Annonce

Vaccine

Vacciner – fup, fakta eller fidus?

26 juni 2017

Bivirkning, epidemier, flokimmunitet, tvangsvaccination … Vaccine-debatten er på sit højeste nogen sinde, men i stedet for at gøre os klogere, virker det mere som om, at fronterne bliver trukket skarpere og skarpere op. Enten er du for, eller også er du imod!

For 20 år siden var de færreste småbørnsforældre i tvivl: Vaccinationer var noget, vi alle havde glæde af, og selvom der havde været nogle små pip om, at MFR-vaccinen vist havde ført til et par alvorligt syge børn, så var det overordnet sikkert – og helt sikkert smart at slippe for mæslinger, fåresyge og røde hunde! Så hvad er der egentlig sket i mellemtiden?

Der er ingen tvivl om, at alvorlige bivirkninger har haft indflydelse på, at det sikre valg ikke føles så sikkert mere. Ikke mindst ved indførelsen af HPV-vaccinen er bivirkningerne kommet på dagsordenen. Før den omstridte vaccine havde MFR og andre vacciner kun for en kort stund mærket en lille blæst omkring uhensigtsmæssige virkninger – alt lige fra dårligt immunforsvar til mistanken om, at vaccinerne kunne forklare den drastiske udvikling af autisme blandt børn.

Myndighederne var dog i stand til at tilbagevise og aflive historierne – ikke mindst, når forældrene nåede ind i lægens konsultation, hvor vaccinefrygten hurtigt blev elimineret.

 

Nye vacciner i stormvejr

Men det har HPV-vaccinen vendt op og ned på. Godt hjulpet af sociale medier og internettet, der ikke kender landegrænser, bliver historierne personificeret og bredt ud, så ingen længere er i tvivl om, at der er mere ved de vacciner, vi ikke ved eller forstår, end godt er. Enkelte forskere, læger og ansatte i medicinalindustrien har også vovet at åbne munden. Og myndighederne taber ansigt – mest fordi de stædigt holder fast i den gamle forsikring om, at vacciner er til alles bedste, og ikke vil anerkende bagsiden af medaljen.

Men hvis børn og unge bliver syge – hvem varetager så deres bedste? Og hvis myndighederne ikke vil tage bare en snert af ansvaret, hvor halter det så ellers?

Disse tanker får hurtigt næring, når debatten ikke tages åbent og sagligt. Vi har forsøgt at samle noget af det, man ved om vacciner, og det som lægen ikke fortæller. Desværre er der stadig mange uafklarede spørgsmål, da man sjældent har lavet de studier, som vi måske burde få lavet til en ordentlig evaluering af vaccinerne.

 

Vacciner generelt

Når vi bliver syge af en bestemt virus, vil vores krop danne antistoffer mod sygdommen. Det betyder, at vores immunforsvar er klar til at nedkæmpe sygdommen, når den møder den igen. Vi er blevet såkaldt immune overfor den pågældende sygdom.

Ved en vaccine sprøjter man en svækket eller død virus ind i kroppen, så immunforsvaret reagerer ved at lave antistoffer mod denne sygdom. Da virus er svækket, vil vi sjældent opleve sygdom, men kunne nedkæmpe virus hurtigt og således have dannet antistoffer.

De fleste vacciner indeholder desuden konserveringsmidler og andre stoffer, der bakker op om vaccinens effekt. Nogle af disse stoffer – f.eks. aluminium – kan forårsage en allergisk reaktion hos nogle mennesker. Oftest mindre reaktioner, men der er tvivl om, hvorvidt alvorligere bivirkninger i nogle tilfælde kan skyldes nogle af disse indholdsstoffer.

 

Hvorfor vacciner?

Der er forskellige bevæggrunde for at indføre de forskellige vacciner. Fra de store livstruende sygdomme som kopper og polio til forholdsvis harmløse børnesygdomme. Vacciner har helt sikkert reddet mange liv, som de store epidemier krævede tidligere i historien. Men liv er helt sikkert også blevet reddet af nye behandlinger, bedre levevilkår og højere folkesundhed. Nogle gange diskuterer forskellige forskere således, hvor skæringspunktet befinder sig: Er en sygdom udryddet, fordi den alligevel var på retur i en sundere befolkning, eller har vaccinerne spillet hovedrollen?

Når det kommer til børnesygdomme, som MFR vaccinen beskytter imod – mæslinger, fåresyge og røde hunde – er det helt klart mæslinger, der er den mest frygtede, da den kan føre til komplikationer som f.eks. lunge- og hjernebetændelse. I perioden 1960 til og med 1986 (hvor vaccinen blev indført) var der i alt 85 dødsfald som følge af mæslinger og dermed 3,3 dødsfald per år. Med 1.039.378 tilfælde af mæslinger svarer det til 1 dødsfald per 12.114 mæslingetilfælde.

Fåresyge og røde hunde er primært taget med i vaccinationsprogrammet, da disse børnesygdomme kan give komplikationer, hvis de rammer voksne – mænd kan blive sterile af fåresyge, mens et eventuelt foster kan blive misdannet, hvis en gravid kvinde får røde hunde.

 

Flokimmunitet – virker det?

Når vaccinetilhængere skal overbevise skeptikere om, at vacciner er til alles fælles bedste, kommer ordet flokimmunitet ofte på banen. Det er en teori, der siger, at hvis en bestemt andel af befolkningen er vaccineret, så har vi opnået flokimmunitet. Det vil sige, at de få, der ikke kan vaccineres – på grund af dårligt immunforsvar – også er beskyttet, da alle andre er immune og derfor ikke kan videreføre sygdommene. For mæslingevaccinen vurderer WHO, at vi kan udrydde sygdommen ved 95 pct. vaccinerede.

Problemet er, at flokimmunitet er en teori. Og den har stadig til gode at blive bevist i praksis, mener flere amerikanske immunologer (læger, der arbejder og forsker i immunologi, et speciale omkring immunforsvarets funktion).

På trods af, at MFR-vaccinen, som amerikanerne har brugt i nogen flere år end herhjemme, allerede i 1981 opnåede dækningsgrad af 90 pct. af alle børn i USA – har man endnu ikke kunnet udrydde mæslinger. Det troede man en overgang, hvor dækningen nåede helt op på 95-98 pct. i nogle områder, men hvor flere større epidemier i samme områder siden har rystet ved den opfattelse. Især da mæslingerne også ramte folk, der var vaccineret.

En større epidemi, der opstod i Disneyland i 2014, hvor især voksne (vaccineret i deres barndom) og spædbørn (endnu ikke vaccineret) blev ramt, viser med al tydelighed, at mæslinger desværre finder en vej. Mens voksne og spædbørn tidligere har været beskyttet – de voksne af at have haft sygdommen i barndommen og dermed livslang immunitet, og spædbørn via moderens antistoffer, der beskytter i starten af livet – er disse grupper ikke længere helt så immune. Spædbørn er åbenbart ikke beskyttet i helt samme grad af en vaccineret mor som af en mor, der har dannet antistoffer fra selve sygdommen.

Vacciner giver sjældent livslang immunitet. Flere større udbrud i højt vaccinerede områder i USA bekræfter, at vaccinen ikke beskytter 100 pct. og at en tidligere vaccineret, der alligevel bliver syg, også kan være smittebærer.

 

Hvor længe virker vaccinerne?

Det helt ærlige svar er, at vi ikke ved det endnu. Når vi rejser til eksotiske lande og skal have mere ‘eksotiske’ vacciner, er lægerne ofte ret klare i spyttet omkring, at vaccinen kun beskytter et vist antal år.

Den samme melding forlyder desværre ikke i børnevaccinationsprogrammet – måske lige med undtagelse af stivkrampevaccinationen, som man ofte får igen, hvis man kommer til skade og ikke har været vaccineret inden for 10 år.

Studier i USA, hvor man har målt antistofferne mod MFR-sygdomme i blodet hos vaccinerede, viser, at kun 25 pct. af os responderer rigtig godt på vaccinerne – det betyder, at vi udvikler nok antistoffer til at beskytte os mod sygdommen. De fem pct., der responderer dårligst, vil allerede efter fem-ti år efter vaccinen have så få antistoffer, at de ikke er beskyttet. Det er bl.a. årsagen til, at man indførte den dobbelte vaccination – altså to stik med MFR-vaccinen. Desværre har det vist sig, at de, der reagerer dårligt første gang, også gør det anden gang. De resterende 70 pct. udvikler antistoffer, men ikke nok til at være 100 pct. beskyttet – og altså heller ikke nok til en livslang immunitet.

 

Men børnesygdomme er blevet sjældne?

Der er ingen tvivl om, at vaccinerne mod børnesygdommene har en effekt i de år, hvor de bliver givet til børnene. I starten af et vaccinationsprogram rider vaccinens succes samtidig på ryggen af de immune voksne, som jo har opnået livslang immunitet ved at gennemgå sygdommen.

De store epidemier i de senere år i områder, hvor vaccinationsraten har været høj, kan dog være tegn på, at den livslange immunitet desværre ikke indfinder sig hos alle vaccinerede.

 

Autisme?

Wakefields undersøgelse, der tidligere i dette årtusinde fik vaccineskeptikere på barrikaderne, da han konkluderede, at MFR-vaccinen kunne føre til autisme, er for mange år siden tilbagevist af myndighederne. Ingen har kunnet forklare den sammenhæng, som flere forældre til autismeramte børn mener at have observeret: At deres børn var normale før vaccinen og først udviste symptomerne efter. Forklaringen kan være den simple, at stikket finder sted på et udviklingstidspunkt i barnets liv, hvor disse tegn første gang opdages.

Statistisk skulle der ikke forekomme autisme i større grad hos vaccinerede børn end hos uvaccinerede. Hvilket en dansk undersøgelse af vaccinerede og ikke-vaccinerede børn født fra 1991 til 1998 bl.a. viser.

Spørgsmålet bliver dog med jævne mellemrum taget op, da det trods alt er tankevækkende, at autisme er langt mindre forekommende i befolkningsgrupper, der af f.eks. religiøse årsager ikke bliver vaccineret.

 

Mindre sygdom udover mæslinger

En undersøgelse foretaget af hollandske og amerikanske forskere konkluderede i 2015, at mæslingevaccinen har betydet et større fald i børnedødeligheden, da selve sygdommen tidligere var så hård for børnenes immunforsvar, at de i perioden efter var mere sårbare overfor andre sygdomme, som de kunne dø af.

For 20 år siden, i 1989, viste den såkaldte højdosis mæslingevaccine (HTMV), som WHO indførte i afrikanske lande, dog en modsat effekt.

Her var dobbelt så mange børn, der døde af andre sygdomme i den gruppe, der blev vaccineret med MTMV sammenlignet med den gruppe børn, der modtog den gamle mæslingevaccine. Heldigvis blev vaccinen trukket tilbage.

 

Virker HPV-vaccinen?

Et af de store spørgsmål i forbindelse med afvejningen af bivirkninger versus fordele ved vacciner, har ved HPV-vaccinen været, om den overhovedet virker.

Vi har stadig nogle år til gode, før vi kan få den del bekræftet, da de første, der blev vaccineret slet ikke er gamle nok til at være en del af målgruppen for livmoderhalskræft. Derfor har den danske overlæge og ekspert i klinisk immunologi, Kim Varning også anklaget Sundhedsstyrelsen for videnskabelig uredelighed, da de allerede nu udtaler sig om, hvorvidt vaccinen gør den forskel. Indtil videre er de tal, der kommer på bordet, kun formodninger.

Vaccinen skulle beskytte mod HPV 16 og 18, som er de mest aggressive og hurtige typer, når det kommer til at udvikle kræft. Hvad vi ikke ved, er:

  • Hvor længe vaccinen beskytter mod disse vira (hvis du vil købe vaccinen selv, så lover producenten fem år).
  • Hvordan andre HPV-typer vil opføre sig i fraværet af HPV 16 og 18. Naturen har det jo med fylde huller ud.

Til gengæld opfordrer sundhedsmyndighederne fortsat til, at man lader sig screene hvert tredje år for celleforandringer. Her vurderer forskere, at de vaccinerede piger vil opleve at få konstateret celleforandringer i 6,5 pct. af tilfældene, mens 8,7 pct. af ikke-vaccinerede vil få konstateret celleforandringer.

Det skyldes som sagt, at vaccinen ikke rammer alle kræftfremkaldende HPV-vira, men kun de to mest progressive arter, der kan udvikle sig til kræft mellem screeningerne.

 

Hvad taler for HPV-vaccinen?

Lige, når det kommer til HPV-vaccinen, har det været umådeligt svært at finde de argumenter, der taler for. Men vi vil prøve:

Da man i sin tid – faktisk i Danmark – fandt ud af, at en stor del af de celleforandringer, som kvinder oplever i livmoderhalsen, skyldes HPV-virus, var jublen stor. For hvis man kunne slå virus ned, så var celleforandringer en saga blot, ikke?

Rent logisk kan vi udrydde de former for HPV-virus, der kan sætte ind og udvikle en celleforandring til kræft mellem de obligatoriske screeninger.

Celleforandringer kommer og går i vores organisme. Her spiller vores livsstil og kost en rigtig stor rolle – mange af os er gennem årene blevet smittet med virus, som måske har ført til celleforandringer, men som kroppen selv har bekæmpet og rettet op på.

Når sundhedsmyndighederne taler om at redde 100 liv om året, er det et skøn og i bedste fald. Når de siger, at vaccinen er sikker, og at de alvorligt syge piger ikke beviseligt er blevet syge af vaccinen, ved de det ikke. Producenterne beskriver selv symptomerne som mulige bivirkninger i indlægssedlen over vaccinen.

Japan har afvist HPV-vaccinen, andre lande og stater overvejer at gøre den tvungen, så mellem landene er der heller ikke enighed om, hvorvidt vaccinen er sikker nok.

 

Mere om forskning i vacciner og flokimmunitet her.

Kilder: Ing.dkInformation.dksst.dkau.dknejm.orgssi.dkvaccineinfo.dk

Annonce

Annonce

8 kommentarer

Helt fin artikel, tak for det. Det er nu ikke rigtigt at Wakefields konklusion var, at man fik autisme af MFR vaccinen. Hans undersøgelse gik ud på at undersøge autister med dårlig mave og i den anledning, er der forældre der fortæller, at det skete efter vaccinen. Det skulle nævnes i artiklen, da det var en case., sådan er “reglerne”. Hans brøde bestod efterfølgende i ved en pressekonference, hvor han blev spurgt om han ville vaccinere sit eget barn med MFR, hvor hans svar var, at han ville vælge enkeltvaccinen mod mæslinger. Så brød helvede løs. Hans chef, Walker Smith som var med på artiklen, lagde senere sag an og blev frikendt og disciplinærnævnet fik en løftet pegefinger for behandlingen. Wakefield var en ung læge, og uden fremtid havde han forladt England og har ikke haft midler til at trække dem i retten.

Sidste år blev Anthony Mawsons amerikanske vaccinestudie offentliggjort. Det viste, at de vaccinerede havde 4,7 gange højere forekomst af ADHD og ASD (autisme) i forhold til ikke-vaccinerede. Der var også væsentlig højere forekomst af allergier, indlæringsvanskeligheder mm. Ref.: Se tabel 3 på side 26 i studiet her: http://newamericannews.com/wp-content/uploads/2017/02/MAWSON-STUDY.pdf. Personligt ville jeg fravælge vaccination.

Studiet i ovennævnte kommentar er baseret hvad forældre selv rapporterer. Den eneste sikre konklusion er at folk der fravælger vaccination bruger mindre medicin og går mindre til læge. Derudover er der kun 666 børn i studiet og forældrerne var alle folk der hjemme-underviste deres børn. Det er en meget underlig og selektiv gruppe.

Til Naturlis artikel. Det kunne være så fint hvis i kommer med noget literatur på jeres påstande om flokimmunitet i stedet for bare at sige “mange læger synes”. Selv har jeg fået mine antistoffer mange år efter vaccination og de kørte stadig på fuld volumen 27 år efter seneste vaccination.

Hvor er det en fin og neutral artikel, der virkelig sætter tingene i perspektiv. Jeg har mødt flere unge piger/kvinder med de mulige bivirkninger fra HPV-vaccinen, når de har fået lavet en VEGA-test, og jeg har meget lidt forståelse for, at de får afvist deres gener som mulige bivirkninger, i det danske sundhedsvæsen. Mht. cancer, ja så danner vi jo cancerceller, som der står i artiklen, hele tiden, og det er lidt betænkeligt, at man bruger argumenter om forebyggelse, før man har det helt på det rene. Kan godt forstå, at mange kan være i tvivl, og synes faktisk det er flot, at så mange markerer dette ved at vente med vaccinationerne.
Synes det er en svær problematik, da der også er økonomiske interesser ind over, som jeg desværre tror er med til at forplumre hele diskussionen, men den del har vi jo ikke rigtig med.
Jeg er helt overbevist om, at der er en grund til at vi får infektioner med sygdomsfremkaldende mikroorganismer, netop fordi vores immunforsvar trænger til at blive boostet, så vi kan være klar til at tackle de mere alvorlige angreb. Så det faktisk kan være meget vigtigt, at få lov til at gennemføre et sygdomsforløb med børnesygdommene. Man kunne jo have valgt kun at vaccinere de svage børn.
Mht Autisme, så er det jo med det som med så meget andet, at hvis ikke det kan bevises, ja så passer det ikke. I gennem årtusinder er lægevidenskaben blevet bedre og bedre, som en pensioneret læge en gang sagde: “Jeg håber at mine patienter tilgiver mig, men jeg handlede jo ud fra den viden, der var på den tid”. Det samme gælder her tænker jeg, at man måske en dag finder en sammenhæng, når nogen af de der har ekspertisen til det, af en eller anden grund pludselig fatter interesser for emnet.

meget interessant læsning især om HVP vaccinen og MRF , og autisme. Jeg tror selv, at MRF kan give autisme hos nogle børn som har genet i sig , men vi har måske alle gen for autisme ? HPV vaccinen er jeg også imod, da jeg har set et grelt eksempel med en ung pige, der virkelig ikke kunne gå iskole pga. træthed. Ja. det er interessant læsning. v.h. Kirsten Juel Grand

Man hører sjældent om, at HPV er en kønssygdom. Den smitter ved seksuel kontakt. Man får således ikke virussen, hvis man lever livslangt med den samme partner.
Man hører ikke meget om, at drenge også kan få HPV. De kan blive angrebet både i penis og andre steder i kroppen.

Sølle indlæg. Direkte patetisk at genopvække Wakefield, der af alle med et minimum af respekt for evidens blev afvist som videnskabeligt uredelig. Få nu den HPV-vaccine – der er forsket lodret og vandret for at påvise bivirkninger og ingen kan – på trods af at det virkelig har været forsøgt – påvise en sammenhæng mellem HPV og de påståede bivirkninger. Sagt i respekt for de, oplever noget problematisk, men det er jo bare også statistisk påvist, at de samme symptomer rammer ligeså mange, der ikke har fået vaccinen..

Jeg tror ikke på, at det at sprøjte giftige kemikalier ind i en biologisk krop, kan have nogen positive virkninger. Vi må jo også overveje om det, at Wakefields undersøgelse der blev tilbagevist af myndighederne, er noget vi kan stole på, eller om det bare er endnu en løgn blandt de andre? Jeg kan ikke forstå hvorfor vi skulle stole på myndighederne, når alt muligt andet de påstår, er løgn? Medicinalindustrien prøver jo bare at sælge deres produkter og tjene penge. Jublen var stor da de fandt ud af, hvilken virus der skyldes celleforandringer. Ja naturligvis var den da det, så er der jo endnu et sted hvor pengene kommer til at vælte ind. De kan jo fortælle os alt muligt om, hvordan celleforandringer opstår, og hvilken kræfttype det er osv., men vi har jo ikke en chance for at vide om det de fortæller os er sandt. De kan jo bare fyre nogle ord af og kalde det det ene og det andet, så tror de fleste jo på det.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*