Homøopati: Effektive dråber mod allergi

Nys, kløe, løbende øjne, næsen løber, svulmede øjne, træthed og en lang række andre gener. Det irriterer, og det tager fokus væk fra det, du gerne vil bruge din energi på. Det er symptomer på, at din krop reagerer allergisk.

Allergiske symptomer er noget, som rigtig mange mennesker kender til – faktisk flere og flere. En fjerdedel af den voksne befolkning i den vestlige verden har allergi. Danmark er ikke nogen undtagelse. 1,2 millioner danskere har allergi, og det vil i den nærmeste fremtid stige til over 2 millioner danskere, mener man.

Ordet Allergi kommer fra de græske ord allos, der betyder: “den anden” og ergon, der betyder: “virkning”. Allergi betyder altså: “En anden virkning end den, der er normal”. Og det giver jo god mening. For allergi er netop kroppens immunforsvar, der overreagerer på noget, den kommer i kontakt med – f.eks. pollen, støv, skæl fra husdyr osv. Allesammen stoffer, som raske mennesker ikke reagerer på.

Der er altså noget her, den allergiske krop har misforstået. Vores krop er godt nok designet til at sige fra overfor sygdomsfremkaldende stoffers indtrængen. Men det er ikke meningen, at den skal overreagere på f.eks. uskadelige pollen eller dyreskæl.

Den gængse medicin mod allergi i Danmark består f.eks. af antihistaminer og binyrebarkhormon. Men flere og flere ønsker at undgå de bivirkninger, der er ved disse typer medicin. Antihistaminer virker bl.a. sløvende og kan påvirke immunforsvaret negativt på længere sigt.

Samtidig bliver mange opmærksomme på, at antihistaminer og binyrebarkhormon virker mod allergi ved at undertrykke immunforsvarets reaktioner. Og det kan måske umiddelbart virke som god fornuft, når nu allergi er en overreaktion. Men immunforsvaret har jo også mange vigtige funktioner i kroppen, hvor det som sagt skal reagere mod sygdomsfremkaldende stoffer.

Homøopatisk balance

I stedet for at undertrykke immunforsvaret er det mere hensigtsmæssigt at få immunforsvaret i balance, så det reagerer, når det skal. Og at det holder sig i ro, når der ikke er fare på færde.

Her er der andre muligheder for behandling. Homøopatiske lægemidler tilbyder hjælp mod allergi, der både virker mod de allergiske reaktioner og samtidig afbalancerer immunforsvaret, hvilket også i mange tilfælde vil give en bedre langtidseffekt.

De homøopatiske principper kan være lidt svære at forstå, når man er vokset op i en såkaldt naturvidenskabelig verden, hvor man kan måle og veje alting. Og mange er da også ret skeptiske overfor homøopati. Hvordan kan det overhovedet virke at give stoffer, der er så fortyndede, at man ikke engang kan måle dem?

De homøopatiske principper har været brugt i mere end 200 år, og det har først og fremmest givet et utal af erfaringsmæssige beviser. Men inden for de senere år er der endda også lavet videnskabelige undersøgelser, som har vist effekten af homøopati bl.a. overfor allergi.

Effekt på allergi

I 2006 viste en undersøgelse, at den homøopatiske næsespray Nazalese virker som akut medicin mod høfeber. I 2003 har den også  i en undersøgelse med 100 frivillige vist at virke lige så godt eller endda bedre end de gængse typer antihistamin-sprays.

På Glasgow homøopatiske hospital har man i en videnskabelig undersøgelse vist, at homøopatisk behandling med allergifremkaldende stoffer i homøopatiske doser kunne vænne immunforsvaret til stofferne, så personerne i løbet af nogle måneders behandling ikke længere overreagerede imod dem.

Hvis du ved, hvad du er allergisk overfor og gerne vil afhjælpe din allergi på denne måde, kan du på Foreningen Alma’s hjemmeside slå forskellige lidelser op og finde homøopatiske midler imod dem: www.alma-info.com/sygdomsregister. På den svenske hjemmeside www.scanfarma.se kan du søge på homøopatiske produkter med fortyndende opløsninger ved allergi overfor f.eks. forskellige typer pollen og dyreskæl.

Hvis du har allergi overfor bistik, kan du på samme måde indtage en voldsomt fortyndet udgave af bigiften gennem munden og langsomt øge kroppens tolerance. Det kan du feks. gøre med det homøopatiske middel Apisinum comp. fra Allergica.

Styr på fordøjelsen

Allergi er som sagt er hyperaktivt immunforsvar, der har lidt for travlt med at reagere på uskadelige stoffer. Immunforsvaret har mindst 70 pct. af sin base i fordøjelsen. Derfor er der også en del homøopatiske midler mod allergi, der retter deres virkning mod netop fordøjelsessystemet.

Renoron og Heparon fra det danske firma Allergica er midler, der stimulerer og støtter nyrer, lever og fordøjelsen. Renoron tages i en-to måneder, hvorefter man evt. kan gå over til Heparon. De er begge to basismidler og suppleres med specifikke midler til f.eks. eksem.

Velfungerende slimhinder

Slimhinderne i kroppen har også en stor betydning for immunforsvaret. Og ikke mindst i forhold til allergi i form af f.eks. høfeber. Hvis slimhinderne fungerer optimalt, kan de i mange tilfælde sørge for, at de irriterende stoffer ikke kommer helt ind i kroppen og ind i blodet. Høron fra Allergica styrker og opbygger slimhinderne. Samtidig styrker det nyrerne og binyrerne, og det kaldes derfor også for homøopatisk kortison/binyrebarkhormon. Det virker allerbedst, hvis du tager det nogle måneder før det, der udløser høfeberen, kommer frem. Men det kan også bruges akut.

Honasin fra Holistica-Medica virker ligeledes opbyggende på slimhinderne i pande-, bi- og kæbehule, mellemøre og næsen. Det virker samtidig frigørende på gamle betændelsestilstande og kan også bruges ved akutte allergier.

Allergi med hudsymptomer

Allergi kan have mange former. Soleksem, nældefeber og børneeksem er også typer af allergi. Hoeksin fra Holistica-Medica virker bl.a. udrensende og opbyggende på blodkapillærerne i hud og bindevæv.  Det har samtidig en antihistaminvirkning, så det dæmper inflammation, hævelse, kløe og smerte.

Når først allergien har sat ind, så er det altså et tegn på, at kroppen er ude af balance. Den almindelige medicin virker ved at dæmpe symptomerne. Man kan også sige, at medicinen skruer den røde advarselslampe løs, så vi ikke længere kan se og mærke, at der er noget galt.

Homøopatien hjælper også mod symptomerne, men den arbejder samtidig på at få kroppen tilbage i balance og dermed på at løse årsagerne. Og så endda uden bivirkninger.

Der findes rigtig mange virkningsfulde homøopatiske midler. Og det kan være en god idé at opsøge en dygtig behandler for at få tilpasset behandlingen til netop dig og dit behov.

1 kommentar

  • mette siger:

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *