Annonce

Hvad er det lige med den motion?

27 november 2013

I perioder er jeg en vaskeægte sofakartoffel! Jeg er hverken stolt over at indrømme det eller fortaler for, at det skulle være anderledes sundt for mig. Især ikke når ryggen værker af for lidt bevægelse! Men når regnen pisker ned, og vinden går gennem tørklæde og jakke, så er jeg ikke særlig god til at forlade min hyggelige hule og begive mig ud.

Er du også fanget af sofaen fremfor af motionen?Jeg er ellers jævn fortaler for, at motion meget gerne må foregå ude i naturen. Måske fordi jeg selv føler mig meget mere i kontakt med mig selv i selskab med skovens stille raslen. Og så byder naturen bare på så mange muligheder, som du også kan læse i denne tidligere artikel fra Naturli om Naturen som træningspartner.

 

Undskyldninger er der nok af

Men naturen har også visse begrænsninger – især den der termostat mangler, hvor man selv kan indstille en passende træningstemperatur, for en brændende sol og 30 grader er nu heller ikke så sjovt, hvis man skal ud på en længere løbetur.

Hvis ikke smerterne ligefrem skal være motivationsfaktoren, kan det være godt at finde nogle metoder, der kan få en op af sofaen – derfor nyder jeg også artikler i Naturli som denne om 10 måder at få træning med smil på.

Motion ofres i travlhed

En af mine yndlings-træningsformer er yoga, og det kan jo heldigvis lade sig gøre i stor stil inde foran brændeovnen, når vejret afholder mig fra at vove mig ud. Jeg ved, at jeg som oftest bare skal i gang og have en god rutine kørende, så kommer lysten og behovet næsten af sig selv. Derfor er overdreven travlhed og stressede perioder endnu en gang en hurdle for sundheden, for her er tendensen desværre, at det oftest er motionen, der er det nemmeste at droppe for at skaffe sig en time ekstra i døgnet. Og det er ekstra svært at prioritere opstartstid, når man har travlt. Men i gang skal jeg, lige om lidt…

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*