Selen og Q10: langvarig virkning på hjertet

Af: Kristine Buske Nielsen / Foto: Colourbox

Selen- og Q10-tilskud er virkningsfulde hjerteboostere – de kan nemlig mindske risikoen for hjertedødsfald. Det viser det svenske KiSeL-10 studie. Fem år efter studiet sluttede, viser det sig, at deltagerne stadig har gavnlige effekter af kosttilskuddene.

Det svenske KiSel-10 studie har påvist, at selen og Q10 i samspil er effektive hjertemassører. Fem år efter undersøgelsens afslutning viser det sig, at de fortsat har en virkning.

443 mænd og kvinder i alderen 70-88 år indgik i den fem år lange undersøgelse foretaget af forskere fra Karolinska Instituttet i Stockholm og universitetshospitalet i Linköping. Her fik halvdelen af deltagerne en kombination af 200 mcg gærselen, SelenoPrecise, og 200 mg coenzym Q10, Bio-Quinon Q10. Begge produkter er fra Pharma Nord, der er valgt pga. den høje kvalitet af tilskudsprodukterne. Den anden halvdel af deltagerne fik placebo-piller.

Undersøgelsen var dobbeltblindet, derfor vidste hverken deltagere eller læger, hvem der fik kosttilskud. Her var det tydeligt, at kombinationen af de to næringsstoffer havde gode effekter på hjertefunktionen – dobbelt så mange af placebogruppens deltager døde af hjertekarsygdomme.

 

Langvarig virkning

Nu er der lavet syv opfølgende undersøgelser på studiet, og de har vist, at kombinationen af næringsstofferne fortsat har en effekt hos deltagerne.

Fem år efter undersøgelsen sluttede, kunne man fortsat se en virkning på dødeligheden. 88 af de 221 ældre, der fik placebo-piller, var døde af hjertekarsygdomme, mens det fortsat kun var tilfældet hos halvt så mange i den aktive gruppe. Og det var stadig tydeligt, at de havde en forbedret hjertefunktion.

Derudover resulterede tilskuddene fortsat i færre hospitalsbesøg og en forbedret livskvalitet samt mere energi hos de ældre. Så selvom forsøget stoppede for fem år siden, har deltagerne fortsat gavn af tilskuddene ifølge statistikkerne.

 

Hjerteboostere

Hovedformålet med undersøgelsen var at kigge på selen og Q10’s påvirkning af hjertet.

Forskerne kunne se, at NT-proBNP, et stof, der bliver produceret i hjerteventriklerne, var meget højere hos placebo-gruppen. NT-proBNP udvider hjertets muskelvæv, og det betyder, at hjertet blev overbelastet hos flere af deltagerne i den passive gruppe.

Derudover var den generelle hjertemuskelfunktion meget bedre hos gruppen, der fik det aktive tilskud.

 

Lavt selenindhold blandt svenske ældre

Undersøgelsen viste også, at de svenske ældre generelt har et lavt indhold af selen i blodet. Inden den ene af grupperne fik tilskuddet, var selenindholdet i deres blod på 67,1 mcg (mikrogram) pr. liter, og det er alt for lidt til at mætte kroppens selenafhængige proteiner. I Danmark anbefales det eksempelvis, at indtaget skal være minimum 50 mcg selen, og der er undersøgelser, der viser, at det heller ikke er nok til at give sundhedsmæssige gevinster.

Proteinerne er nødvendige for at beskytte kroppen mod forskellige sygdomme, og hvis de ikke er mættet med selen, fungerer de ikke optimalt.

Forskerne kunne se, at de ældre med det laveste indhold af selen i blodet havde 56 pct. større risiko for at dø af hjertekarsygdomme, mens 43 pct. af dem havde en generel større risiko for at dø af hvilken som helst årsag.

Kilder: KiSel-10 studiet

__________

 

Gærselen: Naturligt selen

Mineralet selen er afgørende for, at en række proteiner i kroppen, der bl.a. sørger for et sundt immunforsvar og beskytter mod forskellige kræftformer, kan fungere optimalt.

Der findes forskellige typer af selen. Det selen, der findes i jorden, er uorganisk. Når planter optager mineralet, omdanner de det til organisk selen. Men organisk selen kan også fremstilles syntetisk og bliver anvendt i mange selentilskud.

Gærselen, som blev brugt i KiSel-10 studiet, kommer fra gærceller, der er dyrket i et selenholdigt næringssubstrat. Det giver et højt indhold af naturligt forekommende selen og virker som det selen, vi får gennem kosten.

__________

 

Q10 sørger for energiproduktionen og beskytter hjertet

Q10 er et hjælpestof – et såkaldt coenzym, der er afgørende for en normal energiproduktion. Det går ind og hjælper cellerne i deres energifabrikker.

Vi producerer Q10 i leveren, men vi får det også gennem kosten gennem bl.a. kød, fisk, nødder, bælgfrugter, spiseolier og visse kornprodukter. Man antager, at kroppen har brug for fire-seks mg Q10 om dagen.

Ved hjertelidelser falder mængden af Q10 i kroppen drastisk. Med alderen bliver det endvidere sværere for kroppen at lagre og producere hjælpestoffet.

I 2007 påviste Australske forskere, at Q10 er effektivt til at mindske blodtrykket. Derudover viser flere studier, at et tilskud af Q10 kan forbedre livskvaliteten hos hjertepatienter. Det skyldes, at hjælpestoffet får hjertet til at arbejde mere effektivt, patienterne får mere gavn af motion, og de får generelt mindsket begrænsningerne ved deres hjertelidelse.

__________

 

Finnerne løste selenproblematik

I Skandinavien har vi et lavt indhold af selen i jorden, og særligt finnerne har tidligere været blandt den befolkning i verden med lavest selenindtag. I 1985 indførte finnerne derfor en politik om at tilsætte selen i kunstgødningen.

Ifølge International Fertilizer Industry Association (IFA) har det haft betydning for, at finsk mad er blandt noget af det mest selenholdige i Europa i dag.

Det er dog mere interessant, at dødeligheden af hjertekarsygdomme de sidst tre-fire årtier efter selenpolitikken blev indført, er faldet i Finland. Der kan dog være andre faktorer end den selenholdige gødning, der kan spille ind.

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*