Sukker og fedt – en overvægtig alliance

Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

De seneste 20 års kamp mod fedme har ikke formået at bremse vægtkurvens stigning hos verdens befolkning. Tværtimod har ‘light’- og ‘let’-fødevarer nærmest haft modsat effekt. Svaret er nemlig langt mere komplekst end fedtindholdet i vores mad – ikke mindst, fordi det handler om appetit, blodsukker og næringsstoffer, som f.eks. chrom.

Næsten en tredjedel af verdens befolkning har en BMI, der får dem klassificeret som enten overvægtige eller fede. Det vil sige, at over to milliarder mennesker har lige rigeligt på sidebenene ifølge en opgørelse offentliggjort i The Lancet i 2014.

Alverdens slankekure, slankeprodukter, motionscentre og opmærksomhed på fedt-indtag har altså ikke gjort en forskel for særlig mange. Salget af slankeprodukter viser, at rigtig mange mennesker er bevidste om, at de godt kunne trænge til at smide et par kilo, og mange kæmper en kamp med yoyo-vægt eller kure, som de må opgive, fordi det bliver for hårdt. Den moderne livsstil har sat sine spor – på trods af viden, advarsler og afgifter.

Men hvordan er det overhovedet kommet dertil?

 

De fede i USA

Fedmen har sin højborg i USA. Her bor flest fede mennesker – altså folk, hvis BMI ikke kun siger overvægtig, men decideret fede. USA er et stort land, så på verdensplan tæller deres befolkning for en del. Men ligeledes kan vi se, at de amerikanske tendenser spreder sig til resten af verden – selvom det er et fedt land, er det også et land med fokus på vægt og slankeprodukter, hvilket beviser, at fedmen ikke blot handler om at vide bedre eller om adgang til alternativer.

USA er også landet, hvor fastfood med den uhellige alliance af sukker og fedt for alvor hersker. Og her er helt sikkert en af forklaringerne på fedmeepidemien. For lige præcis sammenblandingen af det søde og fede er noget vores hjerne kan lide – her er hurtig og umiddelbar tilfredsstillelse af hjernens kulhydratbehov, mens det fede mætter os.

Desværre varer mæthedsfornemmelsen ikke særligt længe, når sukker er blandet ind i ligningen. Det sender nemlig blodsukkeret på hurtig himmelkurs, hvorefter det daler voldsomt. Så er vi igen irritable og sultne – og lette ofre for næste hurtige fix af fastfood.

 

Blodsukkeret spiller hovedrolle

Udover fedmeepidemi har de senere årtier også været præget af en voldsom stigning i diabetes-tilfælde. Udover type 2 diabetes (den klassiske gammelmandssukkersyge), har vi nu fået type 1,5 (hvor både gener og livsstil spiller en rolle) samt snak om demenssygdomme som en type 3 diabetes. Uanset hvad vi kalder de diabetestilfælde, hvor livsstilen spiller ind, opstår sygdommen, fordi vi har et blodsukker- og insulinniveau, der flyver op og ned.

Ikke alle på vej mod en diabetesdiagnose bliver overvægtige, men et ustabilt blodsukker sætter sine spor og er hverken sundt for slanke eller fede mennesker.

Midt i debatten om light, fedtfattigt og deres sammenhæng med fedmeepidemi eller ej, fylder selve næringen i vores kost ikke meget, men netop indholdet i vores kost kan gøre en stor forskel. Både i forhold til at holde blodsukkeret stabilt og i forhold til at holde os mætte.

 

Få hjælp mod sukkertrangen

Chrom er f.eks. et yderst vigtigt næringsstof, når det kommer til at holde vores blodsukker stabilt. Spormineralet spiller en vigtig rolle i hele omsætningen af sukker og insulin i kroppen. Hvis vi ikke får chrom nok, kan insulinen ikke regulere vores blodsukkerniveau ved at føre sukkeret ind i cellerne. Inde i cellerne skal sukkeret omsættes til energi, ligesom fedt og protein bliver omsat her.

Vores celler er afhængige af tilførslen af disse næringsstoffer, og chrom hjælper insulinen, så både glukose, fedt og protein kan blive optaget af cellerne.

Hvis vi får for ensidig en kost, vil vores celler som regel råbe på mere, da vi helst skal have opfyldt vores behov. Vi kan godt blive mætte, men kun kortvarigt, af en ensidig kost. Til gengæld skal vi heller ikke have for meget af f.eks. sukker, da vores chrombeholdning og insulinproduktion så bliver sat under pres. Sukkeret skal jo ind i cellerne, og holdes ude af blodet, men hvis insulinproduktionen sættes op, vil sukkeret i blodet blive for hurtigt brændt af, og vi vil opleve et hurtigt fald i blodsukkeret, som gør os sultne, sure og utilregnelige.

 

Chrom er en del af det fine urværk

Chrom findes i en del fødevarer, men stress og raffineret kost dræner hurtigt vores beholdning. Det betyder, at hverken sukker, fedt eller protein kan fragtes ordentligt ind i cellerne. Chrom holder ikke blot niveauet af sukker i blodet nede, men sikrer også, at kolesterol i blodet bliver guidet ind i cellerne og forbrændt her. Det medvirker altså også til et lavere kolesterolniveau.

Vores krop og blodsukkerniveau er altså et fint urværk, der er afhængig af, at vores hormonsystem fungerer (og kan producere insulin), men også af at der er de rette næringsstoffer til stede.

Forskning fra USA og Kina på type 2-diabetikere viser, at tilskud af chrom fik både blodsukkerniveau, insulinniveau og kolesterolniveau til at falde. Årsagen er, at kroppen behøver mindre insulin til at fragte sukkeret ud af blodet, når chrom er tilstede. Ved at forstærke insulinens effekt, mente forskerne også, at chrom ville være en hjælp ved insulinresistens, som er en forløber for diabetes.

Senest har en videnskabelig undersøgelse i Kina vist, at lige præcis ved insulinresistens er en kombination af magnesium og chromgær at foretrække. Undersøgelsen er lidt unik, da forskere helst undersøger et næringsstof ad gangen. Det gjorde de også i denne undersøgelse – med en gruppe, der fik magnesium-tilskud, en gruppe, der fik chrom tilskud – og så en gruppe, der fik begge. Den sidste gruppe forbedrede sin insulinresistens bedre end de andre grupper. Igen et bevis på, at tingene spiller sammen i kroppen, og at vores næringsindtag bør være varieret.

 

Hvornår bør man tage chromtilskud?

Tegnene på et ustabilt blodsukker og manglen på chrom er netop lysten til sukker. Til gengæld vil mere sukker bare dræne dig for chrom samt sende dit blodsukkerniveau ud i nye større svingninger. Og endnu mere trang til sukker.

Er du til gengæld en sukkergris, kan et tilskud af chrom faktisk hjælpe, men det er vigtig at vælge et tilskud af god kvalitet, ligesom du i starten kan være nødt til at tage ekstra af det. Gærchrom har en optagelighed i kroppen, der er op til 10 gange bedre end almindelige, uorganiske former for chrom. Selv optageligheden af chrom fra vores normale kost er ganske ringe i forhold til gærchrom. Bio-Chrom er lavet på gærchrom, og er den organiske chromgær herhjemme, der har fået EUs Fødevare Sikkerhedsagenturs (EFSA) godkendelse til at anprise sig med, at det bidrager til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau.

Chrom er et af de mere ufarlige spormineraler, så hvis sukkertrangen er høj, kan man starte ud med tage to gange 500 mikrogram dagligt, og så trappe ned, når der er styr på sukkertrangen.

 

Så hvad gør os fede?

Tilbage til starten: Hvad er det så egentlig, vi bliver tykke af? Konklusionen er, at det er en kombination af ting. Hverken fedt eller kulhydrater er hver for sig synderen. Det er en kombination, hvor de får lov at mødes under usunde omstændigheder. Du kan sagtens indtage masser af sunde og gode fedtstoffer uden at blive overvægtig. Kulhydrater fra især grøntsager bør du også have på menuen. Men hvis du kombinerer en god mængde raffinerede fedtstoffer med raffinerede kulhydrater – fra f.eks. sukker og hvidt mel – så går det galt.

Din krop skal næres og mættes. Og det bliver den af sundt fedt og sunde proteiner og kulhydrater. De holder blodsukkeret stabilt og nærer dine celler. Så næste gang, du spørger til madens indhold, så spørg ikke om fedtprocenten, men til madens kvalitet.

 


Chromgær øger optagelighed

Chrom findes faktisk i en lang række fødevarer, så det er sjældent, at manglen på chrom skyldes en ensidig kost. Det er nærmere stress og sukkerindhold, der dræner os. Men faktisk er optageligheden af chrom fra fødevarer ikke meget højere end fra uorganiske chromtilskud. Derfor er et tilskud som Bio-Chrom, der er lavet på gærchrom, interessant.

Gærchrom er en organisk chrom, der er bundet til gærens naturlige aminosyrer. Det øger optageligheden op til ti gange i forhold til andre, godkendte kilder til chrom.


 

Mineralerne spiller sammen

Ligesom chrom fungerer bedre mod insulinresistens i samspil med mineralet magnesium, så spiller kalium også en rolle i optagelsen af sukker. Uden kalium kan vi ikke deponere sukker i muskler og lever til senere brug, en funktion, som også er med til at stabilisere blodsukkeret.

Du skal altså huske dine mineraler – og de grønne grøntsager, der indeholder en del af mange af de efterspurgte mineraler – når du vil holde styr på sukkertrang og appetit.


 

Insulinresistens

Insulinresistens opstår, når vi gentagne gange har haft så høje niveauer af insulin i blodet (efter f.eks. et sukkerorgie), at insulinets effekt på cellernes glukoseoptagelse i specielt musklerne bliver nedsat.

Insulinresistens øger risikoen for fedme, type 2-sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjertesygdom og polycystisk ovariesyndrom (PCO).


 

Er chrom et slankemiddel?

Nej, spormineralet chrom har ikke i sig selv nogen slankende virkning. Årsagen til, at et godt optageligt chromtilskud kan virke slankende, er netop, at det bidrager til at fjerne en unormal høj trang til sukker.

Når vi lader slikskålen i fred og i stedet spiser gode og nærende madvarer, vil de fleste opleve et vægttab, hvis sukkeret tidligere har fyldt for meget i hverdagen.

 

1 kommentar

  • Lea Vilby siger:

    Jeg er helt enig i, at Chrome tager trangen til sødt, men når jeg er på Café med veninderne bliver jeg nødt til at tage bind for øjnene ?

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *