Fatalt forsvar: Får du D?

Af: Malene Tonnung

Når vinteren står for døren, ved vi danskere, at vi går mod mørke tider. Uden sol står vores D-vitamin-niveau overfor et fald – og måske kan dette fald blive fatalt i forhold til vores immunforsvar og risikoen for autoimmune sygdomme.

D-vitamin har i over fem år været på sundhedseksperters læber, fordi solskinsvitaminet – der egentligt er et hormon – har vist sig betydningsfuldt i rigtig mange henseender. Ikke mindst, når det kommer til autoimmune sygdomme, er vitaminet kommet i forskernes søgelys. Det betyder, at der løbende kommer ny spændende forskning, som viser, hvor stor indflydelse solen og D-vitamin har på vores helbred.

En del af interessen kommer af det faktum, at nogle autoimmune sygdomme simpelthen er mere udbredt i mørkere og koldere egne af verden end under sydlige himmelstrøg. Samtidig kan vi se, at vi, i takt med at vi bliver mere solforskrækkede (og arbejder en del indenfor), i stigende grad bliver ramt af flere og flere autoimmune sygdomme.

Det er langt fra lykkedes endnu at få de endegyldige beviser for, at vi skal sende al skylden for de autoimmune sygdomme i retning af manglende soldyrkelse og kost med for lidt D-vitamin. Det er forskningen og vores livsstil al for kompleks til, og man bør også se udviklingen af forskellige sygdomme som en mulig cocktail-effekt af flere livsstilsfaktorer. Når det så er sagt, er der alligevel gode grunde til at få tjekket op på sit eget niveau af D-vitamin. Og tager du allerede tilskud, er det en rigtig god idé at tjekke op på, om du overhovedet kan optage dit tilskud.

Astma og solskin

D-vitamin i dråbeform er anbefalet af myndighederne i barnets første to leveår, men det lader til, at det kan betale sig for kommende mødre at tanke D-vitamin allerede inden, barnet er født. I et studie fra 2007 viste det sig, at risikoen for astma hos mindre børn, faldt med 40 pct., hvis moderen havde fået tilstrækkeligt med D-vitamin under graviditeten.

Tre år efter kunne et andet studie konkludere, at børn med astma, som også led af D-vitaminmangel havde 50 pct. større risiko for at få et alvorligt anfald.

Manglen på D-vitamin behøver ikke ligefrem være årsagen til astma, men vitaminet menes helt klart at kunne forstærke de antiinflammatoriske steroider, som kroppen bruger imod betændelsesreaktioner som astma.

I 2011 valgte spanske forskere at undersøge data fra 45.000 børn og teenagere fra ni spanske byer, som en del af det internationale forskningsprogram International Study of Asthma and Allergies in Childhood (ISAAC).

Det spanske studie konkluderede, at børn, som er udsat for færre solskinstimer, fordi de lever i koldere og vådere egne, har større risiko for astma. En lavere luftfugtighed i mere solrige egne kan dog også spille en rolle med hensyn til færre astmaanfald, men forskerne ville alligevel anbefale 20-30 minutters solskin om dagen på baggrund af studiet.

Sklerose trives i mørke

At D-vitamin medvirker til at få immunforsvaret til at fungere korrekt, er forskning ved John Hopkins University School of Medicine et godt eksempel på.

Multipel sklerose er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet – i form af hvide blodlegemer i kroppens lymfeknuder – fejlagtigt programmeres til at angribe kroppens egne celler. Ved sclerose angriber blodlegemerne nervernes beskyttende lag af fosforholdigt fedt – kaldet myelin. Nerverne mister deres evne til at sende elektriske signaler, hvilket ødelægger de funktioner, der skal til for, at vi kan bevæge os og tale m.m.

I undersøgelsen på mus opdagede forskerne, at D3-vitamin (den naturlige variant af D-vitamin) forhindrer disse fejlkodede immunceller i at nå frem til hjernen og centalnervesystemet – og dermed blev de stoppet i at ødelægge nerveskederne.

Det er ikke selve immunforsvaret, som D-vitaminet går ind og hæmmer, men de hvide blodlegemer, der er fejlkodet. Virkningen var dog ikke permanent hos musene. Når de ikke længere fik D-vitamin, opstod der igen sklerose-lignende udbrud hos musene.

Flere børn med diabetes 1

En af de andre store autoimmune sygdomme, der er blevet linket til de egne af verden med færrest solskinstimer, er diabetes 1.

Både i Danmark og resten af Europa er der de senere år set en kraftig stigning i antallet af børn, der får diagnosen. Diabetes 1 er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret slår beta-cellerne, der står for at producere insulin i bugspytkirtlen, ihjel.

Denne autoimmune reaktion, hvor immunforsvaret tydeligt er påvirket, har fået D-vitamin i søgelyset som en mulig årsag. Der findes dog ikke forsøg på mennesker, som viser, at D-vitamintilskud kan forhindre udvikling af diabetes 1.

Til gengæld er der en tydeligt højere forekomst af diabetes 1 i de nordlige lande og flere tilfælde, der opstår i vinterperioder.

Der er også fundet lavere niveauer af D-vitamin i blodet hos børn og voksne, der diagnosticeres med diabetes 1 sammenlignet med raske. Og en stor finsk fødselskohorte-undersøgelse af over 10.000 børn viste, at når børnene fik 50 mikrogram D-vitamin i tilskud hver dag i det første år, havde de en reduceret risiko på ca. 80 pct. for at udvikle diabetes 1 op til 30 år efter.

Graviditet kan også her være en ekstra grund til at tage tilskud. Et norsk studie fandt, at mødre, der havde taget levertran (der er rig på D-vitamin) under graviditeten havde en 70 pct. mindre risiko for at få et barn, der senere udviklede diabetes 1.

Virker D-vitamin?

På trods af de senere års forskning i D-vitamin, er det endnu svært at fastslå, om D-vitamin kun virker i forebyggende henseende, eller om vitaminet også kan forbedre eller medvirke til en helbredelse af nogle sygdomme. I tilfælde som med sklerosemusene virkede tilførsel af ekstra D-vitamin som en forebyggelse af sklerose-anfald – de såkaldte attacks – og hvis virkningen er den samme på mennesker, kan der være tale om en klar forbedring af sygdommens symptomer.

Meget små forsøg er indtil videre gjort på diabetes 1-patienter, der peger på, at beta-cellerne ikke bliver slået ihjel i samme hastighed, når nyligt diagnosticerede voksne patienter får tilskud af D-vitamin. Men forsøgene har været for små og for dårligt kontrollerede til, at der kan siges noget sikkert.

Forskningen kan dog sige lidt mere om, hvorvidt vores tilskud optages eller ej. Først og fremmest er det vigtigt at sikre sig, at det er D3-vitamin, man indtager. Det er den naturlige variant af D-vitamin, som kroppen selv danner. Andre varianter af D-vitamin er syntetiske og kan i værste fald være skadelige.

Et af de tilskud, der er blevet testet for en ordentlig optagelse, er D-Pearls fra Pharma Nord. I et samarbejde med norske ernæringsfysiologer, som arbejder med top-atleter, er indholdet af D-vitamin i blodet blevet målt før og efter indtagelse af tilskud med D-pearls.

D-vitamin skal ses i blodet

Tidligere forskning har vist, at en del atleter ikke har et optimalt indhold af D-vitamin i blodet, hvilket kan være et problem, da et lavt niveau af D-vitamin i blodet er linket til nedsat muskelkraft og ved helt lave niveauer til deciderede muskelsmerter.

I studiet blev der undersøgt forskellige doser af D-pearls – nogle deltagere fik to kapsler med et samlet indhold af 76 mikrogram, andre fik fire kapsler med et samlet indhold af 152 mikrogram D-vitamin, ligesom der var en gruppe, der fik placebo-kapsler.

Ikke overraskende havde placebogruppen ingen effekt på deres målte niveau af D-vitamin i blodet. Men gruppen, der fik to kapsler hævede deres indhold i blodet fra ca. 50 nmol/l  til 90 nmol/l, mens de atleter, der fik fire kapsler gik fra ca. 50 til 120 nmol/l på kun fire uger. De atleter, der havde haft et lavt basisniveau, oplevede desuden, at de var i stand til at øge den muskulære arbejdskapacitet med tilskuddet.

Det er desværre ikke alle tilskud, der virker lige overbevisende, så hvis du ingen effekt mærker af et tilskud – og du måske har fået målt et lavt niveau af D-vitamin i blodet, kan det betale sig at få tjekket, om tilskuddet også virker. D-vitamin-niveauet skal hæve sig i blodet for at have en effekt på dit helbred.

 

 

40 år gammel mistanke

Allerede i 1973 fremsatte Peter Goldberg den teori, at D-vitamin kunne have en positiv effekt på sklerose-anfald. Baggrunden var det faktum, at sklerose er en sjælden sygdom i egne af verden med meget sol.

Kroppen bruger desuden D-vitamin til dannelse af de fosfolipider, som indgår i nervernes myelinskeder. Hvilket yderligere linker D-vitamin-mangel til sklerose.

 

Hvad er et godt tilskud?

 D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Det vil sige, at der skal være fedtstoffer tilstede for, at vitaminet kan optages i kroppen. I D-pearls er D-vitaminerne pakket ind i kapsler med koldpresset olivenolie, så her følger faktisk en lille madpakke med til at sikre optagelsen.

Husk at D-vitamin-varianten altid skal være D3, som i D-pearls, da det er den naturlige variant, som kroppen selv laver, når den bliver udsat for sol.

 

Endnu flere grunde til D-vitamin

 Der findes et hav af autoimmune sygdomme, hvor D-vitamin kan tænkes at have indflydelse, netop på grund af vitaminets indflydelse på et velfungerende immunforsvar.

Dertil kommer selvfølgelig også en mindre risiko for at blive lagt ned af efteråret og vinterens infektioner.

Vores knogler skal bruge D-vitamin for at kunne transportere kalk ind i sig, og så er D-vitaminmangel linket til alt lige fra flere smerter, hjertekarsygdomme og kræft. Så der er masser af grunde til at sikre sig et ordentligt D-vitamin-niveau.

 

Naturens D-vitamin

 Solen er den største kilde til D-vitamin, hvilket klart afspejles i de udfordringer, vi har med diverse autoimmune sygdomme her oppe nordpå.

Derudover finder du D-vitamin i fede fisk, æg, kød og mælkeprodukter, men selv myndighederne erkender, at vi ikke får D-vitamin nok gennem kosten, hvis vi ikke får sol. Både ældre, gravide, vegetarer og veganere anbefales tilskud, men i realiteten burde de fleste af os nok supplere med tilskud fra august til og med april.

 

Kilder:

”Effekt av vitamin D-tilskudd på 25(OH)D-status” (André Colin Klæboe Baumann), University of Oslo, July 2013

Alberto Arnedo-Pena et.al, Sunny hours and variations in the prevalence of asthma in schoolchildren according to the International Study of Asthma and Allergies (ISAAC) Phase III in Spain, International Journal of Biometeorology, Volume 55, Number 3, 2010 (sammendrag)

Brehm et.al: Serum vitamin D levels and severe asthma exacerbations in the Childhood Asthma Management Program study, The Journal of Allergy and Clinical Immunology, Volume 126, Issue 1, July 2010 (sammendrag)

Augusto A. Litonjua et.al., Is vitamin D deficiency to blame for the asthma epidemic? The Journal of Allergy and Clinical Immunology, Volume 120, Issue 5 , November 2007 (sammendrag)

Grishkan IV, et al. 1,25-Dihydroxyvitamin D3 selectively and reversibly impairs T helper-cell CNS localization. PNAS 2013. E-pub ahead of print.

Rewers et al, 1988; Mohr et al, 2008

Douglas et al, 1999; Green et al, 2001

Pozzilli et al, 2005; Littorin et al, 2006

Hyppönen et al, 2001

1 kommentar

  • Henning Rolapp siger:

    Tillad mig at supplere artiklen. vedr. sammenhængen mellem mangel på D vitamin og udviklingen af Multipel Sklerose.
    Et storskala “forsøg” i Iran.
    https://www.telegraph.co.uk/news/health/11017947/Vitamin-D-could-it-stop-modern-diseases.html

    Ved den islamiske revolution i 1979, blev kvinderne ved lov tvunget til at dække sig meget til. Herefter skete der en 8-dobling af Multipel Sklerose.
    Så Iran før og efter revolutionen er sikkert en fremragende mulighed for at finde sammenhænge mellem diverse andre sygdomme og lave D-vitamin niveauer.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *