Råd mod iskias-smerter efter fitflops?

Jeg var ikke klar over, at tilvænning til Fitflops var nødvendig. I går havde jeg dem på en hel dag, mine fødder var meget hævede i aftes, og jeg har haft ondt i knæ og iskias over natten.

I dag er smerter i knæene væk og mine fødder er ok. Mine iskias-smerter er derimod meget generende. Hvad gør jeg? Kasserer skoene eller bider tænderne sammen?

Mvh L

 


 

Nu ved jeg jo ikke, hvilken model fitflops du har valgt, men jeg gætter på, at det er sandaler uden hælrem?

Som udgangspunkt skal man ikke købe sko, der skal gås til, men netop med denne slags sandaler er der lige lidt at arbejde med.

Du skal lave sandaltesten sådan:

Tag dine sandaler på og gå. Gå, gå, gå, gå. Helt som du plejer. Kig så ned på dine tæer, mens du fortsætter. Og læg så mærke til: Når du træder et skridt frem, hvad gør dine tæer så? De kan enten

1. løfte sig op, eller

2. krumme nedefter.

Jeg gætter på at dine tæer er i kategori 2.

Hvis man føler, at skoen sparkes af, når man træder frem, så vil foden søge at holde den fast. Og det giver lige netop de symptomer, som du skriver. Ondt i fødder, ben og ofte helt op i hoften.

Så enten må du øve dig i at løfte tæerne, når du går, eller også må du købe sandaler, der holdes bedre fast på foden.

Mange hilsner fra

Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*