Annonce

selen

Selen – muligt våben mod stofskiftesygdomme

12 oktober 2017

Det estimeres, at over en halv million danskere lider af en eller anden form for stofskiftesygdom. Derfor er et dansk forskningsprojekt nu ved at kortlægge, om spormineralet selen kan have en afgørende effekt i behandling af stofskiftesygdomme.

Der er sket en stigning i folk med stofskiftesygdomme i Danmark, men kun cirka halvdelen, er klar over, at de lider af sygdommen. Cirka 20 procent af de, der får behandling, har negative bivirkninger grundet den nuværende medicin. Men her kommer selen ind i billedet, for spormineralet har muligvis flere betydningsfulde roller i forhold til stofskiftet.

Med den igangværende nye forskning vil man undersøge, om organisk selen kan være et afgørende tilskud i behandlingen mod stofskiftesygdomme, og om det skal indgå som et fast supplement til behandling mod sygdommene.

Samtidigt skal vi ”raske” også spørge os selv: Får vi overhovedet nok selen til forebyggelse af stofskiftesygdomme?

 

Selen modvirker frie radikaler

Når man taler om selen i forbindelse med stofskifte, taler man automatisk også om skjoldbruskirtelen. Det er det sted i kroppen, vores stofskiftehormoner dannes og der, hvor der findes den højeste koncentration af selen. Derfor har selen en betydelig indvirkning på netop denne kirtel.

Skjoldbruskirtlen sidder på forsiden af halsen og producerer hormoner, der stimulerer cellernes iltoptagelse, hvilket medfører en direkte påvirkning af cellernes energiomsætning, også kaldet stofskiftet. Groft sagt kan man kalde skjoldbruskirtlen for kroppens gaspedal.

Skjoldbruskkirtlen producerer to forskellige stofskiftehormoner. T4 er det passive hormon, som indeholder 4 jodatomer, og T3 er det aktive hormon, som indeholder 3 jodatomer. Når stofskiftet skal aktiveres ude i kroppens væv og celler, sørger særlige selenholdige enzymer (deiodinase) for at fjerne et jodatom fra T4, så det omdannes til det aktive T3 – alt efter kroppens behov.

 

Stofskiftesygdomme af frie radikaler

Men hvorfor er selen så godt i forhold til skjoldbruskirtlen og stofskiftsygedomme? Skjoldbruskkirtlen gennemstrømmes af omkring fem liter blod i timen, og det betyder, at den udsættes for en del frie radikaler. Infektioner, tobaksrøg, alkohol, medicin og kviksølv er andre kilder til frie radikaler, der i for store mængder kan forårsage celleskader og inflammationer.

I denne forbindelse fungerer selenholdige proteiner kaldet GPX´er som kraftige antioxidanter, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod frie radikaler og inflammationer. Hvis vi vel at mærke er velforsynet med selen.

Derfor vil man i to store danske forsøg nu undersøge, om selen kan være et afgørende tilskud i behandlingen af stofskiftesygdomme.

 

Stort dansk forsøg med selen

Forsøgene foregår på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital i København, Odense Universitets Hospital og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Forsøgene har samme design, hvor deltagerne dagligt får 200 mikrogram organisk selen eller placebo (identisk snydemedicin) sammen med deres øvrige medicin i 12 måneder.

Der er tale om to forsøg, som strækker sig fra 2014 til 2018. Her vil forskerne undersøge, hvorvidt selen har en positiv effekt på stofskiftet samt de inflammationer, som alle autoimmune lidelser er karakteriseret af.

Det ene forsøg, CATALYST, omhandler Hashimotos, der medfører for lavt stofskifte, hvor det andet forsøg, GRASS, omhandler Graves, der medfører for højt stofskifte. Begge stofskiftesygdomme er autoimmune lidelser, hvor immunforsvaret angriber skjoldbruskkirtlen forskellige steder.

 

Mulig effekt ved stofskiftesygdomme

Ved start og undervejs i forsøget bliver der taget blodprøver og målt for stofskiftehormonerne T3 og T4 samt antistoffer. Patienternes livskvalitet bliver målt ved hjælp af særlige spørgeskemaer.

Tilskud med 200 mikrogram selen har tidligere vist en positiv effekt på de inflammationer, der optræder ved Hashimotos sygdom, der giver for lavt stofskifte, samt Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. Hos gravide har tilskud med selen ligeledes sænket niveauet af såkaldte anti-TPO antistoffer, som ofte er forstadie til Hashimotos sygdom, derfor er det sandsynligt, at forskerne vil få resultater at se.

Der har hidtil været et snævert fokus på jod i forbindelse med skjoldbruskkirtlens funktion, men nu er vi ved at få øjnene op for, at selen også spiller en afgørende rolle på flere fronter.

 

Selen som behandlingsmulighed én gang for alle

Det igangværende forsøg, skal altså afdække selens behandlingsmuligheder én gang for alle. Selen er designet til at kunne omsættes i den kliniske praksis – såfremt resultaterne fra forskningen altså er positive.

De mange vigtige roller, som selen spiller for stofskiftet, betyder, at der kan sættes ind på flere områder samtidig, når man giver selen. Det kan også få betydning for en række andre lidelser, som har vist sig at have en sammenhæng med autoimmun aktivitet og niveauet af antistoffer, blandt andet muskelsmerter og fibromyalgi, øget risiko for abort, for tidlig fødsel og øget forekomst af depression og fødselsdepression.

Er resultaterne positive, vil det betyde, at læger og endokrinologer vil få besked om at indføre selen i standardbehandlingen af de nævnte sygdomme.

 

Kosttilskud til os selenfattige danskere

Den danske jord er ret fattig på selen, og de bedste kilder er fisk, skaldyr, indmad og paranødder. Danskernes gennemsnitlige selenindtag ligger under ADT – anbefalet daglig tilførsel – og er faldet inden for de sidste årtier – især på grund af ændrede spisevaner og udpining af jorden. Mange vil derfor have glæde af et selentilskud, hvor organisk selengær giver den største lighed med den type, vi får gennem selenrig kost. Selen har i organisk form generelt en bedre virkning, da det lettere indsluses i de forskellige selen-afhængige proteiner.

Det fås i tilskud som Bio-SelenoPrecise, der er lavet på den patenterede SelenoPrecise selengær. Undersøgelser peger på, at den optimale dosis ligger på omkring 100-200 mikrogram dagligt.

Den danske virksomhed Pharma Nord har i flere årtier optimeret selenprodukter på basis af en organisk selengær, der sikrer optimal optagelse i kroppen – udover de nævnte monotilskud fås de også i blandinger som Bio-selen+zink.

Moderne kost og fremstillingsmetoder har ikke gjort behovet for tilskud af selen mindre, og ved stofskifteproblemer er det fornuftigt at se på, om indtaget af selen er optimalt.

 


Mange danskere ved ikke, at de lider af en stofskiftesygdom. Har du overvejet, om du selv gør? Tjek symptomerne her i artiklen om ‘Stofskiftet – mere komplekst, end mange tror’, hvor kan du se symptomer på både for højt eller for lavt stofskifte.

Annonce

Annonce

1 kommentar

Læge Carsten Vang Hansen har i mange år råbt højt om bla. selen og mange andre vitaminer. Men det er da godt at Rigshospitalet nu vil forsøge med disse forsøg. Og måske lige give Læge Carsten Vange Hansen et skulderklap. Jeg har selv lavt stoftskifte og har i mange år været fejlbehandlet, hvilket tydligt ses på mig og min krop. SÅ gudskelov for der nu laves forsøg og mit møde med Læge Carsten Vang Hansen.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*