Skal vitaminer og mineraler tages morgen eller aften?

En af mine venner mener, at det er bedst at tage D-vitamin og kalkpiller om aftenen, –  og IKKE om morgenen, som jeg gør – er der noget hold i det?

På forhånd MANGE tak for svaret

J

 


 

Tak for mailen. Det er normalt sådan, at det er bedst at tage vitaminer om morgenen og mineraler om aftenen, da mineralerne optages bedst i løbet af aftenen og natten. D3-vitamin skal tages sammen med et måltid, der indeholder noget fedt, da D3 er fedtopløseligt.

Tager du D3-vitamin for sig, er det altså bedst at tage det om morgenen sammen med maden, og får du D3 sammen med calcium (i en tablet), er det bedst at tage den til aftensmaden.

Husk også at tage tilskud af magnesium sammen med calcium, så kalken aflejres i knoglerne og ikke i de bløde væv, f.eks. pulsårerne. Af samme grund skal du huske at tage cirka 100 mikrogram K2-vitamin dagligt, enten om morgenen eller – hvis den er i tabletten sammen med calcium – så om aftenen.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*