Rigtig mange ved, hvor svært det kan være at ændre en usund livsstil, også selvom den har resulteret i en livstruende eller invaliderende sygdom.

Livsstilscentret i Brædstrup har succes – ikke kun med tabte kilo, men også med større livskvalitet.

– Da jeg kom, var jeg stakåndet og træt og lignede noget, der hørte til i skraldespanden, men nu har jeg fået forståelse for min sygdom og mod til at gøre noget ved det!

Sådan udtrykte en patient det efter et ophold på Livsstilscentret. Forinden havde han haft en blodprop i hjertet, og i forløbet viste det sig, at han også havde sukkersyge, hvad der samtidig blev taget hånd om.

Livsstilscentret i Brædstrup har eksisteret siden 1996 og har specialiseret sig i at forbedre livet for patienter, der kæmper med svære livsstilsrelaterede problemer som f.eks. overvægt, diabetes, lungesygdomme og knogleskørhed (osteoporose). Blandt patienterne er også unge kvinder, som er uønsket barnløse på grund af overvægt. Dem prøver man at sætte i et forløb, før de kommer på fertilitetsklinikken, og nogle gange lykkes det dem i kraft af livsstilsændringen at blive gravide ad naturlig vej.

Her kan man få hjælp til at leve et sundere liv, konkluderer en helt ny evalueringsrapport, som den århusianske konsulentvirksomhed Lege Artis Consult har udarbejdet om effekten af Livsstilscentret, der er en del af Regionshospitalet Horsens.

Stavgang

Jeg ankommer til Livsstilscentret på et tidspunkt, hvor en gruppe osteoporose-patienter netop kommer ind efter en rask stavgang, glade og let forpustede efter en tur i den friske luft.

OPHOLD PÅ LIVSSTILSCENTRET På Livsstilscentret hjælpes patienter gennem undervisning, opfølgning og praktisk træning i f.eks. madlavning og motion. Et forløb på Livsstilscentret strækker sig over et halvt år, hvor patienterne indlægges tre gange af fire dages varighed med cirka to måneders interval. På Livsstilscentret behandles patienter med en bred vifte af livsstilsrelaterede problemer og lidelser, f.eks. overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, lungesygdomme og osteoporose. Desuden tilbydes hold for forældre/børn med overvægt. Livsstilscentrets kapacitet er netop fordoblet, så der nu årligt kan modtages 400 patienter. Patienter kan henvises til Livsstilscentret fra deres praktiserende læge eller hospitaler. Ægtefælle/samlever er velkommen til at deltage gratis.

– Nogle tror, at de slet ikke kan holde til at bevæge sig, fordi de får smerter, fortæller leder af Livsstilscentret Grethe Simonsen.

– Men bare det, at de kommer af sted i en gruppe, oplever gruppedynamikken og at de faktisk kan gå med stængerne, kan give nogle positive oplevelser. De klarer noget, de ikke havde troet, de kunne.

– Da vi sad inde ved kaffen nu, var der flere, der sagde: Hold da op, selv Ruth kunne gå stavgang!

Hun er en af dem, der virkelig er præget af smerter i forhold til sin osteoporose. Vi oplever, at osteoporose-holdene ikke altid bliver forstået, fordi de jo ofte er slanke, flotte mennesker, som har svært ved at fortælle, at de har sådanne problemer.

Når de mødes med en gruppe på 20 andre, kan det være en stor lettelse, at man ikke er så anderledes, som man går og tror.

Livsstilsændringer

Rigtig mange danskere er i de senere år blevet opereret for overvægt som en sidste udvej for at knække fedmekurven. På Livsstilscentret går man meget mere ind for livsstilsændringer, og det med glimrende resultater. Livsstilscentrets patienter får hjælp gennem undervisning og praktisk træning i f.eks. motion og madlavning. Et forløb strækker sig over et halvt år, hvor patienterne indlægges på centret i tre gange fire dage. Man er altså kun sygemeldt i 12 dage i alt.

– I mellemperioderne er man hjemme og passer sit normale arbejde, alt imens man øver sig på, hvad man nu sætter op af mål. Med passende mellemrum får man en opringning fra os, ligesom man har lov at ringe tilbage til os og få ekstra vejledning, så tit man har brug for det, forklarer Grethe Simonsen.

– Det kan være noget omkring kosten, hvor det er diætisten, man spørger til råds. Eller ved sygdom/sundhed, hvor det er sygeplejersken eller lægen. Deres kontaktperson, som kan være diætisten, er hende, der ringer hjem og siger: Da du forlod os, satte du de og de mål for dig selv. Hvordan går det? Hvordan med at droppe rygningen?

– hvis det nu var målet.

Det hele skrives i journalen og følges op i forhold til den enkelte patient.

– Det kan også handle om, hvorvidt de er kommet i gang med at tage madpakke med på arbejde, får flere små måltider i stedet for tre store, har trappet ned med stress og har fået tænkt bevægelse ind i hverdagen. Det handler ikke kun om, hvor nålen står på vægten. Fokus er på livskvalitet – mestring af egen situation.

– Vægten ryger op og ned, hvis man ikke har fokus på alt det andet. Vi er stolte over, at to tredjedele af de patienter, der har været hos os, siger, at de har fået en bedre livskvalitet. Og så følger vægten med ned helt automatisk, siger Grethe Simonsen.

Indsats fra flere For langt de fleste betyder et ophold, at de taber sig, og det skyldes flere faktorer, især den tværfaglige indsats og det sociale netværk. Centret har tilknyttet en læge, sygeplejersker, diætister, ernæringsassistenter og fysioterapeut, som alle står parat til at undervise og rådgive patienterne.

– Vi går meget op i at forklare patienterne, at det her er en proces, der sættes i gang, og ikke noget man klarer på et halvt år. Har man været i dårlige livsstilsvaner hele sit liv, så koster det altså mere end et halvt år at få ændret vaner, siger Grethe Simonsen.

– Lad os tage et overvægtshold. De bliver introduceret til, hvordan vi spiser.

Det er teoretisk undervisning. Så er de nede i motionslokalet, hvor de hører om motionsformer og lærer hinanden at kende. Herefter kommer vores læge og siger noget om behandling og forebyggelse af overvægt. Hvad blodprøver kan vise, og hvordan blodårerne ser ud indvendig. Altså det helt basale.

– Så går det fra tanke til handling, en lille film om at forandre vaner. Hvordan er de dårlige vaner blevet indgroet i hjernen, og hvad kan man selv gøre? Vejen til et lettere liv er også teori, noget om hvordan hjertet og kredsløbet ser ud i forhold til overvægt. Og så er de ikke mindst med i køkkenpraktik.

På Livsstilscentret efterlever man de 8 kostråd fra Sundhedsstyrelsen. Der spares lidt på kødet, men serveres så meget mere fisk, og naturligvis masser af frugt og grønt. Nogle har den fordom, at de ikke kan lide fisk. For dem kan det komme som en overraskelse, hvor godt f.eks. en lakselasagne kan smage. Fisken skal bare være rigtigt tilberedt. Gode vaner starter i indkøbsvognen og med at kigge på varedeklarationer. Der er nogle, som ikke ved, hvor meget fedt der f.eks. er i makrelsalat, eller hvor meget sukker der kan gemme sig i alle mulige madvarer.

Patienter fra hele landet

Uden at gøre reklame er stedet de seneste år blevet noget af en magnet. Der kommer patienter så langt som fra Bornholm til den lille jyske by. Den før nævnte evalueringsrapport viste, at patienterne har opnået et gennemsnitligt vægttab på 5,3 kg under deres ophold. Diabetikerne opnåede et gennemsnitligt vægttab på 3,1 og et fald i deres langtidsblodsukker.

– Et lavere langtidsblodsukker er afgørende for at undgå komplikationer senere hen. Kombineret med patienternes vægttab og deres sundere livsstil vil det føre til en mærkbar bedring af diabetespatienterne, forklarer læge og ph.d. Morten Bondo Christensen, der har udarbejdet rapporten.

– En af vores patienter, en 42-årig forretningsmand, kom sammen med sin kone, fordi hun ville støtte ham. Han havde både overvægt og diabetes. Hun sagde: ”Jeg har fået en fuldstændig anderledes og ny mand, efter at han er begyndt at dyrke motion. Han husker sine mellemmåltider og sparer på det høje smørrebrød.” Han havde ellers gjort nar af sin kones henstillinger, men efter et halvt års forløb måtte han simpelthen sige: ”Tak, fordi I gav mig et nyt liv!” Det er bare en af mange gode historier, slutter Grethe Simonsen.

FAKTA OM LIVSSTILSCENTRET Oprettet i 1996. En afdeling under Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder med fysisk beliggenhed i Brædstrup. Særdeles høj patienttilfredshed. Dokumenteret positiv effekt af indlæggelsen. En specialiseret sygehusbaseret behandling. Indgår i sundhedstjenesteforskning.