Annonce

Uro i maven? 9 råd til en rolig mave

Af: Thomas la Cour

20 juni 2017

Føler du dig af og til oppustet? Uro i maven kan tage megen energi. Vi giver dig ni effektive tips til at få ro omkring fordøjelsen.

Selvom du lever sundt og gør alt det rigtige, kan du opleve oppustethed og uro i maven af og til. For nogle kan det nærmest blive en kronisk tilstand, og så er det let at spekulere i fødevareallergi. Der behøver dog ikke være tale om egentlig allergi, før det kan være en idé at skrue ned for udvalgte fødevarer. Hvis du følger nedenstående ni råd, skulle der være en chance for at din mave buler mindre ud og du føler dig mindre oppustet.

1: Drop sukkeret

Sukker er ikke godt for ret meget – andet end den søde tand. Vi skal have sukker, men der er naturligt sukker i det meste af den mad, vi spiser. Så hold dig fra de søde sager. Sukker er brændstof til inflammation, og energien sætter også gang i gasproduktionen i tarmkanalen. Hvis du vil have ro dernede, bør du droppe sukker og søde sager fuldstændig. Det gælder også kunstige sødemidler, der ofte kan have samme effekt i tarmkanalen som sukker.

2: Spis masser af grøntsager

Grøntsagsfibre er godt for maven. Men du skal være opmærksom på, at visse grøntsager er lettere at omsætte i maven end andre. Ærter, bønner, linser, løg og hvidløg er hård kost, mens tomater, squash, gulerod, grøn, gul og rød peber er blidere.

3: Undgå hvidt mel

Selvom du ikke er glutenintolerant, kan du godt vinde noget ved at droppe hvedebrød. I stedet for at erstatte det hvide brød med en grovere afart, kan du prøve med flere grøntsager og bær i stedet. Havre er også mildere mod maven end hvede.

4: Slip for laktosen

Du behøver ikke være diagnosticeret laktoseintolerant for at vinde noget, hvis du fravælger mælken. Prøv det i nogle dage og mærk efter, om der er en forskel.

5: Drik vand

Sørg med gode mængder vand i løbet af dagen, så maven har noget at arbejde med. Du kan også drikke for meget – men et par liter om dagen er fint. Drik gerne før og efter måltiderne. Et glas vand om morgenen før morgenmaden sætter gang i systemet og peristaltikken.

Smag vandet til med citron eller agurk, hvis du vil have lidt smag – men undgå kulsyre.

6: Undgå kaffe og alkohol

Ups, nu kom den svære: Undgå kaffe. Kaffe bliver let en vane, som man drikker af ren og skær vane eller kedsomhed. Erstat det med et stort glas vand eller en god, grøn te. Det samme kan siges om alkohol. Både alkohol og kaffe giver uro i maven.

7: Motionér

Motion er godt for tarmen. Når du bevæger dig, sætter du også gang i tarmens bevægelser. Men du behøver ikke løbe; raske gåture eller åndedrætsøvelser kan gøre den samme forskel.

8: Spis kun om dagen

Maven er ikke skabt til at fordøje, mens du sover. Så spis helst dagens sidste måltid før klokken 19, og lad kroppen vågne helt, før du spiser morgenmad. Som nævnt i punkt 5, kan det være en fordel at begynde dagen med et glas koldt vand.

9: Sov godt og tilstrækkeligt

Søvn er utrolig vigtig. Det er her, kroppen restituerer, og stresshormonerne forsvinder. Sørg for at få de syv-otte timer, du givetvis har brug for.

For lidt søvn og en rodet døgnrytme er nærmest garanti for en dårlig fordøjelse.

Kilde: expressen.se

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*