Søvn

28. januar 2010

Nogle mennesker har behov for at sove meget – mens andre kan nøjes med ganske få timer i døgnet. Rigtig mange får for lidt.

Mennesker, der sover under seks timer om natten, kan oparbejde en søvngæld, som påvirker deres evne til at tænke og arbejde. Og måske opdager de det ikke selv.

Forskere har undersøgt virkningen af forskellige søvnlængder hos studiedeltagere i alderen fra 21 til 38 år og sammenlignet den med deltagere, der i mere end tre nætter ikke havde sovet. Man målte deres evne til at fungere tankemæssigt og evnen til at koncentrere sig og klare arbejdet.

Det viste sig, at deltagere, som sov fire timer om natten, havde en nedgang i deres funktion, der svarede til de deltagere, der ikke havde fået søvn i 88 timer. Nedgangen i funktionsevnen var så stor, at deltagerne ville være i fare, hvis de skulle føre bil eller en flyvemaskine, og at de ville have problemer med at klare flere opgaver samtidigt. Det betyder, at mennesker, der ofte får for lidt søvn, såsom læger på vagt, kirurger og soldater, kan få en betydeligt nedsat evne til at fungere ordentligt. (Kilde: Sleep, March 15, 2003).

Mindst 6 timers søvn

En tidligere undersøgelse har blandt andet vist, at kirurger, der ikke sover ordentligt om natten, laver 15% flere fejl. Det er også vist, at søvnmangel øger insulinmængden i blodet og risikoen for type 2 sukkersyge. Det er svært at angive, hvor meget den enkelte har brug for at sove, men seks timer ser ud til at være det mindste, man normalt kan klare sig med, når man skal fungere rimeligt. Søvnbehovet varierer også med årstiden. Om sommeren kan man klare sig med mindre søvn, mens behovet om vinteren i reglen er noget større.

En undersøgelse har også vist, at en nattesøvn på højst fem timer flere gange om ugen er forbundet med to-tre gange højere risiko for blodpropper. Det drejer sig om en såkaldt epidemiologisk undersøgelse, hvor man har registreret en masse menneskers søvnvaner og sammenholdt dem med risikoen for en række sygdomme, blandt andet blodpropper. Søvnmangel nedsætter også for andre end kirurger evnen til at fungere ordentligt om dagen.

Alder og søvn

Det ideelle ser ud til at være en søvnlængde på omkring syv timer for voksne, men der er betydelige individuelle forskelle, så man må selv finde frem til en søvnlængde, der giver bedst muligt udhvilethed og friskhed, ikke alene om morgenen, men også dagen igennem.

Ældre har generelt behov for mindre søvn, men øget behov for en middagslur – en ”morfar”.

Ældre danner mindre melatonin og væksthormon, hvilket fører til en dårlig søvnkvalitet med mindre af den dybe søvn.

Med alderen nedsættes behovet for søvn yderligere, så hvis ældre går tidligt i seng, vågner de ofte ved 3-4 tiden og tror, det er helt forkert, og at de har en søvnforstyrrelse. Det kan føre til, at de tager sovemedicin for at kunne sove længere, hvilket de absolut ikke har godt af.

Søvn i mørket

Mørket er vigtigt, for selv det mindste lys fra fx en gadelygte kan påvirke søvnen og den forøgede dannelse af signalstoffet melatonin i hjernens koglekirtel (corpus pineale), der er vores indre ur, styrer vores hormonsystem, nervesystem og immunsystem, sørger for at kroppen bliver genopbygget og repareret natten igennem og modvirker ældning.

Vores indre ur har ikke en cyklus på 24 timer, men snarere på 25 timer, så vores døgnrytme kan let forskubbes, så man er træt om dagen og frisk om natten. ved hjælp af lysbehandling kan man tilpasse døgnrytmen igen. Stærkt lys, enten ved at være ude en time, når det er rigtig lyst, eller ved at bruge en lyskilde med dagslyskvalitet og sidde tæt på denne 45 minutter til en time hver morgen, kan regulere døgnrytmen.

Det er bedst at stå op på samme tid hver dag. Det medvirker også til at nulstille det ”indre ur”.

Søvnens antioxidant

Melatonin er vores vigtigste antioxidant, der modvirker de skadelige frie iltradikalers angreb på vore cellers kraftværker – mitokondrierne, modvirker forharskning af vores fedtsyrer i cellevæggene, nerver, og hjerne og, nethinden og modvirker forharskning af kolesterol og dermed åreforkalkning.

Med alderen danner vi mindre og mindre melatonin, især hvis vi ikke kommer ud i klart dagslys mindst en time om dagen og sover i totalt mørke. Det er givetvis medvirkende til, at mange ældre sover kortere og dårligere. De bør derfor gå senere i seng.

Serotonin, der blandt andet fremmer dannelsen af melatonin, findes i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier. Dette kan man udnytte ved at vælge disse ting til at spise om aftenen.

Man kan få ”uret” stillet rigtigt igen ved at tage melatonin 3 milligram ved sengetid. Nogen behøver kun det halve, andre det dobbelte. Man kan købe melatonin over Internettet, for eksempel på www.PharmaViva.com Man bruger også melatonin mod ”jet-lag”, de problemer der opstår, når man flyver over mange tidszoner og derved forskubber det indre ur.

Betydningen af sund søvn:

Modvirker fejl og ulykker

Nedsætter risiko for blodpropper

Nedsætter risiko for type diabetes

Styrker immunsystemet

Giver bedre psykisk balance og overskud

Bedrer hukommelse og koncentrationsevne

Giver støre modstandskraft mod stress – en bedre bærekraft

Søvntyve:

Alkohol om aftenen. Hæmmer dyb søvn og drømmesøvn. Dårlig søvnkvalitet.

Nikotin og nikotinplastre.

Anstrengende motion om aftenen.

Koffein (kaffe, stærk te, guarana, cola. Andre stimulanser. Grøn te OK.

Lys i soveværelset, også udefra (gadelygte).

Brug af lys midt om natten (toiletbesøg). Brug evt. en vågelampe

Ændringer i sovetider.

Tankearbejde i sengen. Stress og psykiske problemer.

For sen middagslur.

Elektromagnetiske påvirkninger, fx fra en clock-radio.

Smerter. Kramper i ben og fødder.

Kolde fødder.

Søvnapnø (snorken med hyppige opvågninger).

Medicin, der forstyrrer søvn:

Blodtryksmedicin. Især betablokkere, der modvirker dannelse af melatonin.

Astma medicin.
Vanddrivende medicin.
Gigttabletter.

Hormoner. Skjoldbruskkirtelhormon (for meget), binyrebarkhormon, kønshormoner.

Sovemedicin

Muskelafslapppende medicin

”Lykkepiller” (SSRI m.fl.)

Allergi eller intolerans for noget i kosten kan også stjæle din søvn.

Proteinintolerans hos børn

Når børn har søvnproblemer, især små børn, skal man tænke på mælk som en årsag. En undersøgelse på børneafdelingen på universitetshospitalet i Bruxelles har vist, at de fleste børn med søvnforstyrrelser i 0-2 år alderen bliver rolige og sover godt, når de ikke længere får mælk, der er en hyppig årsag til protein-intolerans.

Normalt er nødvendigt at nedbryde mælkeproteinerne til højst to sammenhængende aminosyrer, for at kunne optage dem gennem tarmslimhinden. Ved utæt tarmslimhinde, som oftest skyldes en dårlig fordøjelse, for meget sukker og raffineret mad samt udvikling af overvækst af svampe (candida) og dårlige bakterier i tarmene, kan man optage småstumper af protein med fx 5-6 sammenhængende aminosyrer, og så kommer der en allergisk reaktion, når disse peptider optages af hvide blodlegemer (makrofager – ædeceller), der udskiller histamin i forbindelse med optagelsen og fordøjelsen af peptiderne.

Herudover virker nogle af disse peptider som morfinlignende stoffer, der er meget skadelige for hjernen og nervesystemet. En norsk professor, Kalle Reichelt, har forsket i dette i mange år og mener, at det kan være årsagen, eller i hvert fald en medvirkende årsag, til sygdomme om Tourettes syndrom, autisme, epilepsi, DAMP m.fl.

Det er især mælkeprotein og protein fra hvede, der er slemt til at give disse reaktioner og påvirker immunsystemet betydeligt. I hvede er det gluten og gliadin, der er synderne, og der findes hvede i utrolig mange fødevarer og andre ting. Sygdommen cøliaki (se denne) er et typisk eksempel på proteinintolerans. Slimhinden i tarmene bliver tynd og gennemtrængelig, men samtidig kan der komme problemer med manglende optagelse af vigtige ting som fx zink og B12-vitamin.

De giftige peptider opholder sig i månedsvis i kroppen og kan påvises i urinen ved særlig teknik. Man kan få dette undersøgt, og få vurderet, om man kan tåle mælk eller hvede, på Nordic Clinic i København. Tlf. 3391 3394. De samarbejder med Nordic laboratories. Tlf. 3393 2019. De har også tests for bl.a. candidasvampe, fordøjelsen og mave-tarmfunktionen i det hele taget.

Sygdomme, der forstyrrer søvnen

Gigt med smerter

Leddegigt og slidgigt

Fibromyalgi

Kramper og uro i benene

Restless legs

Jernmangel
Depression
Angst
Søvnapnø

Søvn-apnø og snorken

Ved søvn-apnø er det typisk, at man under søvnen snorker og periodevist holder op med at trække vejret. Den kommer typisk under dyb søvn, hvor der er udtalt afslapning af musklerne, også i nederste del af svælget, hvor der så lukkes under kraftig indånding. Det sender signaler til hjernen, som ødelægger søvnmønstret og vækker eller næsten vækker den ramte, der oftest vågner med et ordentligt snork. Det medfører så, at den dybe søvn bliver for kort, så man bliver søvnig hele tiden. Der er også for lidt ilt i blodet under søvnapnø, hvilket påvirker kredsløbet betydeligt.

De typiske symptomer er, foruden snorken, at den ramte har en uimodståelig trang til at falde i søvn i dagens løb, f.eks. ved skrivebordet, computeren, under møder, ved sammenkomster med andre og evt. under bilkørsel. Søvnmanglen kan også gøre glemsom og irritabel.

Søvn-apnø er hyppigst hos mænd og kvinder over 50 år, og rammer 2-4 pct. af befolkningen. Det er særlig overvægtige, mennesker der drikker for meget alkohol, tager nervepiller, sovepiller eller ryger, der får søvnapnø. Særlig hårdt rammes mennesker med KOL – kronisk obstruktiv lungefunktion, tidligere kaldet kronisk astmatisk bronkitis. Der kan også være for højt blodtryk, hjertelidelse, refluks (tilbageløb af mavesyre op i spiserøret på grund af slap lukkemuskel mellem spiserør og mavesæk), og sukkersyge af type 2, hvor de fleste er overvægtige. For lavt stofskifte kan give de samme symptomer.

Det er vigtigt at skrive alle sine symptomer ned, før man går til lægen, for det gør det lettere for lægen at genkende lidelsen og henvise til undersøgelse hos øre-næse-halslæge og sygehus med udstyr til undersøgelse af vejrtrækningen og blodets iltindhold om natten under søvn. Den enkleste måde er at måle iltmætningen under søvnen, og det gøre ved hjælp af en klemme på en finger, men den dur kun, hvis iltmætningen falder meget under apnø-tilfældene, og den kan vise forkerte resultater.

Derfor er den natlige undersøgelse på sygehuset ofte nødvendig, og det er også fra sygehuset, at man ved natlig søvn-apnø får udleveret det CPAP-udstyr, som man bruger til behandling af søvn-apnø (CPAP = Continuous Positive Airway Pressure). Det er en maske, man skal bruge under søvnen, og et stadig positivt lufttryk holder luftvejene åbne. Det kan være lidt svært at vænne sig til at sove med en sådan maske, men når man oplever, at man pludselig bliver udsovet og frisk, skal man nok blive ved med at bruge den og påskønne den.

Samtidig skal man helst tabe sig, hvis det er nødvendigt, og lade være med at bedøve sig med alkohol, nervepiller eller sovepiller, og lade være med at ryge.

Nogen har erfaring med, at tilskud af et B-vitamin complex samt ekstra B1-vitamin (thiamin) kan hjælpe.

Man kan godt gøre grin med mennesker, der snorker meget og højt, men i virkeligheden er det altså en livsfarlig sygdom, der berøver de mennesker et godt og lysvågent liv, ligesom risikoen for ulykker på dem selv og andre stiger kraftigt. Derfor skal man få noget gjort ved det, hvis man har symptomerne.

Man kan godt få søvnapnø, uden at man er for tyk, drikker for meget, tager nerve- eller sovepiller. Er der mistanke om lidelsen, må man blive henvist til en søvnklinik fra sin egen læge.

Søvnapnø har indflydelse på mange forskellige hormoner. Blandt andet sker der et fald i mængden af kønshormon-bindende protein og testosteron, frit T4 (skjoldbruskkirtelhormon), aldosteron (binyrebarkhormon der særlig påvirker saltudskillelsen) og insulin vækst faktor. Alle disse forandringer forsvinder efterhånden, når søvnapnøeen bliver behandlet med masken med positivt lufttryk. Patienterne føler samtidig en øget livskvalitet (Journal of Internal Medicine 2003; 254: 447-54).

Der findes også en art søvnapnø, som skyldes nedsatte signaler fra hjernen til åndedrætsmusklerne. Det kaldes natligt hypoventilations syndrom. Årsagen kan

blandt andet være hjernelidelser eller lidelser, hvor musklerne af en eller anden

grund er svækkede.

Søvnstadier

I vågen tilstand dominerer alfarytmer i hjernens aktivitet. Den forstyrres ikke af naturlige elektromagnetiske påvirkninger, men af elektrosmog/elektromagnetisk forurening, fx fra

mobiltefoner, andre bærbare telefoner, mobilmaster, elektriske apparater mm.

Stadium 1:

Døs. Alfarytmen nedsættes. (4-8 Hz)

Stadium 2:

Alfarytmen væk. Stigende deltaaktivitet (0-2 Hx)

Stadium 3:

Over 20% deltaaktivitet. Jo mere, jo dybere søvn. Ingen øjenbevægelser.

Stadium 4:

Over 50% deltaaktivitet. Total afslapning.

REM-søvn (Rapid Eye Movements):

Hurtige øjenbevægelser. Cirka hver halvanden time i kort tid. Længere ud på morgenen.

EEG som i døs, men fuldstændig slaphed af musklerne (ophævet tonus). Hurtige øjenbevægelser. Drømmesøvn.

Påvirkning af hjernens svingninger:

Guided afslapning/afspænding

Psykolog

Afspændingspædagog

CD Fønix Musik m.fl.

Holosync audio technology – lydbånd kan hjælpe til, at man kommer ned i den dybe søvn og med dannelse af væksthormon og melatonin under søvnen.

Søvnforstyrrelser – parasomni:

Narkolepsi – pludselige søvnanfald, oftest med kataplexi, hvor muskelspænding forsvinder

Hallucinationer ved søvnens begyndelse og ophør

Muskellammelse ved opvågning

Forstyrrelser af REM-søvnstadiet

Bruxisme – tænderskæren:

Biodskinne, magnesium, B6-vitamin

Søvngængeri:

Dybe søvn. Træthed og søvnmangel medfører risiko for søvngængeri – sonnambulisme.

Mareridt:

Skrækoplevelser under REM-søvn.

Talen i søvne:

Søvnstadium 2.

Søvnmangel øger risiko for fedme:

Mindre end 4 timer: 73% øget risiko

Mindre end 5 timer: 50% øget risiko

Mindre end 6 timer: 23% øger risiko

Ved mindre søvn dannes der mindre af hormonet leptin. der dæmper appetit og øger mæthed samt forbrændingen samt forebygger nedgang af stofskiftet. Ved mindre søvn øges dannelsen af hormonet grehlin, der medfører sult.

Leptin stimulerer også gonadotropin frigørende hormon. Tynde kvinders menstruation kan stoppe. Leptin fremmer også inflammation (betændelsesagtige forandringer) og stimulerer forbrændingen i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne).

Lavkaloriediæter sænker udskillelsen af leptin fra fedtvævet, Det skader kroppen og leptin virker ikke, før skaderne er genoprettet.

Et eller to måltider om ugen med mange kulhydrater, der kun langsomt nedbrydes til glukose (grønsager) samt lidt fedt og protein kan øge leptin igen. Bedst på træningsdage.

Børn, søvn og fedme:

For lidt søvn øger risikoen for fedme hos børn. Mindre end 9 timers søvn medfører øget kropsfedt og kan medføre uligevægt, adfærdsproblemer, hæmmet intelligens og sprogudvikling.

For at kunne sove er det nødvendigt at være færdig med sin dag. Det vil sige at have tænkt dagen igennem og på plads, så man ikke ligger og spekulerer, når man skal sove.

Det er en god idé at gå en tur sidst på aftenen for at få frisk luft og ro til at være klar til at sove. Fysisk aktivitet befordrer søvnen.

Man kan også læse en ikke for spændende og ophidsende bog. Nogen bruger kedelige bøger, men det behøver de ikke at være. Et godt grin før sengetid er en god optakt til en god søvn. Se under ingen omstændigheder action-film med mord og vold som det sidste før sengetid.

Drik ikke kaffe, cola, kakao eller stærk thé om aftenen, da det kan modvirker søvn i mange timer. Det er indholdet af koffein, der er synderen.

En godt soveværelse

Der skal være ro og mørke i soveværelset, og luften skal være frisk. Der må hverken være for koldt eller varmt. Sengen er til at sove i (og til sex), men ikke til at læse og se TV i. Sengebunden skal være god, og der må ikke komme kulde op nedefra. Ekstra puder i sengen kan gøre den mere behagelig, fordi de kan støtte sovestillingen af aflaste gigtramte led.

En ordentlig madras og en hovedpude, der er tilpasset ens højde og drøjde er overordentlig vigtige for søvnen. jeg kan anbefale Silvana Support hovedpuden, der findes i seks varianter, som man kan låne, indtil man har fundet den rigtige. Silvana Comfort Rullemadras er også et godt valg, da den indeholder små kugler, der masserer ryggen under søvnen.

Man kan se mere om disse ting på www.silvanasupport.com

En anden god mulighed er at anskaffe sig et regulært sovemiljø, som det japanske firma Nikken har udviklet. Det består af en madras med indbyggede magneter, en speciale dyne med magneter og varmetransporterede indhold i dynen, samt en hovedpude med magneter og keramisk materiale, som sørger for, at man ikke får det for varmt på puden, der i øvrigt er anatomisk formet. Vello Scandinavia i Varde og også en topmadras med magneter, som er udmærket og langt billigere. .

Søvnfremmende stimulering

Sex er et fortrinligt sovemiddel. Man bliver afspændt og glad af god sex – og søvnig.

Aromaterapi kan være megt gavnlig ved søvnforstyrrelser. For eksempel er citronmelisseolie og lavendelolie meget beroligende og kan bruges i en fordamper, fx en lille skål med et fyrfadslys under.

Der skal helst være stille der, hvor man sover. Er der mange lyde udefra, kan de undertrykkes ved hjælp af god musik. Kilden til musik må ikke stå nær ved sengen, men mindst et par meter væk, da der er et elektromagnetisk felt omkring en radio eller en clock-radio, der kan forstyrre den gode søvn.

Det kan være en meget gavnlig foreteelse at tage et varmt bad, før man går i seng. Det virker utroligt søvndyssende. Da man havde rigtige badekar, var der mange, der faldt i søvn i det og først vågnede, når vandet blev koldt.

Kniber det med at falde i søvn, kan jeg anbefale, at man trækker vejret dybt og langsomt og samtidig tæller sine åndedrag. Hvis man koncentrerer dig om det, så når man garanteret ikke til tyve.

Kan man alligevel ikke falde i søvn, er det bedst at stå op og foretage sig et eller andet, indtil man bliver så søvnig, at man ikke kan holde sig oppe længere. Bliver man så lysvågen, når man lægger sig, skal man stå op igen. Bliver man ved på denne måde, vil der højst gå 1-2 uger, så har man lært sig, at man falder i søvn, når man lægger sig.

Når søvnen stopper før tid

Opvågninger om natten kan skyldes mange ting. Ofte er der tale om et behov for at komme af med vandet, men der kan også være smerter på grund af gigt, eller som hos lytteren, at man er tvunget til at ligge i samme stilling.

Har man smerter, når man vender sig i sengen, f.eks. på grund af dårlig ryg eller gigt, kan det til en vis grad modvirkes ved, at man bruger silkeundertøj og silkelagner. Så kan man smutte rundt som en svedske, uden at det gør ondt, og det er en god hjælp mod gigtsmerter om natten.

Man skal være opmærksom på, om der ligger sygdom eller bivirkninger af medicin bag søvnforstyrrelser.

Kolde fødder kan modvirke søvnen. Brug natsokker.

Hvis man efter opvågning om natten ikke kan falde i søvn, kan man også forsøge at løse problemet ved at have en termokande med kamillete stående ved siden af sengen. Man kan evt. søde kamilleteen med lidt honning. Den varme drik, kamilleolien og det stigende blodsukker på grund af honningen er meget søvndyssende. Ellers må man stå op og lave noget andet, indtil man bliver rigtig søvnig.

Lad som nævnt være med at have en clock-radio eller noget andet elektrisk stående ved hovedgærdet af sengen. der dannes et elektromagnetisk felt, der kan påvirke følsomme mennesker og give hovedpine samt søvnforstyrrelser. I det hele taget skal man holde sig mindst halvanden meter fra alt elektrisk for at undgå denne elektrosmog, der kan påvirker nogen betydeligt. Det er heller ikke godt at have en mobiltelefon liggende på sengebordet.

Nogen kan ikke sove på grund af uro og kramper i arme og ben om natten. Et tilskud af magnesium og E-vitamin kan normalt klare problemet.Væskemangel kan også give uro og kramper i benene. Læs mere om dette på www.dsgnet.dk under uro og kramper i benene.

Sov ikke for længe til middag, da det så kan være sværere at falde i søvn og få en længere søvn om natten.

Søvn og immunforsvar

En god søvn kan styrke immunsystemet. Tyske forskere har undersøgt en gruppe frivillige, der blev vaccineret mod hepatitis A. Det viste sig, at de af deltagerne, der fik en god nattesøvn, havde en bedre virkning af vaccinen i retning af at udvikle større modstandskraft mod denne type leverbetændelse (målt som antistoffer mod hepatitis A i blodet). Undersøgelsen viste en nedsættelse af dannelsen af antistoffer efter blot en enkelt nat uden søvn. Fire uger efter vaccinationen havde gruppen, der fik en god søvn, dobbelt så mange antistoffer i blodet. (Kilde: Psychosomatic Medicine Sept/Oct 2003).

Naturlige sovemidler

Der findes gode, naturlige midler mod søvnbesvær, fx Baldrian (valeriane), kamille- og lindete, og humle. Hyperikum – den grønne lykkepille – er også et godt søvnmiddel, når den tages før sengetid, og virker smertestillende ved især nervesmerter.

Homøopatisk medicin er også en mulighed. For eksempel Dormi, Belladonna D30 elleer Neurexan Heel. det er bedst at konsultere en homøopat.

Aminosyren tryptofan, der blandt andet er forstadiet til dannelse af serotonin og en livsvigtig aminosyre, kan modvirke både angst og søvnforstyrrelser. Kan man ikke få det, kan man købe midlet 5-HTP, der er mellemstadiet mellem tryptofan og melatonin. Det har ved undersøgelser vist sig at virke godt mod søvnproblemer. Dosis skal så være 200-300 mg ved sengetid. 5-HTP har så godt som ingen bivirkninger. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP til at blive omdannet til serotonin, så det er godt med et tilskud af B-vitaminer.

5-HTP kan også modvirker trang til mad og søde sager, fx hos diabetikere, nedsætter appetitten, hvis den er for stor, og stoffet nedsætter smerterne ved fibromyalgi.

En hel del lægemidler kan som nævnt forstyrre stadium 4 søvnstadiet, hvor kroppen bliver repareret og genopbygget, blandt andet ved hjælp fra hjernen. Får man ikke en god stadium 4 søvn, vil man vågne stiv og øm i kroppen og uden at være udhvilet.

Gigttabletter af typen NSAID, fx ibuprofen, kan fx forstyrre stadium 4 søvnen, blandt andet ved at forstyrre melatoninproduktionen.

Benzodiazepiner (fx Stesolid, Valium, Temesta, Lexotan, Tafil) forlænger stadium 1 søvnen på bekostning af stadium 4 søvnen. Det gør alle smertestillende midler af morfinlignende type også.

Sovepiller påvirker dagen lang

Sovepiller hører også til midler, der kan forstyrre den normale og gode søvn. Det er en meget dårlig idé at tage sovepiller, da man så ikke sover på en naturlig måde. Man er bevidstløs i stedet for at sove. Blandt andet går det ud over drømmesøvnen, der kommer cirka hver halvanden time. Det er i drømmesøvnen, at underbevidstheden får orden på alt det, man har oplevet dagen før, det er her, man skriver sine sølvbryllupssange, sine taler og får gode idéer.

Bruger man sovemedicin, vågner man af sin bevidstløshed næste morgen, og selvom man føler sig udhvilet, viser forskning, at man først er helt klar i hovedet og velfungerende sidst på eftermiddagen næste dag. Svimmelhed er for eksempel en følge af sovepiller, selvom man måske ikke selv føler det. En trediedel af alle knækkede lårbenshalse skyldes

alene sovemedicin. Det er heller ikke en rar tanke at skulle være påvirket af sløvende medicin en stor del af den sidste del af sit liv. Risikoen for demens med svækkede åndsevner øges også betydeligt ved en vedvarende brug af sovemedicin.

Desuden bliver man afhængig af sovemidler, der normalt begynder at virke dårligere efter en måneds tid, så man skal have mere, og det er meget svært at stoppe med brugen, da der oftest kommer svære og langvarige abstinenser.

Antihistamin lægemidlet Phenergan (promethazin) kan bruges som sovemiddel. 25 mg ved sengetid (håndkøb). Medfører nedsat dannelse af hjælpeenzymet Q10(energiproduktion, antioxidant) samt tab af B2-vitamin (energiprod. Antiox. Hud, hår). Kan give bivirkninger fra nervesystemet med ufrivillige bevægelser, rysten, nervøsitet, excitation, konfusion. Mest ved brug af anden nervemedicin. Desuden søvnløshed og hjerte- og blodtryksproblemer samt højere blodsukker.

Alkohol ødelægger drømmesøvnen og søvnkvaliteten.

Meditation

Det kinesiske gymnastikform Tai Chi, der er en blanding af motion og meditation, kan bedre søvnen og søvnmønsteret. En undersøgelse har vist, at blot en times Tai Chi tre gange om ugen kan være en effektiv måde at undgå at skulle have sovetabletter (Kilde: J Am Geriatr Soc. Vol. 52, No. 6, June 2004).

Har man en nat fået for lidt eller for dårlig søvn, kan man let ophæve virkningerne med træthed etc. ved at lære sig at meditere. Blot 5-10 minutters meditation kan gøre, at man bliver frisk og funktionsdygtig.

Er der fx 10 minutter til rådighed, kan du lave en regelret meditation:

Sæt dig på en almindelig stol uden nakkestøtte. Fødderne skal være på gulvet med hele fodsålen. Hænder skal hvile i skødet. Lænden evt støttes af stoleryggen (enden helt tilbage), eller du kan sidde på en stol,hvor sædet er vippet lidt fremover, så bækkenet er kippet lidt fremover, og du ikke “hænger” i ryggen.

Skuldrene trækkes lidt tilbage, og hovedet skal være lidt foroverbøjet, så hagen peger lidt nedefter. Du skal føle det, som om hovedet er hængt op i en snor i loftet. Øjnene skal være lukket. Derefter trækker du vejret dybt, regelmæssigt og langsomt, helt ind og helt ud, og fortsætter med det.

Tænk nu på at slappe dine tæer af, lad foden blive helt platfodet og slap. Lad musklerne i underbenet hænge helt slappe ned, lårmusklerne ligge helt slapt ned på stolen. Slap af i bækkenet og derefter i ryggen. Rygsøjlen skal nok holde dig oppe. Lad skuldrene hænge.

Slap af i ansigtsmusklerne og lad underkæben hænge. Fortsæt med det dybe regelmæssige åndedræt. På dette tidspunkt skulle du så være så afslappet, at du befinder dig mellem vågentilstanden og søvnen. Hovedet er tomt og du “svæver”.

Er det ikke tilfældet, kan du forsøge at (med fortsat lukkede øjne) fixere på din næsetip. Koncentrér dig om det. Det er så svært, at der ikke er plads til andet i din bevidsthed.

Du kan også forsøge at holde opmærksomheden fast på de lyspletter, du kan se trods lukkede øjne.

Er du et sted, hvor ingen kan høre dig, kan du også samtidig med dine udåndinger sige en dyb lyd, f.eks. det engelske ord “one” (”wånnnnn..”), fra starten af udåndingen til slutningen. Træk så

vejret dybt ind og sig “one” igen under hele udåndingen. Bliv ved med det.

Efter f.eks. 5-10 minutter, som dit indre ur nok skal advare dig om er brugt, åbner du øjnene, rejser dig og strækker dig igennem (op på tæerne og prøv at nå loftet med

fingerspidserne

Under en meditation, også en kort, nedsættes hjernens svingninger, der under søvn er omkring 5 Hz, til et lavere niveau og i vågen tilstand omkring 13 Hz, til et middel niveau. Det sker, når man begynder kun at føle sig delvist vågen, og tankerne flyver mens stumper af drømme kommer. Sidder man med et bundt nøgler i hånden, er det her, at man taber dem på grund af afslapningen af kroppens muskler. Det gælder også under ”power naps”.

Er du hjemme, kan du bruge musik til at meditere til, fx med en walk-man. FØNIX Musik har mange gode bånd, der er fyldt med afslappende, “flydende” musik, der letter afspændingen

meget.

Kost og søvn

En sund kost samt fornuftige kosttilskud, der tilfører kroppen alt det, den har brug for, er også med til at give en god søvn og søvnkvalitet samt til at stimulere dannelsen af melatonin. Kosten skal være, grov, grøn og naturlig, uden farvestoffer og tilsætningsstoffer. Undgå hvidt sukker og hvidt mel. Undgå margarine og sørg for at få nok af de sunde fedtsyrer fra fed fisk, fiskeolie, olivenolie, avocado, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

Margarine er kun et molekyle væk fra plastic og fremmer inflammation.

Hjernen består af 60% fedt, og det skulle nødigt være margarine, vi har deroppe. Tag hver morgen 1-2 spiseskefulde af en god, sund olie. F.eks. Nutridan Strong citron, Livets Olie, Udo’s Choice eller Sunt Liv olie. Det tager også trangen til at spise for meget og for sødt.

Planlæg ordentligt, og vær så, hvor du er, med din fulde opmærksomhed. Livet er her og nu, ikke i går eller i morgen. Prøv at være mere opmærksom på alt det gode i dit liv.

Skal det gå hurtigt, så træk vejret dybt tre gange og smil. Så falder både krop og sind til ro, og man får det godt.

Går det lidt sejt med at få smilet frem, så træk med dine ansigtsmuskler dine mundvige så langt ud til siden som muligt.

19-11-2009

Forrige artikelTræthed

Næste artikelKun få fornuftige fastelavnssminker

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.