Annonce

Tidlig pubertet hos danske børn

26 september 2016

Danske piger får menstruation fire år tidligere end for to hundrede år siden. Men hvad skyldes den tidlige pubertet? Danske forskere kigger på faktorer som kronisk sygdom, morens livsstil og hormonforstyrrende stoffer.

 

I 1800-tallet var piger i gennemsnit 17 år, når de fik menstruation. I dag er de kun 13 år. Og på bare 15 år er den gennemsnitlige brystudvikling begyndt at indtræffe et år tidligere. Det kan have store konsekvenser for børnenes helbred.

– Vi ved, at puberteten spiller en stor rolle for, hvad der sker senere i livet. Hvis man går tidligt i puberteten, ser man, at der er en øget risiko for nogle sygdomme, såsom visse typer af kræft, siger Cecilia Høst Ramlau-Hansen, der er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Men hvorfor er de uskyldige børneår blevet færre i løbet af de sidste par hundrede år, og hvad kan det have af konsekvenser? Det er Cecilia Høst Ramlau-Hansen sammen med sit forskerhold ved at finde ud af.

 

Kigger på tre faktorer

I begyndelsen af 90’erne blev den nationale fødselskohorte etableret. Her indgik cirka 92.000 kvinder, der i perioden 1996 til 2003 satte 100.000 børn i verden. Det er denne kohorte, forskerne udtrækker data fra.

– Formålet med at etablere kohorten var at følge en stor gruppe danskere i et livstidsperspektiv. Vores hypotese er, at det, som et foster bliver udsat for, mens det ligger i sin mors mave, er ekstremt vigtigt i forhold til barnets sygdom og sundhed, fra det bliver født, går gennem puberteten og ind i voksenalderen, siger forskeren.

I dag har børnene i kohorten nået en alder på mellem 13 og snart 20 år. 22.500 af de yngste er inviteret til at besvare elektroniske spørgeskemaer om pubertet. Børnene bliver spurgt, om de har fået kropsbehåring og har uren hud. Pigerne bliver spurgt, om de har fået menstruation og er begyndt at udvikle bryster, mens drengene bliver spurgt, om de har haft udløsning, og om deres stemme er gået i overgang.

I det store datamateriale kan forskerne gå ind og se, hvordan pubertetsudviklingen ser ud for børnene, fra de er 11 år gamle. Her bliver sammenlignet med faktorer, der er inddelt i tre grupper.

  1. Mors livsstilunder graviditeten såsom rygning, alkohol og overvægt.
  2. Hormonforstyrrende stoffer hos moderen.
  3. Kronisk sygdomhos moren.

Ved de hormonforstyrrende stoffer vil forskerne både kigge på de stoffer, vi alle har i kroppen, men også de hormonforstyrrende stoffer i håndkøbsmedicin, som mange gravide indtager.

 

Dårligere sædkvalitet hos drengebørn

I tidligere undersøgelser har Cecilia Høst Ramlau-Hansen kigget på, hvordan mors livsstil påvirker drengebørns sædkvalitet.

Sønner af mødre, som røg mere end 20 cigaretter om dagen under graviditeten, havde i gennemsnit 38 procent færre sædceller end drenge, hvor moderen ikke røg under graviditeten.

I en anden undersøgelse fandt hun ud af, at hvis en gravid blot fik fire til fem genstande om ugen under graviditeten, var det nok til, at hendes søn ikke ville kunne få børn.  Det beviser altså, at mors livsstil påvirker barnets udvikling.

Resultater klar i løbet af få år

Forskerne har endnu ikke resultater om årsagerne til danske børns tidlige pubertet. Men Cecilia Høst Ramlau-Hansen forventer, at de første resultater vil være klar inden for få år.

– Hvis moderens livsstil kan have betydning for, hvornår barnet går ind i puberteten, er det klart, at man kan rådgive gravide kvinder om positive og negative konsekvenser af den måde, de vælger at leve på, siger hun.

Kilder: Videnskab.dk

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*