Spormineral, der blev til et lægemiddel

Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

I forhold til sin størrelse og den mængde, vi skal indtage, er selen let at overse. Men konsekvenserne af manglen af det lille spormineral kan være massive. Det samme er den viden, som vi har samlet om selen de sidste 30 år, og som i dag har gjort det til et lægemiddel herhjemme.

For 36 år siden kendte de færreste af os til spormineralet selen. Men forståelsen for, hvor vigtigt selen er for vores sundhed, var gryende.

– Selen var relativt ukendt uden for forskerkredse på det tidspunkt, men veterinærforskere havde identificeret Mulberry Heart Disease i svin, som betød, at de døde på vej til slagteriet. En hjertesygdom, som forskerne opdagede skyldtes mangel på selen, fortæller Sven Moesgaard.

Han er en af de to grundlæggere af det danske firma Pharma Nord, som fik interesse for spormineralet i starten af 1980’erne.

Mulberry Heart Disease fik dette navn, fordi hjertet i de selvdøde svin var helt rødt. Da man begyndte at tilsætte selen til foderet, holdt svinene op med at dø af sygdommen.

Årsagen til, at nogle husdyr manglede selen, skal vi helt tilbage til istiden for at finde. Den vaskede nemlig store mængder af det lille spormineral ud af jorden, hvilket betyder, at vi i dag har langt mindre selen i jorden end andre steder i verden – og dermed mindre selen i vores afgrøder. Især i Nord- og Vestjylland hvor man efterhånden blev opmærksomme på manglerne, når husdyr som heste og får blev infertile.

Hjertesygdom – også hos mennesker

Denne forståelse for, hvad der sker med dyrene, der lever på selenfattig jord, åbnede op for spekulationerne om, hvad det betyder, hvis vi mennesker også påvirkes af mangel på grund af selen-fattige afgrøder.

– Vi tænkte, at når dyr dør af manglen, så kan det også ske, at vi mennesker kan mangle det. Jeg tænkte selv, at sådan noget vil jeg da selv have! Fortæller Sven Moesgaard.

I 1970’erne havde man faktisk diagnosticeret selenmangel i Kina som årsag til en udbredt hjertesygdom blandt unge. Man kaldte den Keshans sygdom efter den kinesiske provins, som var særlig ramt.

I Danmark fik Pharma Nord sit første præparat godkendt til salg herhjemme – et engelsk produkt ved navn Selenium-Ace. På dette tidspunkt havde virksomheden især fokus på selen, zink og chrom, som er mineraler, der kan mangle i en typisk dansk kost.

Måtte selv producere selen

At sælge kosttilskud, der skal virke og have en effekt hos forbrugeren, er dog en mere kompliceret sag, så inden længe gik Pharma Nord i gang med at udvikle sin egen selen med fokus på bedre biotilgængelighed. Hvis selen skal have en effekt, skal den nemlig kunne optages i kroppen. Det førte til produktet Bioselen – med zink, da de to mineraler fungerer godt sammen, og begge er en typisk mangelvare i dansk kost.

– Dernæst tog vi det et skridt videre ved at deltage i kliniske forskningsforsøg, fortæller Sven Moesgaard.

Forsøget, hvor småtspisende ældre fik tilskud med selen, skulle vise sig at være det første af mange. Resultaterne skulle nemlig vise sig at have så overbevisende effekt, at mange flere forskere fik øjnene op for det lille spormineral.

De vigtige studier i næringsstoffer

Der var i slutningen af 1980’erne ingen tvivl om, at der manglede forskning i næringsstoffernes betydning for vores sundhed og velbefindende. Og med et overbevisende selen-produkt på markedet blev Pharma Nord genstand for forskernes opmærksomhed.

– Den første store henvendelse fik vi fra det italienske cancerinstitut i 1988, efter at vi var begyndt at eksportere til 20 lande (i dag eksporterer Pharma Nord til mere end 40 lande, red.). Den italienske undersøgelse tog 15 år at lave, og undersøgte, hvad selen kunne betyde for mennesker i risiko for at udvikle tyktarmskræft, siger Sven Moesgaard.

Risikogruppen var patienter, der havde fået fjernet polypper i tarmen – en gruppe, som man ved er i risiko for at udvikle tyktarmskræft, hvis polypperne vender tilbage.

I Bonelli-studiet (opkaldt efter den italienske professor bag) fik de 411 patienter enten selen eller to placebopiller dagligt i de efterfølgende 15 år.

Gruppen, der fik selen, viste sig at have en 39 pct. lavere risiko for at udvikle polypper igen.

Snart stod endnu flere forskere fra kræftverdenen i kø for at undersøge spormineralets indflydelse på forebyggelsen af kræft.

Den uregerlige råvare

Men interessen og lysten til at forske kastede en ny udfordring af sig: Nemlig at kosttilskud kan opføre sig forskelligt fra gang til gang, da vi jo har med organiske materialer at gøre.

– Når vi undersøgte niveauet af selen i blodet, kunne vi se, at vores selen gav forskellige niveauer, der svingede alt efter, hvornår råvaren var lavet. Og hvis man skal lave forsøg, der står på i 10 år, hvordan kan man så sikre, at der er det samme indhold i de tabletter, som alle deltagerne får – i alle årene?

Dette spørgsmål fik Pharma Nord i gang med at arbejde på en fremstillingsmetode, der kunne standardisere selengæren, der er råvaren for selentabletterne.

Hidtil havde selengæren været fremstillet ved hjælp af melasse – et restprodukt fra sukkerindustrien – men da den er forskellig fra gang til gang, vil selengæren også blive det. Ligesom en vinproduktion er forskellig fra år til år på grund af forskellen på sukkerindholdet i druerne.

– I stedet begyndte vi at bruge ren glukose, og rene forbindelser af kulstof og nitrogen – af lægemiddelkvalitet, så vi fik helt styr på fremstillingen, fortæller Sven Moesgaard.

Fremstillingsmetoden fik Pharma Nord patent på omkring årtusindskiftet, og siden har produktet SelenoPrecise, der indeholder nøjagtigt den samme mængde hver gang, været grundlaget for alle virksomhedens selen-produkter.

– Når vi som mennesker spiser kosttilskud, vil vi jo gerne have en ens pille hver gang.

Julegaven, der var år undervejs

Forskerne vidste nu, at de kunne give helt præcist den samme mængde hver gang, når de ville forske i selen, og det gjorde hurtigt Pharma Nords selen til et populært mærke at bruge i undersøgelserne.

Den velundersøgte og standardiserede selengær fik også EU til at acceptere råvaren som referenceråvare til produkter med organisk selen. Og da nu selve råvaren var af lægemiddelstandard, fik det Pharma Nord til at ansøge om, at få SelenoPrecise optaget som lægemiddel.

– Vi blev godkendt lige før jul 2005, mindes Sven Moesgaard.

At han kan huske det præcise tidspunkt hænger ikke mindst sammen med, at der forud for en lægemiddelgodkendelse ligger rigtig meget arbejde. Ikke kun med at sikre en ens og dokumenteret kvalitet, men i særdeleshed også, fordi optageligheden skal dokumenteres. For hvad nytter det at have et standardiseret produkt, hvis det bare drøner igennem organismen uden nogen effekt?

En høj grad af optagelighed

Her havde Pharma Nord fået fremstillet en særlig portion af selen, som indeholdt en mærket selenkilde, selen 77, der næsten ikke optræder i naturen. Derved kunne man måle optageligheden fra tabletterne i forsøgsdeltagerne, da denne selen ikke ville være kommet ind i deltagerne via deres almindelige fødevarer.

Sammen med Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet blev optageligheden derefter undersøgt. Den særlige selenkilde kunne måles i blod, i urin og i fæces – altså afføringen. Og den del, der strøg direkte igennem og altså kom ud med afføringen, var lille. Bare 11,3 pct.

Hele 88,7 pct. af selenproduktet blev altså optaget og kunne måles i blod, væv og urin.

– Vi var faktisk nogle af de første i verden, der havde så præcis en dokumentation for optagelighed, fortæller Sven Moesgaard, der selv var en af forsøgspersonerne, der måtte opsamle prøver til analysen.

Det havde måske virket lettere bare at nøjes med blodprøver, da selen er et af de næringsstoffer, der kan måles her, men det er ikke nok, hvis produktet skal lægemiddelgodkendes. Her skal der være beviser for, at næringsstoffet har været helt optaget og brugt i kroppen.

Til forskel findes der selenprodukter i kosttilskudskvalitet, der blot kan prale af en procents optagelse.

At lave kosttilskud om til lægemidler er ikke en billig beslutning. Alligevel har Pharma Nord besluttet, at alle deres produkter fremover skal laves lige så godt, som var det et lægemiddel.

– Det har hjulpet os til at få gang i mange flere forskningsprojekter. Forskere vil helst have produkter, hvor de er sikre på, at deres tid og penge bliver brugt rigtigt, siger Sven Moesgaard.

 


Lægemiddel versus kosttilskud

Der er vidt forskellige krav til tilskud, der bliver solgt som henholdsvis lægemidler og kosttilskud. For det første hører de under hver sin styrelse: Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Et kosttilskud skal i princippet blot kunne dokumentere, at det indeholder det, som det giver sig ud for, og at det er fremstillet under forhold, der lever op til Fødevarestyrelsens krav.

Her er ingen krav til optagelighed eller dokumentation for virkning.

Et lægemiddel skal både kunne dokumentere, at det optages, have klarlagt en virkning og kunne dokumentere, at det indeholder nøjagtigt samme virksomme stoffer hver gang.

Til gengæld må et lægemiddel så også fortælle forbrugeren lidt mere om, hvad det er godt for.

 


 

Selen-forskning

Der findes efterhånden utallige forskningsprojekter, hvor spormineralet selen har vist sin indflydelse på alt fra:

Hjertesundhed – se f.eks. Kisel10-studiet – hvor ældres hjertesundhed blev markant bedre efter fem år med tilskud af Q10 og selen.

Prostatakræft – studie i prostatakræft og selen-status i Danmark – lavt selenniveau i blodet giver større risiko (Malene Outzen et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population).

Tyktarmskræft – Bonelli-studiet viser lavere risiko for dannelse af polypper i tarmen ved et højere indtag af selen.

Fertilitet – Flere studier viser, at selen er vigtig for såvel mandens evne til at danne sædceller som kvindens evne til at gennemføre en graviditet

PTSD/stress – en nyere lettisk doktorafhandling af Vladimir Voicehovskis viser en pålidelig sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress, som kunne bedres med 200 mcg selen dagligt.

Udrensning af kviksølv – Selen binder kviksølv i kroppen, så det kan føres ud. Senest er der startet forskning i Kina, som skal afdække spormineralets effekt ved kviksølvsforgiftning.

Stofskiftet – selen er vigtig for skjoldbruskkirtlen. Derfor er et dansk forskningsprojekt nu ved at kortlægge, om spormineralet kan have en afgørende effekt i behandling af stofskiftesygdomme.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*