Annonce

Var det noget med en bid snacktræning?

14 marts 2017

Drop de hårde timer i fitnesscentret – kortvarig træning med hyppige mellemrum er mindst lige så gavnligt.

Snacktræning – det lyder lidt lækkert, ikke? Desværre er det ikke ligefrem betegnelsen for noget spiseligt, men derimod en motionsform, der har vist sig at have samme effekt som mere voldsom og langvarig træning, når det handler om forebyggelse af diabetes.

Britiske forskere har nærstuderet forskellige træningsformer og kom frem til den interessante konklusion. Det skriver Videnskab.dk.

Motionsformen, der består af motion i korte perioder – deraf betegnelsen ‘snackstørrelse’ – har vist sig at kontrollere blodsukkeret bedre end enkelte, kontinuerlige træningssessioner

I forbindelse med et studie, der undersøgte fordelene ved motion i ‘snackstørrelse’, bad forskerne forsøgsdeltagerne om at motionere på to forskellige måder:

  1. Motion i ‘snackstørrelse’ à 3 korte omgange lige før morgenmad, frokost og aftensmad.
  2. Uafbrudt motion i 30 minutter.

 

Da forskerne sammenlignede forsøgsdeltagernes blodsukkerniveau, fandt de, at motion i ‘snackstørrelse’ sænkede blodsukkeret i cirka 24 timer, og at denne motionsform også var markant bedre til at få blodsukkeret til at falde end 30 minutters uafbrudt motion.

Så hvis du ikke nyder timerne i fitnesscentret, er det fint med lidt hurtig træning hjemme på stuegulvet. I hvert fald, hvis dit mål er at forebygge diabetes.

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*