Hvad hjernen ville spise

Af: Anette Harbech Olesen, forfatter og blogger

Vores hjerne er storforbruger af den energi, vi indtager. Derfor sender den også signaler om, at den vil have hurtig energi, hvis den mangler. Vi har set på kost, der får den til at køre langt på literen og mere driftsikkert.

 
Hjernens betydning for din sundhed og for din følelse af overskud og velvære i dagligdagen er uvurderlig. Hjernen udfører et utal af opgaver hvert eneste sekund, og arbejder konstant på højtryk for at holde balance i din indre biokemi. Et så vigtigt stykke arbejde kræver energi, og derfor forbruger hjernen da også op til tyve procent af næringen fra den mad, du spiser og næsten halvdelen af dit indtag af kulhydrater.

Det kan betale sig at holde hjernen velforsynet med god mad dagen igennem, den er nemlig følsom overfor mangel på næringsstoffer, særligt overfor mangel på sukkerstoffet glukose. Den giver øjeblikkeligt lyd, hvis den mangler forsyninger. Så kan du føle dig træt, uoplagt og lækkersulten. Hjernen har ikke noget lager af glukose, og falder forsyningsniveauet, så kan trangen til noget sødt og sukkerrigt komme over os. Netop derfor er bevarelsen af et stabilt blodsukker, og dermed stabile forsyninger til hjernen, også i denne sammenhæng afgørende.

Stabilt blodsukker er godt for hovedet

Hjernen trives således allerbedst, når du spiser tre blodsukkerstabiliserende og sunde måltider om dagen. Blodsukkerstabiliserende mad betyder, at du kombinerer proteiner, sunde fedtstoffer og kulhydrater fra grønsager eller fuldkorn til hvert eneste måltid. Ved at vælge masser af grønsager, fuldkorn, gode fedtstoffer og fisk, og undgå for meget sukker, hvidt brød og pasta, kan du hjælpe din krop til stabilitet og ro.

Ved stor sukkertrang kan et tilskud af krom i kombination med et multivitamin-mineral præparat af høj kvalitet sikre konstante glukoseforsyninger til din krops vigtigste kommandocentral – hjernen.

Hjernen bruger øjnene

Nu er det bare ikke altid, at broccolisalaten og den dampede laks er førstevalget, når der skal mad på bordet i familien. Helt ny dansk forskning har afdækket, hvilke mekanismer i hjernen, der styrer vores valg af mad. Det er interessant, for det viser sig, at vores syn spiller en større rolle end hidtil antaget i denne sammenhæng.

Når vi ser mad, så sendes der lynhurtige signaler til et område af hjernen, som hjerneforskere ikke tidligere har forbundet med lyst eller ulyst til mad. Men i dette område af hjernen opstår der ubevidste reaktioner, når vi kigger på mad. Vi reagerer stærkere, når det er mad, som vi kan huske og lide og forbinder med noget godt, frem for når vi ser mad, som vi ikke tidligere har smagt eller på anden måde forbinder med en følelse.

Derfor kan den øgede aktivitet i synscentret i hjernen påvirke vores valg af mad, og det er vel at mærke valg og reaktioner, som vi ikke er bevidste om. Det betyder muligvis også, at jo større variation og kvalitet af råvarer, som inkluderes i familiens måltider, hvordan de serveres, og om de indtages under hyggelige og afslappede former, kan have betydning for vores erindring om mad, og for om vi vælger det sunde, det grønne og det grove frem for det forarbejdede, usunde og søde.

Tarmen påvirker hjernen

En anden hidtil upåagtet faktor i relation til vores madvalg, er vores tarmflora. Helt ny forskning har påvist, at sammensætningen af vores tarmflora og kombinationen af bakterier i tarmen, kan påvirke vores hjerners valg af mad i dagligdagen og dermed vores spisevaner.

Vores tarmflora består af milliarder af mikroorganismer, og vi har 100 gange flere bakterie- og svampearter i tarmen, end vi har celler i kroppen. Tarmfloraen er involveret i signaleringen til stort set alle kroppens celler, til hormonsystem, nervesystem og immunforsvar. Denne mikroflora viser sig nu også at kunne have betydning for vores valg af mad og dermed for vores sundhed, humør og generelle velvære.

Nogle af de bakterier, som vi naturligt har i vores tarm, elsker nemlig fed mad, og findes de i for store mængder, kan de sende signaler om, at de har lyst til eksempelvis friturestegt fast food. Andre bakterier stortrives på sukker. De kan således signalere til hjernen, at de ønsker masser af sukker, hvidt brød og pasta. Disse signaler kan forstærkes eller svækkes afhængig af koncentrationen af de enkelte bakterier i din tarm. På denne måde kan sammensætningen af din tarmflora have stor indflydelse på dine valg af mad, og dermed på såvel dit psykiske som fysiske helbred.

Du kan påvirke tarmfloraen

Det er ofte niveauerne af mælkesyrebakterier, der afgør balancen i mikrofloraen. Mælkesyrebakterierne holder bakteriefloraen i ave, og hvis mælkesyrefloraen påvirkes negativt af enten dårlige madvaner eller af overdrevent indtag af penicillin, så kan det kompromittere ikke alene immunforsvarets effektivitet, men også signaleringsprocesserne, som kan få dig til at spise uhensigtsmæssigt og usundt.

Derfor kan prioriteringen af en sund tarmflora, eksempelvis gennem indtag af mælkesyrebakterier i dagligdagen, enten i form af velsyrnede yoghurter eller via probiotika som kosttilskud, vise sig at være en af de bedste sundhedsinvesteringer, du kan foretage.

Tre tips til hjernemad

Der er således særligt tre faktorer, som det kan betale sig at have fokus på, hvis du gerne vil give din hjerne de allerbedste arbejdsbetingelser:

1. Spis blodsukkerstabiliserende mad. Det vil sige mindst tre varierede måltider dagligt, der indeholder såvel gode fedtstoffer, sunde proteiner samt grove kulhydrater.

2. Prioriter gode, økologiske råvarer og server måltiderne indbydende og under hyggelige former.

3. Sørg for en velafbalanceret tarmflora, enten ved at spise lidt velsyrnet yoghurt hver dag som for eksempel Acido yoghurt eller hjemmelavet yoghurt – eller via tilskud af probiotika, eksempelvis Udo’s probiotika, der tages sammen med måltidet.

(Du kan læse mere om blodsukkerstabiliserende mad, sunde fedtstoffer, betydningen af en sund tarmflora samt hente inspiration til hjemmelavet yoghurt på www.madforlivet.com)

Din hjernesundhed har betydning for din følelse af overskud i hverdagen. Din koncentrationsevne, kreativitet og hukommelse er ligeledes tilknyttet hjernen, og fodrer du hjernen med det, den trives allerbedst med, holder den i form og udfordrer den, så har du de største muligheder for at leve op til dit fulde potentiale hver eneste dag.

Opskrift:

Hjernego’ salat med valnødder, søde kartofler og granatæbler

2 pers.

200 g frisk salat, rucola, spinat eller finthakket grønkål

2 store søde kartofler

50 g grønne bønner (friske eller optøede) kan udelades

Kerner fra ½ granatæble

25 g valnødder

Dressing af:

30 g gedefeta

2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

2 spsk. Acido eller vand

Saft fra ½ citron

Masser af frisk krydderurter

1 fed hvidløg

Uraffineret salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Skræl de søde kartofler og skær dem i mindre stykker. Bag dem i ovnen i cirka 20 min.

Nip og damp de grønne bønner og lad dem køle af.

Skyl salaten og skær den i mindre stykker, og udsten granatæblet ved at banke på skallen, skære det midt over, og presse stenene ud, eventuelt i et viskestykke eller i en plasticpose.

Bland salat, bønner, bagte søde kartofler, granatæblekerner og top med valnødder. Blend eller mos dressingen af gedefeta og de øvrige ingredienser og placer den ovenpå salaten. Pynt med granatæblekerner og friskhakkede krydderurter. Salaten kan serveres som en mættende ret i sig selv, men er også velegnet som tilbehør til fjerkræ, fisk eller vildt.

Kilder:

Ida Viemose, Per Møller et al; Appetitive long-term taste conditioning enhances human visually evoked EEG responses”; Behavioural Brain Research, Vol. 253, 15 Sept. 2013, Pp 1–8

Joe Alcock, Carlo C. Maley, C. Athena Aktipis; “Is eating behavior manipulated by the gastrointestinal microbiota? Evolutionary pressures and potential mechanisms”; BioEssays, 2014, DOI: 10.1002/bies.201400071

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*