Annonce

Hvad kan vi gøre, når humøret daler?

04 februar 2015

Den mørke tid kædes for mange mennesker sammen med tristhed og vinterdepression. Vinterdepression er en type af tristhed/depression, der opstår, fordi vi får for lidt dagslys. Den depressive tendens letter, når foråret og lyset kommer tilbage.

Men mange oplever at blive triste/depressive i løbet af foråret og forstår ikke hvorfor.

Det virker jo helt forkert, for nu er lyset jo kommet tilbage, blomsterne springer ud, og varmen er på vej.

En mulig forklaring kan være, at depoterne af D-vitamin er ved at være tømt. Solen er endnu ikke kraftig nok til, at depoterne bliver tanket op, og det lave D-vitamin kan have indvirkning på humøret.

Læs også: D-vitamin er livets vitamin!

Der er ikke entydige resultater forskningsmæssigt på, hvorvidt D-vitamin spiller en rolle for udviklingen af depression. Men en meta-analyse med 31424 personer viser, at der er sammenhæng mellem lav D-vitamin niveau og risikoen for at udvikle depression. D-vitamin spiller en rolle for flere hjerneprocesser, hvilket gør det muligt, at lave D-vitaminniveauer kan have sammenhæng med depression.

Det kan derfor være en god ide sørge for et sundt D-vitamin niveau, hvis humøret er i det tunge ende.

Udover at D-vitaminniveauet kan spille en rolle, er der også andre ting på spil ved depression. Det handler i høj grad om hjernens kemi, for krop og hjerne snakker sammen ved hjælp af kemiske stoffer, der kaldes neurotransmittere. Der er mange forskellige neurotransmittere, og de har forskellige funktioner. Serotonin er en neurotransmitter, der bl.a. har indflydelse på humør, mæthed og afstresning.

Læs også: Motion og kolde gys mod vinterdepression

Vi har brug aminosyren tryptofan for at danne serotonin. Tryptofan får vi gennem kosten f.eks. fra sojabønner, sesamfrø, cashew- og jordnødder, lam, fjerkræ, linser, svine- og oksekød bare for at nævne nogle kilder. Tryptofan-rig kost kan således højne niveauet af serotonin. Desuden har kroppen brug for B-vitaminer, C-vitamin og magnesium til dannelsen af serotonin.

Kroppen skal også bruge dagslys til serotoninproduktionen, hvilket gør det vigtigt at komme ud i dagslys hver dag.

Når vi har fået dannet serotonin, kan serotonin omdannes til melatonin, der er vores søvnhormon og en meget effektiv antioxidant. Melatonin har ligesom serotonin betydning for humør, søvn og livskvalitet. Melatonin dannes om aftenen, når det bliver mørkt, og det er derfor, vi bliver trætte. Melatoninproduktionen falder om morgenen, hvilket får os til at vågne og komme ud af sengen.

Tryptofan er således forløberen for det hele og i samspil med vores døgnrytme (lys/mørke), påvirker det vores humør.

Læs også: Hjælp til selvhjælp – den livsvigtige søvn

Det er desværre ikke nok at spise mad med tryptofan. Tryptofan skal også fragtes ind i hjernen, så der kan dannes serotonin. Tryptofan konkurrerer med andre aminosyrer om pladserne ind i hjernen, og det gælder derfor om at få sikret tryptofan en plads. Det kan gøres ved at spise kulhydrater sammen med tryptofan-rig kost.

Ved indtag af kulhydrater stiger insulinniveauet, hvilket gør, at de øvrige aminosyrer transporteres ud i muskler og celler. På den måde bliver der bedre plads til, at tryptofan kan komme ind i hjernen.

Det kan være en af grundene til, at kulhydratrige fødevarer ofte bruges til at trøste med og som en form for selvmedicinering. Men det gælder om at vælge sunde kulhydrater fra fuldkornsprodukter, grøntsager og frugter og ikke slik, kage og sodavand.

Husk også at bruge tid sammen med mennesker, du holder af og saml på gode oplevelser og hyggelige stunder store som små. Det er alt sammen godt for humøret.

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*