Krop

Tænk, hvis nu …

15. december 2014

Lige nu sidder du og læser dette her – og tænker måske slet ikke over, at det er vigtigt at huske, hvad du læser. For er det interessant nok, kommer det nok helt af sig selv? Men hvad, hvis din hjerne begynder at svigte?

Vi har alle prøvet at glemme noget, eller måske have dage, hvor tankerne bare ikke vil samle sig og give mening. Ofte kan vi relatere det til at have for meget i hovedet – vi er måske lidt stressede eller har ikke fået sovet nok. Og der er ingen tvivl om, at disse ting har indflydelse på, hvordan vores hjerne præsterer. Men vi glemmer måske, at også vores kost har indflydelse på, om vi kan koncentrere os, være skarpe og årvågne? For det har den i stor grad, men på trods af, at vi lever i en verden, hvor så mange af os rent faktisk er afhængige af at bruge hjernen intenst store dele af vores dag, forbinder vi sjældent dårlig kost med en off-day hos hjernen.

Som alderen skrider frem vil flere og flere af os mærke, at hukommelsen og ydeevnen bare ikke er den samme længere. Vores fødselsattest får dermed skylden, men rent faktisk er der påvirkelige årsager til, at nogle er skarpe til det sidste, mens andre drysser længere ned i hukommelses-tågen. Nogle af årsagerne er som nævnt stress og dårlig søvn, andre er miljøpåvirkninger, sygdom og så selvfølgelig de næringsstoffer, vores hjerner skal fungere på.

Tilskud gav tydelig effekt

Et koreansk studie har f.eks. påvist, at 91 forsøgsdeltagere over 55 år, der oplevede milde former for hukommelsesgener (ikke demens o. lign. sygdomme), havde glæde af tilskud med L-theaninder er en unik aminosyre, som udelukkende findes i grøn te – flest i de helt spæde knopper af teplanten.

Forsøgsdeltagerne – med både en aktiv gruppe og en placebo-gruppe – blev udsat for forskellige tests og målinger efter 8 og 16 uger med henholdsvis tilskud med L-theanin og placebokapsler. I målinger af hjernens teta-bølger hos de to grupper, kunne det ses, at tilskud med L-theanin satte markant gang i aktiviteten i hjernen i vågen tilstand, og når forsøgspersonerne læste. Faktisk var aktiviteten allerstørst tre timer efter indtag af tilskuddet hos læsegruppen. Modsat regulerede tilskuddet hjernebølgerne den anden vej, når øjnene blev lukket, hvilket gjorde en dybere søvn mulig.

De deltagere, der fik placebo mistede til gengæld fokus og opmærksomhed efter to timers læsning, ligesom de kognitivt klarede de forskellige prøver dårligere.

Hjerne-næring

Allerede i 1949 opdagede en japaner ved navn Sakato L-theanin i grøn te og dens effekt på hukommelsen og hjernen. Derfor er det heller ikke nyt, at du kan få tilskud, hvor især L-theanins egenskaber er udnyttet. Et eksempel er Clear Brain, som er udviklet af New Nordic, og hvor det høje indhold af L-theanin bakkes op af oregano-olie, der har en god effekt på hjernecellernes kommunikationsveje, hvilket højner effekten.

Andre ingredienser er derudover tilsat for at øge opmærksomheden og koncentrationen bl.a. pycnogenol (udvundet af bark fra fyrretræer og kendt for at øge blodgennemstrømningen), styrke hukommelsen – hvilket valnøddeekstrakt hjælper til med, og modvirke den negative indflydelse fra stress og forurening, som granatæbleekstrakt er kendt for. Effekten fra ekstrakterne bliver yderligere koncentreret af piperine fra peber.

Alt i alt er ingredienserne i Clear Brain sammensat, så hjernen får næringsstoffer, den kan bruge til at holde sig skarp hele livet.

Ingen af os drømmer om at blive glemsomme og tågede – heller ikke oppe i årene. Så næste gang, din hjerne har en off-day, så tænk over om den har fået næring nok.

En ting er hukommelsen …

 Noget andet er velværet, der følger med, når vores hjerne er ovenpå. Forsøgspersoner, der fik L-theanin fra grøn te, ligesom du finder i Clear Brain, rapporterede om mindre depression, hvilket er en typisk følgegene af hukommelsesproblemer og begyndende demens.

Vi bruger vores hukommelse og opmærksomhed til rigtig mange gøremål – især når vi er sammen med andre mennesker, hvor vi konstant aflæser, opfanger og deler erfaringer. Derfor er vores psykiske velvære uhyre afhængigt af, at vi fortsat har en velfungerende hjerne.

 

Forrige artikelSund dip

Næste artikelBitter jul

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.