Vitaminrige børn

Af: Kristine Buske Nielsen / Foto: Colourbox

Ordet vitamin kommer fra begrebet vital, der betyder for livet. Det er vigtigt, at vi får nok vitaminer for at holde kroppen i balance – det gælder også hos børn. Derfor er det godt at være opmærksom på, om dit barn optager nok vitaminer.

 

Vitaminer er nødvendige for kroppens funktionsevne. De fungerer som en slags hjælpestoffer, som vi behøver for at kunne optage andre vigtige stoffer som proteiner, vand og fedtstoffer. Børns kroppe udvikler sig hele tiden, og derfor er det vigtigt, at de får masser af næring og vitaminer.

 

D-vitamin til småbørn

Det er især hos de helt små, det er vigtigt at være opmærksom på et godt vitaminindtag. Babyer og småbørn må ikke opholde sig i direkte sollys, da deres hud er meget følsom over for solskader. Selvom barnet får D-vitamin gennem modermælken eller modermælkserstatning, kan den manglende sol betyde, at børnene ikke får dækket deres behov for D-vitamin. Det kan være et problem, da D-vitaminet er vigtigt, for at dit barn har et sundt immunforsvar.

Derfor kan det være en god idé at give dit barn et tilskud af D-vitamin. Det er godt at starte med dråber på en ske sammen med modermælken eller modermælkserstatningen. Når barnet begynder at få skemad, kan det dryppes direkte på maden. Fra barnet er halvandet år kan D-vitaminet gives som tyggetablet enten med ren D-vitamin eller som børne-multivitaminer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn fra to uger til to år får et tilskud af D-vitamin. Hvis du er i tvivl om hvor meget og hvad, du skal vælge til dit barn, kan du spørge din sundhedsplejerske.

 

Kræsne børn

Hvis dit barn kun vil spise pommes frites og cocktailpølser, kan det føles helt umuligt at sørge for, de får en næringsrig kost. Det bedste er selvfølgelig at forsøge at få vitaminrige fødevarer i dit barn. Her er grøntsager især vigtige.

Hvis dit barn ikke kan lide grøntsager, kan du putte grøntsagerne i mad, barnet godt kan lide. Det kan være i brød, kødsovs eller smoothies. Du kan også inddrage barnet i madlavningen. Det er ofte sjovere at spise det, man selv har været med til at lave.

For at være sikker på, at dit barn får nok vitaminer, kan du supplere kosten med multivitaminer til børn. De bidrager til en normal vækst.

 

Kilder: Netdoktor.dk

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*