Annonce

mave

Mavefornemmelse – hvordan virker den?

01 januar 2018

Det føles generelt godt at følge sin mavefornemmelse! Du kan simpelthen mærke, når du har truffet den rette beslutning. Meget er nemmere at gennemskue i bakspejlet, men hvordan bliver vi helt ærligt bedre til at følge vores mavefornemmelse – i situationen?! Og kan vi egentlig stole på den mave?

Jeg var barn i 1970’erne, og dengang sagde min mor ofte til mig, hvis jeg var i tvivl om noget: ”Følg din første indskydelse – det er oftest det rette valg!”

I dag spørger mine veninder og jeg hinanden: ”Hvad siger din mavefornemmelse dig?” Og over for mine to store drenge bruger jeg det meget brugte udtryk siden 00’erne: ”Hvad har du mest lyst til?”

Hver generation har sin måde at sige det samme på – nemlig at vi skal lære at lytte til og mærke os selv, når vi skal træffe valg, der er gode for os – også på den lange bane.

Hvor sidder ”maven”?

I min praksis møder jeg mange mennesker, der ønsker at blive bedre til at følge deres indre stemme og stå ved sig selv. Men udfordringen ligger først og fremmest i at kunne høre ens egen stemme og stole på den.

For hvor sidder din mavefornemmelse?

Svaret er: I hele kroppen – og tilmed i hovedet! Vi har faktisk masser af kanaler, vi kan stille ind på! Og det er ligesom radiokanaler, nogle går bedre igennem end andre, så det gælder om at finde dem, vi bedst kan fange.

I boksen finder du nogle klassiske eksempler på de ”fornemmelser”, klienter har beskrevet for mig – og under dem har jeg skrevet nogle ’ledende’ spørgsmål, du kan stille dig selv og forsøge at besvare for at spore dig ind på, hvad maven, kroppen eller ’knolden’ forsøger at fortælle dig.

Jeg kan ikke mærke noget!

Det sker ikke sjældent, at nogen siger rent ud til mig: ”Jeg synes ikke, jeg kan mærke noget som helst! Det er ligesom, der er lukket fra halsen og ned, og hovedet er bare et stort rod!”

Det lyder måske ulogisk, men denne oplevelse er også udtryk for en af vores overlevelsesmekanismer. Vi lukker simpelthen af for ’støjen’ for at kunne fortsætte med vores pligter og forsøge at bevare kontrollen – eller det tror vi da, at vi gør! Fordi, lukker vi af, vil signalerne bare blive kraftigere og kraftigere og forstyrre os endnu mere, fordi de VIL HØRES!

Helt ’fysisk’ vil kroppen gøre, hvad den kan, for at bevare en sund balance – under normale omstændigheder vil musklerne f.eks. gøre ondt, og maven føles mæt for at fortælle os, at vi skal afbryde eller holde pause med det, vi har gang i. Er der mangel på mad, nedjusterer kroppen appetitten/stofskiftet. Har vi et sår, går kroppen i gang med at reparere det osv.

Kan mavefornemmelse trænes?

Har du svært ved at mærke dig selv, er det vigtigt, at du bruger nogle kræfter – hellere før end senere! – på at øve dig i at ’mærke efter’.

De ovennævnte alarmsignaler eller symptomer kan nemlig forvandle sig til egentlig sygdom som f.eks. angst, depression og stress. Hvis du i en periode er plaget af hovedpine, mavepine eller f.eks. taber dig/tager på uden logisk grund – SKAL du lytte og tage mod den hjælp kroppen giver dig.

Der findes flere lettilgængelige muligheder for at lære at lytte til din mavefornemmelse. Det oplagte er mentale pauser, f.eks.:

  1. meditation, selvhypnose, mindfulness eller ”falden i staver”, som det hed, da jeg var barn (f.eks. 15 min. om dagen)
  2. afslapnings- og udstrækningsøvelser (hold eller øvelser derhjemme)
  3. lange gåture på min. en time ad gangen, men ikke direkte fysisk anstrengende.

Når du ”trækker tiden ud”, opstår der nemlig sprækker, hvor din indre stemme kan komme frem. Du vil ofte opleve noget lignende efter en længere ferie. Har du brug for en guide, kan du endelig vælge at kontakte en lifecoach eller en anden samtaleterapeut, som kan støtte dig i denne proces.

Brug dine røde STOP-knapper

Hvis du beslutter dig for det, kan du lære at bruge følelser og fornemmelser i kroppen – herunder maven – som ”røde STOP-knapper”.

De vil lyse, når du er ved at overskride dine egne grænser, f.eks. bryde et løfte, du har givet dig selv om at undgå eller sige nej til noget bestemt. Vejen er at give dig selv roen til at mærke efter og reflektere – du er altså nødt til at give dig selv tid til at øve dig i det her, indtil det bliver naturligt for dig.

Begynd med at afsætte fem minutter f.eks. om aftenen, hvor du skriver ned, hvilke fornemmelser du har haft i løbet af dagen – eller du kan notere ned straks i løbet af dagen. Brug dernæst skemaet i boksen om, hvad kroppen siger – og derudover din egen sunde fornuft – til at gennemskue, hvad der er på færde.

Du er eksperten – du er den, der bedst kender dig selv! Hvis du tilmed kombinerer dette med mentale pauser, udstrækning/afspænding og/eller længere gåture, er du godt på vej!

Hvad risikerer du?

”Men kan jeg stole på min mavefornemmelse?” – kunne du indvende, før du kaster dig ud i projektet. Er det ikke risikabelt blindt at følge, hvad vi mærker, og umiddelbart lade os styre af vores egne behov?

Det, du først og fremmest risikerer, er at blive klogere på dig selv, så hvad med bare at prøve? Du kan jo altid gå tilbage til den gamle model, hvis du synes, at den passer dig bedst.

Det at have (haft) en vane med at sætte sig selv og sine signaler til side, siger også meget om personens natur: Du er måske generelt lidt forsigtig og fornuftig af natur? Du kan være meget servicemindet, hjælpsom, en ”ja-siger” – og lider måske lidt af den såkaldte ”hensynssyge”: ”Jamen, hvad mener DU?” spørger du, før du overhovedet forsøger at lytte til dig selv.

Kan du genkende disse træk, så er der ingen fare for, at du over natten forvandler dig til et impulsstyret ’ego-monster’…

Hvad vinder du?

Evnen til at sætte sig selv til side er et smukt, medmenneskeligt karaktertræk, og det ligger dybt i personens kerne og opdragelse, intet forkert i det.

Men der er stadig god grund til at lære at mærke dig selv og tilgodese dine egne behov. Det vil berige dit eget liv – men faktisk også andres!

Alt andet lige, vil du automatisk blive lettere at ”læse” for andre og fremstå mere tydelig og åben. Du bliver simpelthen lettere at forholde sig til og regne med, end hvis du driver med vinden – normen, forventningerne –  og væk fra dig selv.

 


 

Hvad kroppen siger …

  • ”Snurrende hoved” – Er du forvirret og mangler overblik? Er du stresset?
  • ”Bankende hjerte”– Føler du dig nervøs eller bange og har måske lyst til at flygte?
  • ”Kolde eller svedige hænder” – Har du mistet grebet, eller er der noget, du ikke kan få fat om?
  • ”Skuldrene sidder oppe om ørerne” – Har du behov for at beskytte dig selv – mod reelle eller forestillede angreb, kritik, selvkritik? Halsen er et meget sårbart sted.
  • ”Sug i maven” – Noget/nogen ’tærer’ på dig, berører dig følelsesmæssigt, får dig til at føle dig udsat eller gør dig ked af det?
  • ”Uro i benene” – Du befinder dig i en utryg, uholdbar eller bare træls situation? Hvad er det, du vil flygte fra?
  • ”Summende fødder” – Brænder jorden under dig? Har du løbet for stærkt? Fra eller for hvad?
  • ”Et gys løber gennem kroppen” – Du føler ubehag, væmmelse eller skræk? Kroppen gør sig klar til at fjerne sig fra det ”farlige” …

 

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*