gør de altså ikke.

Postbiotika – det bakterierne skaber

Mekanismerne bag postbiotika har længe været kendte, men det er først i de senere år, at der er kommet fokus på disse stoffers effekt på fordøjelsessystemet og immunforsvaret.

Postbiotika dækker over en lang række forskellige bestanddele, som er afgørende i dannelsen af essentielle aminosyrer og vitaminer (K, B2, B1, folinsyre, biotin, og pantothensyre) og omsættelse  af præbiotika i kosten. Derudover er postbiotika essentiel i modningen af immunsystemet og bidrager til at vedligeholde tarmvæggen og til at modulere reaktioner på patogener.

Fordi postbiotika dannes, når bakterier omdanner fødevarer, resulterer i en fermenteringsproces, hvor mikroorganismer anvendes til naturlig konservering af mad og drikke, i dannelsen af postbiotika.

Gode kilder til postbiotika

I tidligere tider var fermenterede produkter den mest almindelige kilde til både probiotika og postbiotika, og de var en naturlig del af kosten, men en moderne livsstil har resulteret i, at mange traditionelle fødevarer og produktionsmetoder er blevet skiftet ud og har ført til, at fermenterede produkter er forsvundet fra vores hverdag.

Fermentering er en proces, hvor mikroorganismer omdanner en substans til en anden. Det kendes f.eks. fra eddikesvampe, som omdanner alkohol til eddike, og mælkesyrebakterier, som omdanner kulhydrater til mælkesyre.

Tarmfloraen bliver konstant influeret af livsstil og kost. Specielt antibiotikabehandling, rygning, alkohol, søvnmangel, stress og fejlernæring påvirker bakterierne negativt. Derfor er det vigtigt for din sundhed at oparbejde og fastholde gode vaner for at kunne bibeholde en sund og stærk tarmflora. En måde at sikre en sund og stærk tarmflora er at bringe de fermenterede fødevarer tilbage til hverdagen.

Gør det let

Fermentering af grøntsager er relativt enkelt, og man kan gøre det derhjemme. Hvis det ikke lige er det, der står øverst på din to-do-liste, så er der også muligheder for at bruge fermenterede kosttilskud, der kan bidrage til en trængt tarmflora.

Den fermenterede drik Vita Biosa er et godt eksempel på, hvordan man let og uden køkken-evner kan give tarmene en daglig omgang fermenterede godter.

Vita Biosa er samtidig et helt mælkefrit produkt, da det er fermenteret med urter. Produktet er også sukkerfrit og glutenfrit, og tillige selvkonserverende netop på grund af indholdet af de organiske syrer, som mælkesyrebakterierne har dannet. Dette betyder, at der ikke er tilsat konserveringsmiddel af nogen art.

Skulle du få mod på at fermentere dine egne grøntsager, kan du faktisk også vælge at anvende Vita Biosa til dette.

Flere fermenteringsfordele

I fermenterede fødevarer får du altså både de sunde bakterier og den næring – postbiotikaen – som bakterierne har omdannet nogle af delene til. Det er altså en let måde at få flere af de dele, som vores tarmflora vil blomstre af.

Den nedbrydning af fødevaren, som foregår ved fermenteringen, gør ikke blot mange fødevarer mere holdbare (derfor brugte vi fermentering tidligere), men også lettere fordøjelige. Det er bl.a. en af grundene til, at nogle f.eks. bedre tåler syrnede mælkeprodukter end den rene mælk.

Nedbrydningen betyder også at næringsstofindholdet ofte bliver mere tæt i et fermenteret produkt – du får altså mere næring af samme mængde mad.

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*