Tørhed i skeden

8. april 2010

En tør skede kan have forskellige årsager – lige fra problemer i parforholdet til gener på grund af overgangsalderen

Tørhed i skeden kan hos yngre skyldes mangel på lyst til seksuelt samvær, f.eks. som følge af store problemer i parforholdet eller på grund af sygdom og andre belastninger. Hos kvinder i eller efter overgangsalderen er mangel på østrogent hormon en væsentlig grund. Er man i tvivl, kan det være godt at få kontrolleret hormonbalancen ved hjælp af blodprøver.

Midler til lokal behandling af tørhed i skeden

Er der mangel på østrogen, kan man behandle lokalt med østrogenholdige vagitorier (stikpiller til skeden), f.eks. Ovestin vagitorier, der fås i håndkøb. Der optages kun minimalt af hormonet i kroppen, og hormonet i Ovestin er estriol, der er den naturlige, bio-identiske form for østrogen, der ikke er forbundet med øget kræftrisiko.

Er estriol ikke nok, kan man bruge det andet bio-identiske østrogen estradiol, f.eks. som Vagifem.

I stedet for vagitorier kan man bruge vaginalcreme med estriol til skeden.

Østrogen mod tørhed i skeden

Man kan også få østrogen i tabletform, men behandling med kunstigt fremstillede østrogener har vist sig at kunne øge risikoen for cancer og for hjerte-karsygdomme, blodpropper og demens. Det vil derfor, hvis det overhovedet skønnes nødvendigt med hormontilskud, være bedst at vælge bio-identisk østrogen, helst som estriol, i plaster eller gel til huden. På denne måde kan man klare sig med en betydeligt mindre mængde østrogen, da det ikke som ved tabletter skal gennem leveren. Man kan øge virkningen af sit naturlige østrogen, der også dannes efter overgangsalderen i bl.a. fedtvæv og binyrerne, ved at tage et tilskud af mineralet bor, der øger indholdet af østrogen og testosteron i blodet og er med til at modvirke afkalkning af knoglerne. Bor findes bl.a. i svesker, rosiner, nødder og mandler samt i en lang række grønsager, frugter og bær samt i vin. Det findes også i kalktabletten Osforte R.

Naturlig østrogen

Soja har også en østrogenlignende virkning i kroppen og kan være god mod problemer med overgangsalderen. Det er bedst at bruge soja i naturlig, gæret form. Der har været mistanke til soja som årsag til brystkræft, men undgår man gensplejset soja, og overdriver man ikke indtagelsen, skulle der ikke være nogen problemer. En række andre naturmidler, som f.eks. Remifemin, Femal, Femi-Plus og Melbrosia, indeholder også østrogenlignende stoffer, som sætter sig på modtagesteder for østrogen på kroppens celler og blokerer derfor mod det egentlige og meget stærkere østrogens negative virkninger.

Andre naturlige midler mod tørhed i skeden

Panax ginseng kan ifølge britisk forskning modvirke tørhed og tilbagedannelse af slimhinden i skeden, så der ikke længere er gener ved samleje. Dosis er 100 mg af et standardiseret ekstrakt 3 gange dagligt. Når symptomerne er forsvundet, kan man sætte dosis ned til den nødvendige til vedligeholdelse af virkningen. Man kan også gavne sine slimhinder med et tilskud af ekstra A-vitaminer, alle B-vitaminerne, kisel og zink. Kosttilskuddet Membrasin indeholder disse ting og er skræddersyet til at styrke slimhinderne med. Et tilskud af essentielle fedtsyrer, f.eks. i form af Livets Olie, Udo's Choice, der kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, kæmpenatlysolie eller Essential Needs, der kan købes fra Golden Health, tlf. 4052 4015, kan også gavne mod tørheden og meget andet.

Man skal tage en spiseskefuld dagligt af Livets Olie eller Udo's Choice. Fedtsyrer af denne art har vitaminkarakter, dvs de er lige så vigtige som vitaminerne for cellernes sundhed. Huden har i høj grad også gavn af disse livsvigtige fedtsyrer. Det essentielle sukkerstof glukosamin, som de fleste kender som et middel mod slidgigt, er også godt for slimhinderne. Det findes blandt andet i Chlorella (“den grønne perle”).

Større lyst og smørelse til kvinder

Den kvindelige lyst har vist sig at kunne stimuleres betydeligt ved at tage tilskud af Maca, der er fra Sydamerika, hvor det bruges i kosten. Sidder tørheden kun i skeden, og er den kun generende ved samleje, skal man også overveje, om der kan være tale om en manglende smøring på grund af mangel på lyst til at have samleje. Der er nemlig et betydeligt psykologisk element i dannelsen af skedesaft før og under samlejet. Smøringen kan lettes ved brug af f.eks. mandelolie eller andre midler, der kan købes på apoteket eller i helsekostforretniger. F.eks. SkinOcare fra PharmaVest. En god stimulerende og bakteriedræbende glidecreme er SaluFem, som ikke ødelægger den naturlige bakterieflora og surhedsgrad (pH 4,5).

Ved vedvarende tørhed og irritation kan man anvende SaluFem vaginal/fugtighedsgel. I øvrigt kan man spørge på apoteket om alternativer til østrogenholdige stikpiller og cremer. 29-12-2009

Forrige artikelJunkfood skaber afhængighed

Næste artikelLever du sundt? Med Mads Steffensen

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.