En stor mængde patienter kan spares for kemo-terapi

En ny lovende blodtest vil kunne spore tilbageanfald af kræft langt tidligere, end hvad der er muligt i dag. Det kan i fremtiden spare flere patienter for kemoterapi.

Kemoterapi er en hård kur for kroppen med bivirkninger som hårtab, svækkede knogler og kvalme. Men nu skal en ny blodtest, udviklet af forskere på Århus Universitet, sørge for, at flere kræftpatienter spares for den kraftige medicin.

Blodtest skal afsløre, om du er kræftfri eller ej

Blodtesten skal opspore DNA-spor fra kræftceller i blodet. På den måde kan man med endnu større sikkerhed fastslå, om patienten er rask, eller om kræften stadig huserer i kroppen – og dermed om kræftpatienten har brug for kemo eller ej.

Indtil videre er projektet med blodtesten kun afgrænset til patienter med tyktarmskræft. Manden bag projektet, Claus Lindjerg Andersen, professor ved Molekylær Medicinsk Afdeling, mener dog selv, at der er gode perspektiver, for at kunne bruge blodtesten i forbindelse med andre kræftformer. Det siger han til TV2 Østjylland. Alle kræfttyper frigiver nemlig DNA til blodet, hvilket er det afslørende element for, om man er rask eller ej.

I dag får raske også kemo-terapi

Ved tyktarmskræft behandles man først med operation. Men en del patienter får efterfølgende kemobehandling, hvis lægerne vurderer, at sygdommen har spredt sig, eller der er mulighed for spredning.

Ifølge Claus Lindbjerg Andersen er det typisk den bortopererede kræftknude, man kigger på. Ser den aggressiv ud, giver man kemoterapi, og omvendt hvis den ikke gør, slipper patienten for kemobehandling. Men denne metode er ikke skudsikker, mener professoren.

Claus Lindbjerg Andersen siger, at en stor andel af de patienter med en tilsyneladende aggressiv kræftknude faktisk være blevet kureret, fordi kræften ikke havde spredt sig, på det tidspunkt operationen fandt sted. Derfor er der flere patienter, der reelt kan spares for den meget hårde kemobehandling.

Undgå kemo-behandling, hvis du er rask

Med den nye test, vil man undersøge, om der er kræft-DNA i blodet – hvis ja, skal man i behandling, men hvis ikke, kan man undgå kemoen.

Bliver projektet med den blodbaserede test en realitet, vil det kunne gavne mange patienter, fordi man kan opspore tilbagefald langt tidligere, end man kan med udstyret i dag, mener Claus Lindbjerg Andersen. Men det er dog stadig uklart, hvorvidt sygehusene vil tage blodtesten til sig, så det kan blive udmøntet i praksis.

Kilde: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/ny-blodtest-kan-spare-kraeftpatienter-kemo 

4 kommentarer

  • Inger siger:

    Det er da helt uden diskussion. Selvfølgelig skal sygehusene tage blodtesten til sig hvis det kunne gavne mange patienter. – Måske ville det hjælpe hvis vi besluttede os for at omdøbe “sygehuse” til “HEALINGSHUSE” – og lade det være formålet – i stedet for PROFITSKABELSE – (syge mennesker er en guldgrube)

  • knud krogh siger:

    Glæelig Nyhed for mange Patieter

  • Birgitte Toft Christiansen siger:

    Godt nyt for alle færdigbehandlede kræftpatienter! Det vil virkelig give tryghed!

  • Iona Main Stewart siger:

    Alle burde undgå kemoterapi, der ofte dræber patienten. Der er mange naturlige løsninger.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *