Annonce

kur

Stop kampen mod kroppen og nyd din mad

22 maj 2017

Tre pct. af den danske befolkning har diagnosen spiseforstyrrelse, men ifølge Sofia Manning og Marie Steenberger døjer de fleste af os med uheldige spisevaner, hvor kalorier, regler og træning styrer vores madindtag frem for lysten og nydelsen. Begge kvinder har selv prøvet med kure og overspisning at være i krig med kroppen.

Har du prøvet en kur, du ikke kunne holde? Forhandler du med dig selv dagen igennem om, hvad og hvor meget du må spise? Har du madvarer, som er forbudte? Og oplever du skyld og skam, hvis du alligevel spiser det? Så er du ikke fri, men har et uhensigtsmæssigt forhold til mad og din krop. Coach Sofia Manning og ernæringsterapeut Marie Steenberger har skrevet bogen ”Madmentor – fra indre kaos til madro”, som udkom i februar, hvor de gør op med rigide slankekure og snævre kropsidealer. Idealer, der spærrer os inde i et fængsel, hvor mad bruges som straf og belønning, og hård træning fungerer som bodshandlinger, skulle vi falde i og indtage forbudte fristelser. Bogens formål er at hjælpe os med igen at få et afslappet forhold til mad. Et naturligt forhold, hvor måltider er forbundet med selvaccept, nydelse og velvære.

– Det er meget destruktivt at være på slankekur. Har du brug for at tabe dig, skal du langt hellere gøre det fra et selvkærligt sted. Ellers bliver det ligesom at gå igennem livet med en konstant heavy metal-melodi nedenunder, der kværner løs om, at du er forkert, dine jeans sidder forkert, og dine kinder er for store. De dårlige tanker, vi har om vores krop og vægt, giver stress. Det værste ved kure er ikke, hvad de gør ved kroppen, men det, de gør ved hovedet. De evige indre forhandlinger med dig selv om madindtag, vægt og kalorier fylder sindet på en negativ måde, siger Sofia Manning.

 

Hovedet i køleskabet

Sofia har prøvet at være fanget i et kaloriebesat og selvdestruktivt slankehelvede. I stedet for at håndtere følelserne i livet stak hun hovedet ind i køleskabet. I de ti år maden styrede hendes liv, var hun skiftevis på kur eller fortabt i ædegilder.

– Maden var et redskab, som fik mit liv til at handle om noget andet end mit rigtige liv. Jeg brugte mad som flugt fra det besværlige. Livet ER svært og ukontrollerbart, og kure gav mig momentvis en oplevelse af kontrol. Lige indtil kontrollen røg, og tre stykker brownie røg ned med den, fortæller Sofia.

Sofia og Marie møder et hav af kvinder og nogle mænd i deres klinik, som dagligt kæmper med kropsvægten og har et lavt selvværd. Klienterne ved en masse om kost og træning, og alligevel kan de ikke finde ud af være sunde og tabe sig. Frustrationen ved at vide meget, og så ikke kunne efterleve det, er enormt stor.

– Vi ser ofte, hvordan slankekure er den sikre vej til selvsabotage. En negativ spiral, hvor vi mennesker fejler igen og igen. Vi kontrollerer vores madindtag, vi falder i, vi overspiser, og mandag morgen starter vi forfra. Mange vil gerne tabe kropsvægt, men ender med at tabe tilliden og kærligheden til sig selv, siger Marie.

 

Vi må have det forbudte

Sofia og Marie beskriver i deres bog, hvordan vi, fordi vi lever i et samfund, hvor vi har fjernet os fra vores krop og den intuitive fornemmelse for mad, hægter os op på kure og den nyeste sundhedstrend, hvor enten sukker, gluten eller noget tredje er forbudt.

– Tonsvis af undersøgelser viser, at når vi forbyder os selv noget, får vi blot endnu mere lyst til det. Cravings opstår, når vi anbringer bestemte fødevarer på en forbudt-liste. Det forbudte gør, at vi bare MÅ spise den madvare. Mad bliver et slags misbrug, men i modsætning til andre former for misbrug er der ingen, der griber ind. For i et sundhedsfikseret samfund er det sundt at styre sig og være på kur – og den slanke, trænede krop et efterstræbt ideal, siger Marie.

Ifølge Sofia og Marie ligger der bag enhver forkvaklet spiseadfærd en personlig historie, som kan handle om alt fra krise i parforholdet og følelsesmæssige problemer til dårlig familiedynamik og gamle barndomstraumer. For Marie var det den svære tid i gymnasiet, der kickstartede et uhensigtsmæssigt spisemønster, hvor hun benhårdt kontrollerede sit madindtag.

– Jeg tog 10 kilo på på efterskolen ved at spise en masse roulade fra Brugsen, der lå lige nede om hjørnet. Da jeg så kom i gymnasiet, sammenlignede jeg mig med de andre. Især med en, der havde en god røv. Sådan en vil jeg også have. ”For at få sådan en røv, så skal jeg tabe mig”, tænkte jeg. Så begyndte jeg at udelukke sukker, skære ned på portioner og sprang måltider over, selvom jeg var sulten. Jeg tabte mig også, og jeg fik den røv i de cowboybukser. Men mit forhold til mad var blevet anstrengt. Når der stod slik foran mig, kunne jeg slet ikke styre det og tømte skålen. Og så var jeg inde i den negative spiral, fortæller Marie.

Sofia og Marie slår fast, at om du er typen, der kontrollerer din mad ned til mindste krumme, eller du overspiser, kæmper du principielt med præcis det samme uheldige spisemønster.

– Spiser du for meget eller for lidt mad, så er du i en eller anden grad besat af mad. Uanset om du fornægter mad, eller om du er en tillader, der tømmer madfadet, når du bliver nervøs, har du en form for madafhængighed. Du er blevet slave af maden. Du føler dig forkert indeni, men fokuserer på maden og det udvendige selvbillede. Du sidestiller vægten med, hvem du er og jo flere kilo jo lavere selvværd, siger Sofia.

 

Maden er ikke problemet

I 2015 startede Sofia og Marie Madmentorskolen, som uddanner coaches, der hjælper folk med deres problematiske forhold til mad. I deres egne klinikker kommer klienterne ofte, fordi de vil tabe sig.

– De har ofte prøvet alt. Men de har som regel endnu ikke erkendt, at de har et forstyrret forhold til mad. I deres bestræbelser på at tabe sig, har de mistet deres naturlige forhold til mad. De kan ikke længere mærke en naturlig sult eller mæthed, men de ved præcis, hvor mange kalorier der er i en kanelsnegl. Vi hjælper dem med at forstå, at problemet ikke er maden i sig selv, men forholdet til maden, der er blevet forkvaklet. Og så sætter vi ofte vægttabet på pause. Vi snakker stort set ikke om mad. For fokus på vægt og kalorier forstærker det virkelige problem, fortæller Marie.

Marie forklarer, at masser af videnskabelige undersøgelser bekræfter, at kure slet ikke virker. De gør tingene værre. Hvilestofskiftet falder under en restriktiv slankekur. Og efterfølgende, når du hopper af kuren, skal den mængde mad, du før kunne spise uden at tage på, være så meget mindre, fordi hvilestofskiftet stadig er lavere. Studier viser ligeledes, at yoyo-vægten er mere skadelig for kroppen end at være overvægtig, og det endda uanset graden af overvægt.

– Vi hjælper folk med at forstå, at problemet sidder mellem ørerne, ikke på sidebenene. Hverken vægt, mad eller træningsmetoder er løsningen, men tankegangen. Årsagen til problemet er dig selv, muligheden og løsningen er derfor også dig selv, siger Sofia.

 

Sæt måltidet i faste rammer

Den dag Sofia indså, at hun led af et madmisbrug, og hun hos en madmentor i USA lærte, at hun for at blive fri af sin besættelse måtte droppe offerrollen og selv måtte tage ansvar, lykkedes det hende at få et mentalt sundt forhold til mad.

– Man kan genlære at få et normalt, sundt og nydelsesfuldt forhold til mad. Start som jeg med tre moderate måltider om dagen. Intet mere, intet mindre. Og alle madvarer er tilladt. Vi ser gang på gang, hvordan mekanisk spisning, som det hedder, stopper den uheldige adfærd med enten fornægtelse af mad eller overspisning. Tre måltider er en måde at få fat i den forstyrrede del af madadfærden. Når alt er tilladt og sat i faste rammer tre gange om dagen, og intet er på forbudt-listen, undgår vi tvangstankerne, og vi minimerer risikoen for at fejle, siger Sofia.

Med tre måltider mad om dagen, fik Sofia ro. Hun havde været vant til at gribe ud efter maden, når livet meldte sig på banen på en ubehagelig måde. En dårlig stemning i rummet var nok, så tømte hun hele snackskålen.

 

Et sundt forhold til mad

– I mine øjne er det ligesom alkoholikeren, der lige skal have to sjusser, inden vedkommende skal holde et vigtigt oplæg. Maden styrer dig, men du kan få styr på maden med mekanisk spisning. Det sundeste er at turde mærke sine følelser, men det er langt fra let, siger Sofia.

Da hun selv stod som teenager og havde et madmisbrug, var det tabu, og der var ingen steder at gå hen. Fejlagtigt troede hun, at hun var alene om at have det sådan.

– Men det er faktisk ret normalt. Og når du møder forståelse for, at du har et problem, som du ikke er alene om, så kan du aktivt gøre noget. Det kræver selvkærlighed at erkende: jeg har det faktisk svært med mad. Og det er ikke bare mig, der har dårlig selvkontrol eller manglende viljestyrke. Der er andre dynamikker i gang, som er større end madindtag. Da jeg mødte min madmentor i USA og startede på mekanisk spisning, kunne jeg endelig træffe et bevidst valg: Tør jeg møde mig selv, eller vil jeg hellere være optaget af at være på kur, siger Sofia.

 

Ned og ramme bunden

Marie skulle helt ud i de yderste kroge af sundhedsfanatismen, før hun kammede over og gav helt slip på kontrollen.

– Efter gymnasiet valgte jeg at uddanne mig inden for sundhed og ernæring på Suhrs Seminarium. ALT GIK OP I SUNDHED. Alt skulle laves og spises efter nogle særlige regler. Jeg kogte f.eks. mine ris med umeboshi blommer, så maden blev mere basisk, men mit liv blev for perfekt.

– Så da jeg var færdiguddannet og fik job hos Sticks´n´Sushi som manager, gav jeg slip på alle regler og spiste, hvad jeg havde lyst til. Jeg søgte ekstremerne for at nå ind på midten og fandt ud af, at det er der, jeg har lyst til at leve. Jeg nyder min mad, og jeg tillader mig selv al slags mad. Jeg har ikke ejet en vægt siden. Jeg har ikke taget på siden. Nu spiser jeg intuitivt, siger Marie.

 

Vi kan lære af børnene

Intuitiv spisning, hvor du spiser, når du er sulten og stopper, når du er mæt, er netop den fase, Sofia og Marie anbefaler efter en længere vellykket periode med mekanisk spisning. Børn spiser intuitivt, men vi voksne har ødelagt det med kure og overspisning.

– Mange af dem, der kommer for at få hjælp, fordi de kæmper med maden, har en græssende adfærd. De spiser hele tiden. Men de er aldrig rigtig sultne eller mætte. Med intuitiv spisning lærer du at tage det kærlige valg for dig selv, siger Sofia.

Begge kvinder understreger, at det er vigtigt, at folk, der læser bogen, forstår, at de ikke bare er kureret for altid.

– Ligesom alkoholikere eller eks-rygere altid vil få lyst til en drink eller en smøg, vil der være tidspunkter i dit liv, hvor tanker om kur og mad føles som løsningen, fordi det har det været før. Hvis det at overspise eller ikke at spise har været din strategi, så er det det, du får lyst til, når livet bliver svært. Men du kan nå til et punkt, hvor du bliver så bevidst om dit uhensigtsmæssige spisemønster, at du kan vælge at lade være med at gå ned af den vej.

 

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*