Krop

Det flydende stofskifte

16. marts 2014

Hvad er det med det stofskifte, og hvorfor er det blevet til et problem for så mange? Vi ser på, hvad stofskiftet betyder for os, og hvordan vi kan se, om det virker efter hensigten eller ej.

Vores organismes samlede energi- og stofomsætning i alle celler og væv kaldes stofskiftet. Der er energi bundet i de næringsstoffer, vi får gennem maden, og energien frigøres, når vi forbrænder maden i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne. Der sker her – ved hjælp af ilt – en iltning/oxidation, hvor energien i næringsstofferne omlagres til ATP – adenosintrifosfat, der fungerer som et batteri, som kan frigive energi til cellernes arbejde med at opbygge nye cellestoffer, cellebestanddele og depotstoffer, f.eks. fedt.

Det vigtigste er opbygningen af proteiner, blandt andet enzymer, der giver liv til og styrer cellernes arbejde. Noget af energien bruges til legemligt arbejde, der frigiver varmeenergi, som blandt andet holder omsætningen i kroppen i gang. Stofskiftet er i ligevægt, når man spiser lige så mange kalorier i sin mad og drikke, som forbruges i stofskiftet eller forsvinder fra kroppen igen gennem afføring, urin og huden. Hormoner spiller en stor rolle i styringen af stofskiftet.

Skjoldbruskkirtlen laver stofskifte-hormoner

I skjoldbruskkirtlen dannes vores stofskiftehormoner. Er der for få af dem, vil alt i kroppen gå langsommere, tarmene gå i stå med forstoppelse og vægten vil stige. Huden bliver tør og dejagtig. Er der for meget, vil alt køre på højtryk med hjertebanken, rysten, sved, diaré, vægttab mm. Stofskiftet styres fra hjernen gennem hypofysen, som producerer et hormon, TSH, der betyder Thyreoidea Stimulerende Hormon.

TSH stimulerer skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormonerne tyroksin, T4, og trijodthyronin, T3. Er produktionen tilstrækkelig eller for høj, nedsættes dannelsen af TSH. Er den for lav, øges TSH.

T4 omdannes til T3 i vævenes celler, og T3 har en 4-5 gange så høj biologisk aktivitet som T4. Mangel på zink og selen kan, blandt andet sammen med stress, hæmme leverens omdannelse af T4 til T3. Omdannelsen af T4 til T3 sker mest i leveren, så har man problemer med den, kan det give problemer med for lavt T3.

Anden sygdom, f.eks. diabetes, kan også hæmme omdannelsen af T4 til T3. Stress med forøget dannelse af kortisol fra binyrebarken kan også midlertidigt hæmme omdannelsen, men kun i tre uger.

 

Mineralernes indflydelse på stofskiftet

Mineralerne zink, selen og jern er nødvendige for omdannelsen af T4 til T3. Man må dog kun tage tilskud af jern, hvis man mangler det, da for meget jern oxiderer (forharsker) celler og fedt.

Jod spiller en stor rolle for stofskiftet, da jod indgår i stofskiftehormonerne. Jodmangel er udbredt i Verden, især i lande og områder hvor der ikke spises så meget fisk, skaldyr og anden mad fra havet. Tilsætning af jod til salt og til foder er vigtigt i forebyggelsen af jodmangel.

Lægemidlet litium og en række fødemidler blokerer for jod. Det gælder for soja i for eksempel sojamælk, tofu, mange færdiglavede produkter og sojaolie. Det gælder også for peanuts.

Mineralerne fluor, i f.eks. vand eller tandpasta, og brom hæmmer også skjoldbruskkirtlens funktion ved at konkurrere med jod. Fluor er også en enzymgift, der direkte hæmmer omdannelsen af T4 til det aktive stofskiftehormon T3. Det må derfor anbefales ikke at anvende tandpasta med fluor og i det hele taget at undgå fluor. 

 

Stofskiftet påvirker flere steder

Stofskiftehormonerne er vigtige for dannelsen af hormonerne progesteron og moderhormonet pregnenolon, som mange andre hormoner dannes ud fra. Disse hormoner er der for lidt af, når skjoldbruskkirtlen ikke fungerer ordentligt. Der er i det hele taget sammenhæng i hormonsystemet, så der ofte er problemer flere steder på en gang, også med binyrehormonerne.

Der er flere kvinder end mænd, der får for lavt stofskifte, men risikoen stiger for begge køn med alderen. Hos kvinder før og efter overgangsalderen er den hyppigste form for et for lavt stofskifte en autoimmun sygdom ved navn Hashimotos sygdom, hvor kroppen danner antistoffer mod de hormonproducerende celler i skjoldbruskkirtlen. Der er tale om inflammation, betændelse i skjoldbruskkirtlen, og der er i begyndelsen ofte for højt stofskifte, som går over i for lavt stofskifte, når der er dannet mange antistoffer. Disse antistoffer måles i blodet ved blodprøven anti-TPO.

Lavt stofskifte behandles normalt med et kunstigt T4-hormon, typisk Eltroxin, hvilket kan medføre problemer for dem, der har problemer med omdannelsen til T3. Lægemidlet Eltroxin har også vist sig at have mange bivirkninger, hvorfor nogle vælger Euthyrox i stedet, men det er også et rent T4-hormon. Det vil være en fordel at behandle med en standardiseret form for tørret skjoldbruskkirtel fra svin, da det indeholder både T4 og T3 samt andre naturlige hormoner.  

Forebyggelse af for lavt stofskifte

Naturmedicinsk er det for at forebygge for lavt stofskifte vigtigt at få en sund og varieret kost med mindst 600 gram grønt og frugt. Det er dog klogt ikke at spise for meget kål og soja, der kan fremme dannelsen af struma og for lavt stofskifte, men der er ingen grund til at undgå disse ting.

Man bør undgå raffineret kost med sukker og raffinerede kornprodukter (hvede, pasta, kartofler, ris) for ikke at stimulere dannelsen af for meget insulin, hvilket belaster skjoldbruskkirtlen. Desuden øges betændelsesforandringer i kroppen (inflammation).

Dertil er det klogt at tage ekstra antioxidanter. Mineralet selen har en særlig betydning ved for lavt stofskifte. Der kan også være tale om mangel på zink.

C-vitamin og B-vitaminer – B2, B3 og B6 – er nødvendige for normal dannelse af stofskiftehormon. D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme som Hashimotos sygdom. Behovet er mindst 70 mikrogram dagligt, gerne mindst 100 mikrogram. D3-vitamin skal tages til et fedtholdigt måltid for at blive optaget effektivt.

Motion øger dannelsen af stofskiftehormon i skjoldbruskkirtlen og gør samtidig vævene mere følsomme for stofskiftehormonet. Især overvægtige, der er på slankekost med få kalorier, bør motionere meget, da stofskiftet ellers bliver lavere.

Baggrunden for autoimmune sygdomme er ofte en for sød og raffineret kost, som fremmer væksten af candidasvampe i mave-tarmkanalen. Det medfører, at svampene danner et mycelium og klistrer sig til tarmslimhinden og gør den utæt, så ikke helt nedbrudt føde kan gå over i blodet. Det vil så medføre, at immunsystemet over- og fejlreagerer med angreb på kroppens normale væv. Følgerne er allergi og autoimmune sygdomme, som der bliver flere og flere af.

Er stofskiftet for højt?

Højt stofskifte skyldes, at der bliver produceret for meget af stofskiftehormonerne. Blodprøver vil afsløre, hvad der er galt. Den medicinske behandling af højt stofskifte sker oftest med midler, der undertrykker dannelsen af stofskiftehormon. Man kan også give radioaktivt jod, hvor radioaktiviteten så kun virker kraftigt i det jodholdige væv i skjoldbruskkirtlen. Det kan med tiden medføre for lavt stofskifte. Det samme gælder for kirurgisk behandling, hvor man fjerner en del af skjoldbruskkirtlen.

Naturmedicinsk findes der to urter, der begge er af myntefamilien, som kan modvirke for højt stofskifte. Den ene er Lycopus virginicus (på engelsk Bugleweed) og dens europæiske fætter Lycopus europæus (Gypsywort). Den anden er Leonurus cardiaca (eng. Motherwort), på dansk Hjertespænd. Den dæmper også skjoldbruskkirtlen og er særlig god til at lindre hjertesymptomerne ved for højt stofskifte.

En del fødevarer kan modvirke en overaktiv skjoldbruskkirtel. Det drejer sig om grønsager af kålfamilien, for eksempel hvidkål, rødkål, rosenkål, broccoli, kinakål etc. Desuden soja, hirse og måske hvidløg.

 

Minus sukker plus fedt

Hvidt sukker og kornprodukter er belastende for skjoldbruskkirtlens funktion. For meget fedt af den flerumættede type (planteolier og margarine) blokerer for dannelsen af skjoldbruskkirtel-hormonerne og for deres virkning i cellerne.

Når forharskede fedtsyrer og transfedtsyrer optages i cellerne, er de med til at forhindre aktiveringen af stofskiftehormonerne.

Kokosolie er derimod et godt valg, da den indeholder mellemkædede fedtsyrer (MCT). Disse fedtsyrer kan øge stofskiftet og derved fremme vægttab. Kokosolie er mættet fedt (men af det gode) og kan derfor tåle opvarmning til stegetemperatur. Man skal købe kokosolie af god kvalitet.

Mættet fedt er ikke, som man hidtil har ment, farligt for hjertet.

Forrige artikelFem produktive morgenritualer

Næste artikelHjælp til selvhjælp: Fertilitet

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.