Sol og hud: brun og sund, eller rød og ristet?

Hvert år på denne tid vender spørgsmålet tilbage for de fleste af os – for nogle mere end andre. De med børn og børnebørn ikke mindst, men også hos os, der let bliver ristede eller ikke har lyst til pigmentpletter eller hængende hud i utide. Solen – hvordan beskytter vi os bedst?

Den dejlige glød vil vi gerne have, og vi vil gerne nyde at være ude i den livgivende sol uden at skulle være brankede efterfølgende. Der er en masse gode råd, som er evergreens og som altid er værd at huske på i forhold til gode solvaner, men så er der også både nye opdagelser og metoder til at kunne nyde solen optimalt.

Et af de steder, hvor man ofte gør nye opdagelser i forhold til sol og hud, er Australien. Landet har den skarpeste sol, men er samtidig befolket med mange med lys hud, som oven i købet elsker udendørs aktiviteter. Den kombi har gjort, at der ses mange solrelaterede hudskader og sygdomme (hudcancer), og australierne har været nødt til at tænke i løsninger.

Mørk hud tåler mere sol end lys hud – og de oprindelige australiere tåler at være ude i solen lang tid. Det gør den lyse hud ikke. Den var oprindeligt designet til at optage mest muligt lys og D-vitamin fra solen på breddegrader med meget færre årlige soltimer. F.eks. kan man i solen med australsk styrke blive forbrændt på fem minutter. Det viser de kræfter, der er på spil.

Nu har vores globale historie og bevægelighed gjort, at alle hudtyper og farver er allevegne, så vi er nødt til lige at tænke en ekstra gang på solbeskyttelse og D-vitaminer, både den ene og den anden vej.

Det kommer naturligvis også an på, hvor meget man går op i at passe på sin hud. Alle bør undgå den ubehagelige forbrænding, men hvis du er ligeglad med rynker, pigmentpletter eller læderhud, så er det selvfølgelig op til dig, hvor meget du vil gå op i den del.

Forskellen på UVB- og UVA-stråler?

UV-stråler står for solens ultraviolette stråler. Man kan forenklet sige, at i UVB står B for ”Brændende” – altså de stråler, der brænder huden. I UVA kunne A stå for ”Aldrende”– de stråler, der trænger dybere ned i hudlagene, og som kan give læderhud, rynker, pigmentpletter og ”photo-aging”.

I Europa angiver mærkerne både, hvor meget de dækker for UVB med Spf-tal (solfaktor) og UVA med en rund ring med et A indeni. Men nye mærkninger er på vej fra Australien og Asien hvor PA+-systemet indikerer, hvor meget beskyttelse der er mod UVA-stråler. Derudover skelnes der mellem fysik og kemisk filter. Det fysiske filter reflekterer solstrålerne, og de kemiske filtre absorberer.

PA+-systemet giver op til fire plusser på nuværende tidspunkt, alt efter hvor meget cremen beskytter mod UVA. Altså PA+ eller PA++ eller PA+++ … Indtil nu er det højeste, der er givet, dog tre plusser, f.eks. Jurliques Sun Specialist Spf 40 PA+++ som vandt Australian Choice Best Suncare 2015, og som kan bruges til både ansigt og krop.

Man kan lave UVA-beskyttelse af mineraler som zink og titanium, men her handler det om et tykt fysisk lag creme, der får en til at ligne et blåt eller hvidt spøgelse – og ikke mindst børn hader den klistrede følelse. Der var for nyligt diskussioner om, hvorvidt zinkdiocid og titaniumdioxid kan fremprovokere dannelse af frie radikaler i huden, men de forhåndenværende beviser peger på, at mineralernes struktur sikrer, at de forbliver på ydersiden af huden som beskyttelseslag og ikke penetrerer ind i den.

Solcreme eller ej?

Der er den evindelige diskussion om pest eller kolera. De fleste elsker solen, at være ude i sommerhalvåret og så får vi godt af D-vitamin fra solen. Men solen er modsat farlig at lege for længe med, hvis vores hud er lys – og vant til ophold indendørs.

Mange øko-producenter af hudpleje vil gerne tilbyde solcremer, så man ikke er nødt til at vælge et helt syntetisk produkt – men hvor hovedindholdet består af økologiske ingredienser og gode vegetabilske olier, uden parabener, syntetiske parfumer og farvestoffer. Desværre er producenterne nødt til at komme syntetisk kemi i for at give UVA-beskyttelsen. Det er det pragmatiske valg og derfor pest eller kolera-analogien.

De, der ikke synes, man skal bruge solcreme overhovedet, har naturligvis muligheder for at undgå solskader på anden vis. Den første er at tænke over, hvornår man går ud i solen. I Sydeuropa eksempelvis holder mange fri og siesta mellem kl. 12 og 15, hvor de går inden døre i skyggen hjemme eller på restauranter. Her er det kun turisterne, der steger på stranden i det tidsrum. Andre måder er at i føre sig tøj, hatte osv., og være opmærksom på genstråling fra sand, græs, vand osv. UVA-stråler trænger også igennem skyer, vinduer og bilruder, så de kan være svære helt at undgå.

Med den viden i baghovedet kan du sagtens få fornuftige solvaner uden solcreme.

Hvad er photo-aging?

Photo-aging, der kommer efter solskader, skyldes ofte overeksponering af sol, som beskadiger fibrene i underhuden og laver forandringer i hudens collagen. Så huden kan få skader i overhuden ved forbrænding og rødmen, men også under overfladen med nedbrydning af collagen og dermed tab af fasthed og for tidlige rynker, udtørring, grovere hud og pigmentpletter.

Lad ikke faktor 50 være en sovepude. Som Daniela Fraser fra klinik Complete Me siger, må det ikke være en falsk tryghed, at man kommer faktor 50 på og steger løs en hel dag i solen og tænker, man er beskyttet. Selv om det giver en høj beskyttelse, er det stadig sådan, at hvis du opholder dig ude i solen i længere tid og ikke mindst på eller ved havet, i bjergene osv. er det godt at komme solbeskyttelse på igen efter halvanden til to timer, hvis du er uafbrudt ude i solen.

Jamen, hvad med D-vitaminer?

Ofte bliver der talt om, hvorvidt man kommer til at mangle D-vitaminer, når man bruger solcremer. Solbeskyttelse forhindrer ganske rigtigt D-vitaminsyntesen i huden, fordi det ultraviolette lys ikke kan nå ned i huden. Hvis du får moderat sol i gennemsnit 10-30 minutter to gange om ugen uden solcreme på, når du faktisk den anbefalede mængde D-vitamin.

Selvfølgelig – igen afhængig af, hvor intens solen er og ens egen hudfarve og soltolerance.

Naturen er smart designet, for du kan ikke få for mange D-vitaminer gennem solen. Huden holder simpelthen op med D-vitaminsyntesen i huden, hvis der er nok D-vitaminer i kroppen. Vildt smart, ikke?

Soltid med og uden solcreme?

Din hudtype og hudfarve bestemmer, hvor længe du kan opholde dig i solen. Men hvis du kan være i solen i 10 minutter, før du begynder at blive forbrændt, kan du være der 15 gange længere tid med SPF 15.

Hvis du bruger solcreme, så husk at påføre den ca. 15 minutter før, du skal ud i solen. Huden er som et kar, der reagerer både på stråler og varme og er karret først fyldt op, er det for sent at komme solbeskyttelse på – udover tøj naturligvis.

Solbeskyttelse til rosacea og atopisk dermatitis

Her gælder det om at være vågen. De former for rosacea og dermatitis, der ikke tåler olier i dagcremer, skal også undgå olier i solcremer. Her er det især en god idé at kigge efter ’sun gels’.

Soleksem?

Her er det en god idé at tænke i oliefrie solcremer. Og undgå almindelig dagcreme med olie i under din oliefrie sun gel – ellers er du lige vidt. Hvis du har tendens til soleksem, så undlad også, at hår med hårbalsam berører huden. Emulgatoren i hårbalsam kan nemlig tricke soleksem.

Sæt evt. håret i en klemme eller lignende, så det ikke hænger nede på skuldrene, mens det tørrer.

Der er flere veje til at forebygge soleksem på op til sæsonen, for huden kan styrkes indefra ad flere veje:

Indtag af gode olier og rent vand – er de gamle klassikere … Men det siger sig selv, at en tør hud er en mere sart hud. Prøv evt. i uger op til ferien at tage det homøopatiske middel Helioron fra Allergica sammen med BetaCaroten fra f.eks. Naturdrogeriet eller Solaray. Andre har haft glæde af øget mængde af calcium evt. igennem brændenældete sammen med tidselolie. Vær bare opmærksom på, at tidselolie kan harske hurtigt, så køb små portioner.

Gode solvaner ved sport

En fed, klistret solcreme er ikke sagen, når man dyrker sport. Derfor er det så dejligt, at såvel Annemarie Børlind, Vita Liberata, og Dado Sens og flere andre laver særligt gode solcremer til, når man skal være meget aktiv og sveder meget.

Hvordan gør du huden solklar?

Her taler vi om lækkerhed, og fordi en tør, skællet hud er mere sart overfor sol og for vind – og vand i øvrigt også.

Indefra: Husk at drikke væske nok (og her tæller sukkerholdige sodavand ikke).

Olier, olier, olier… de gode olier. Anvend gerne de flydende og gerne med kæmpenatlysolie i, som er hudens ven nummer ét.

Du kan gå skridtet videre og lave en forsommer-detox først og evt. fylde på med næring fra gode Greens som f.eks. Clean Greens fra Pukka eller Vitalise.

Udefra: Tørbørstning er favoritten til at blive solklar. Uanset om det er for at komme en selvbruner på eller forberedelse til selve solen. At få fjernet de døde hudceller giver en mere ensartet og smuk kulør, og selve det at børste huden med børste eller hamphandsker er også virkelig godt for udrensning af affaldsstoffer og dermed udrense appelsinhud og vække kredsløbet.