Annonce

Tarmen kender svaret

01 januar 2014

En god fordøjelse er vejen til sundhed. Vores tarms tilstand bestemmer, hvor meget næring vi optager, og hvordan vi reagerer på den kost, vi indtager. Så når vi bliver ramt af sygdomme, er det en god idé at kaste et blik ned i tarmen – ikke mindst hvis sygdommen er autoimmun.

Amerikanske forskere taler om en triade af årsager til, at immunforsvaret reagerer autoimmunt – altså går ind og angriber kroppens egne celler:

  1. genetisk disposition
  2. reaktioner på gluten/cøliaki
  3. leaky gut/utæt tarm

Cirka 70 pct. af vores immunforsvar sidder knyttet til tarmen, og det kan derfor være relevant at tænke på tarm og tarmflora i forbindelse med udviklingen af autoimmune sygdomme, ligesom reaktioner på fødevarer eller toksiske substanser kan spille en rolle for sygdomsudviklingen.

En af de primære årsager til, at vores krop normalt fint tackler den store mængde af forskellige mikroorganismer, den påvirkes af hver dag, eksempelvis gennem det vi spiser og drikker, er blandt andet, at vores omfattende overflade i fordøjelseskanalen er foret med et lag af beskyttende bakterier. Dette tykke lag af primært mælkesyrebakterier hindrer, at patogene organismer, parasitter, toksiner og ufordøjet mad kan lave ballade i kroppens indre biokemi.

Pas godt på bakterierne

Et godt eksempel er mælkesyrebakterien bifidobacter; en mælkesyrebakterie, som findes i rigt mål i vores tarmepitel. Bifidobacter indeholder et dipeptid, der kaldes Muramil Dipeptide. Det er en væsentlig substans, der indgår i aktiveringen af immunforsvarets lymfocytter. Tarmslimhinden er i det hele taget tæt pakket med immunforsvarsceller, der beskytter os mod indtrængende uønskede stoffer. Hvis altså og såfremt vi har en tilstrækkelig god balance i mælkesyrefloraen. Er floraen ikke velafbalanceret, så påvirkes immunforsvarets evne til at beskytte os negativt. Vi bliver således særligt modtagelige og sensitive overfor påvirkninger udefra, men også fra substanser i maden vi spiser, og i det vi drikker.

En anormal tarmflora er en flora, hvor niveauerne af mælkesyrebakterier er lave. Det giver optimal grobund for den opportunistiske flora – de bakterier og svampe, vi ikke vil have for mange af, og kan medføre en ubalance i de cirka 1 ½ kilo mikroorganismer, vi går rundt med i vores fordøjelses- og tarmkanal. Antibiotika, andre former for medicin, stress og vores nutidige levevis udfordrer balancen i tarmen. Mangel på gavnlig flora og overvækst af opportunistisk flora kan medføre øget risiko for allergi, intolerance, symptomer, ubehag, autoimmune reaktioner og i værste fald sygdom. Mange af de sygdomme, vi udvikler, har således deres rod i en uafbalanceret tarmflora, og derfor ER vedligeholdelsen af en sund tarm og tarmflora den bedste investering, vi kan gøre i egen sundhed.

Vi mangler tarmbakterier

Danske forskere har sammen med udenlandske forskere forestået et forskningsprojekt, der for nylig blev offentliggjort i videnskabsmagasinet Nature. Deres forskning viste, at cirka hver fjerde af os har alt for få gavnlige tarmbakterier. Forskningen viste yderligere, at for få af de gavnlige bakteriestammer kunne føre til for mange af de mindre gavnlige bakterier, og at dette misforhold blandt andet kunne øge risikoen for udvikling af fedme og diabetes.

Der er således skabt dokumentation for, at en uafbalanceret tarmflora kan øge risikoen for udvikling af en række sygdomme. Et andet område, der er i forskernes søgelys, er fænomenet ‘leaky gut’ eller utæt tarm. Leaky gut kan være knyttet til udviklingen af autoimmune lidelser som eksempelvis gigt, type I diabetes (sukkersyge), stofskiftelidelser, lupus og cøliaki.

Normalt udgør vores tarmoverflade en helt tæt adskillelse mellem tarm og blodbane. Tarmepitelet er bundet sammen af det, der kaldes tight junctions, der er helt tætsiddende celler. Imellem disse er der placeret en række proteinporrer. Det er igennem disse porrer, via et nøje udviklet og selektivt system, at næring fra tarmen optages til blodbanen. I det øjeblik, at de tætte bindinger i tarmens overflade brydes, og det kan eksempelvis ske ved mangel på gode mælkesyrebakterier, ved mangel på næringsstoffer eller ved at fødeemner irriterer eller ødelægger slimhinden, så giver det mulighed for, at mikroorganismer og ufordøjede rester af vores mad kan entre blodbanen. Det kan forvirre et ellers velfungerende immunforsvar og bevirke, at det reagerer modsat hensigten. I stedet for at beskytte os, så kan det angribe vores eget væv og gøre os syge.

Et overreagerende immunforsvar kan beroliges, dæmpes og styrkes ved at fjerne de fødevarer eller det i omgivelserne, der får det til at overreagere. Ved samtidig at styrke og nære tarmslimhinden og ved at vælge netop den mad og drikke, som styrker og beroliger immunforsvaret og styrker den gode mælkesyreflora, så behandles den dybereliggende årsag til problematikken, og der kan på denne måde for mange skabes mulighed for at vende udviklingen og blive symptomerne kvit.

Undersøgt årsagerne

Der er ofte noget, der har irriteret immunforsvaret i perioden op til den autoimmune reaktion. Det kan derfor være en rigtig god idé at få lokaliseret, hvad der har irriteret og forstyrret.  Ud fra symptombilledet kan det vurderes, om det vil være relevant med en eller flere af nedenstående undersøgelser:

  • Blodprøver for cøliaki og glutenallergi omfattende eksempelvis Ttg, Anti DGP, genanalyser samt evt. IgG, IgA og IgE
  • Udredning for eventuelt andre allergier eller intolerancer
  • Check for leaky gut/utæt tarm (IPA analyse fra Nordic Clinic)
  • Eventuelt en tarmanalyse (for eksempel CSAPx2 analyse fra Nordic Clinic)
  • Check om der er påvirkninger fra tungmetaller eksempelvis kviksølv eller bly
  • Få målt D3 vitamin status. D3-vitamin er det mest immunmodulerende af alle vitaminer, og lave niveauer menes at spille en rolle i udviklingen af blandt andet autoimmune lidelser. Niveauerne kan med fordel ligge på 100 nnm/ll året rundt
  • Check generel vitamin/mineral status
  • Kan der være andre årsager; infektioner, traumer, stress eller andet, der kan påvirke immunforsvaret negativt?

Tarmvenlige tiltag

Når du har fundet frem til, hvad der har forårsaget reaktionen, så er det selve årsagen, du skal behandle frem for eventuelle symptomer. Det betyder, at eventuelle allergener udelades fra maden, eventuelle mikronutrienter tilføres ved mangel eller en eventuel utæt tarm repareres. Denne behandling kan med fordel følges op af flg. tiltag i en otte ugers periode:

  • Udelad alle former for alkohol
  • Udelad gluten, mælk og eventuelt fødevarer, der tilhører natskyggefamilien ved mistanke
  • Styrk mælkesyrefloraen ved tilskud af mælkesyrekulturer (tages SAMMEN med maden og opbevares på køl (f.eks. Udo’s Probiotic). Suppler med gode velsyrnede yoghurter som eksempelvis Acido eller Skyr. Prøv eventuelt også kefir eller mælkesyregærede grønsager
  • Styrk leverens afgiftningsevne via bitre urter, glutathionscreme eller plastre samt sauna
  • Styrk og berolig immunforsvaret med vitaminer og mineraler, men vær opmærksom på ikke at overaktivere det, det skal beroliges. D3-vitamin er suverænt her, ligesom omega 3-olier af høj kvalitet beroliger og styrker. Suppler altid tilskud af enkeltvitaminer eller mineraler med en multivitamin/mineral tilskud af høj kvalitet
  • Dyrk motion mindst 30 minutter hver dag for at styrke afgiftningen og fremme en god nattesøvn og melatonindannelse.

 

 

Læs mere om:

Autoimmune sygdomme på side XX

D-vitamin på side XX

En god og naturlig nattesøvn på www.madforlivet.com og naturli.dk

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*