Probi… – hvad for noget?

Probiotika – eller mælkesyrebakterier. Du kender dem sikkert fra de kapsler, som du kan købe på apoteket og spise inden ferierejsen sydpå for at forebygge dårlig mave. Men der  er meget mere at hente fra probiotika end en ferie uden dårlig mave.

Ordet Probiotika stammer fra græsk og betyder: “fremmer livet”. Du vil lige om lidt kunne læse, hvorfor det giver rigtig god mening.

Men hvad er det for noget med de bakterier? Gælder det ikke om at undgå bakterier?

Nej, det gør det slet ikke! Men det gælder om så vidt muligt at have de rigtige bakterier. De rigtige bakterier kan gøre underværker! Biosabakterier kan rense vand – f.eks. fra  toilettet, så det i løbet af 14 dage bliver rent nok til at drikke. Og tænk også på, at man førhen brugte gæring som en mulighed for at drikke vand, der måske var knapt så rent  – derfor drak både ung og gammel øl i stedet for vand.

Dit mavetarmsystem har et overfladeareal på 200 m2. Det indeholder 1½-2 kg. bakterier, svampe, virus og parasitter – mellem 300 og 500 forskellige stammer. Der er faktisk  ti gange så mange levende celler i mavetarmkanalen, som der er celler i hele din krop. Så du kommer altså ikke uden om, at du indeholder enormt mange levende  mikroorganismer.

Dit immunforsvar holder godt øje med, hvad der sker i din krop. Så det har en rigtig stor betydning for dit immunforsvars udvikling og reaktion, hvordan din mavetarmflora er  sammensat. Faktisk er det sådan, at 70 pct. af dit immunforsvar sidder i mavetarmsystemet. Det er altså en virkelig god idé, at det er de rigtige bakterier, der har til huse der.

Probiotika – mælkesyrebakterier

Din mavetarmflora skal helst indeholde en bred vifte af forskellige mælkesyrebakterier. Den rette sammensætning medvirker nemlig til, at dit immunforsvar hverken reagerer for  sløvt eller for hyperaktivt. En ubalance tillader, at de “dårlige” bakterier sætter sig fast i din tarm og skaber problemer samtidig med, at din evne til at optage visse næringsstoffer  bliver dårligere. Hvis dit immunforsvar reagerer for sløvt, har du større risiko for at blive syg oftere. Hvis dit immunforsvar reagerer for hyperaktivt, vil du  f.eks. kunne opleve, at du reagerer allergisk på en masse ting, som jo ikke er decideret sygdomsfremkaldende (pollen, fødevarer mm).

De “gode” mavetarm-bakterier har flere funktioner: De holder bestanden af “de dårlige” bakterier nede og sørger for, at de, der er der, ikke laver så meget ravage. De  producerer næringsstoffer til tarmens overflade. De producerer K-vitamin og Bvitamin m.fl. De laver organiske syrer, der er med til at holde miljøet i tarmen tilpas surt. Og de  producerer bakteriocidiner, som er en slags naturlig antibiotika.

Men hvor kommer de gode bakterier fra? Lige før det lille barn bliver født, er tarmsystemet helt sterilt. Både under fødslen og lige efter opfanger barnet mikroorganismer fra  fødselskanalen, fra de ydre kønsorganer, fra moderens hud og omgivelserne omkring (f.eks. sygehuset eller hjemmet). Et barn, der bliver født ved kejsersnit, får altså ikke på  samme måde “starthjælp” fra sin moders tarmflora.

Farer for mælkesyrebakterier

Der er også mange andre ting, der påvirker, hvordan din mavetarmflora er opbygget. Bakteriebalancen bliver nemlig nemt forstyrret af en række udefrakommende faktorer. Det  kan være manglende mavesyre, medicin, infektioner, antibiotika/penicillin ved sygdom eller i madvarer, diæt, stress m.m.

Dit sind påvirker faktisk også din mavetarmflora. Hvis du er meget vred, stresset eller ked af det, kan det resultere i, at nogle af dine tarmbakterier begynder at danne  giftstoffer og belaste din krop. Så pas godt på dig selv. Sørg for, at der er tid til at oplade dine egne batterier jævnligt. Brug den metode, der virker for dig: yoga, meditation, en gåtur i skoven, en tur på hesteryg, en powernap osv.

Din mad har selvfølgelig en stor betydning for din fordøjelse. Hvis du spiser en masse hurtige kulhydrater som hvidt brød, hvide ris og sukker, kan det give store problemer for  fordøjelsen. Det er nemlig guf for de “dårlige” tarmbakterier og svampe. Når de bliver fodret med raffinerede fødevarer, så vil der blive flere af dem, og de “gode” bakterier vil  komme i undertal.

Probiotika fra maden

Så spis masser af plantemad dvs.: grøntsager, bær, bælgfrugter, frugt, nødder, fuldkorn, hvis du kan tåle det. Undgå for meget kaffe, alkohol og cola. Spis evt. en god  yoghurt uden sukker og lavet af en god økologisk mælk, som er syrnet længe. Lav den gerne selv. Hvis du spiser på denne måde, tilfører du selv gavnlige tarmbakterier, og du nærer dem, der allerede er der. Men yoghurt vil stadig ikke give dig et bredt spekter, da yoghurt som regel kun indeholder to slags probiotika. For at du kan opnå en tarmflora  med en bred vifte af de forskellige bakteriestammer, kan det være en rigtig god idé at tage et tilskud. Du har nemlig brug for bakterier f.eks. af Bifido-typen og Lactobacillus og  gerne flere af hver slags. De er placeret forskellige steder i fordøjelsen. Lactobacillus er i flertal i den øverste del af fordøjelsessystemet: mund, spiserør, mave og  tyndtarm. Mens Bifido bakterier befinder sig mest i tyktarmen.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*