Annonce

Hvorfor er alternative medicinmænd så farlige?

12 november 2013

Jeg tænker nogle gange på medicinmændene i Lucky Luke – skumle, magre og bedemandsagtige med svigagtige bagtanker – når jeg skal mindes om, hvorfor myndighederne har lagt så mange restriktioner ned over vores naturmidler og kosttilskud. Selvfølgelig skal vi beskyttes mod mennesker, der vil stjæle vores penge og sælge os eliksirer og tinkturer, der kan gøre os syge og i værste fald slår os ihjel.

Det er bare ikke beskyttelse, der er det første ord, som falder mig ind, når jeg modsat hører om, hvordan medicinalindustrien til gengæld sælger kemikalier, der alt for ofte slår os ihjel og som i tilfælde har undladt dokumentation, der viser de grimme bivirkninger eller har betalt læger for at synes godt om medicinen i form af rejser, middage og flotte kurser.

 

Tredjehyppigste dødsårsag!

Tværtimod har alternative kosttilskud ikke forårsaget dødsfald de sidste 10-15 år i USA, som er det eneste land, der hvert år opgør dødsfald som følge af forgiftninger. Og det er vel at mærke i et land, hvor det er tilladt at købe og indtage tilskud, der både er forbudt herhjemme og i doser, som de danske myndigheder slet, slet ikke tillader. Konventionel medicin kan derimod ikke prale af lige så hvid en straffeattest. Både forkert og for meget medicin er listet som den tredje hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Den tredje hyppigste! Hjertekarsygdomme og kræft holder sig på 1. og 2. pladsen, men dernæst er det altså medicinen, der er den største fjende.

Når jeg snakker med producenter og idéfolk bag forskellige naturmidler, kosttilskud og alternative midler, så oplever jeg oftest folk, der brænder for at hjælpe andre og få den gode historie ud. Selvfølgelig vil de også gerne tjene penge – men det er i og for sig også grundlaget for, at de kan blive ved med at producere tilskud. Men jeg vil vove den påstand, at der er langt flere ildsjæle i natur-branchen end man finder mange andre steder. Rigtig mange har da også deres helt egen årsag til at være gået i gang: Lige fra alvorlige sygdomme til hudproblemer eller fordøjelsesbesvær. Og de ønsker vel at mærke at hjælpe andre, der står i samme båd: Nemlig med dårlige kemiske midler fra medicinalindustrien, der ikke hjælper eller i værste fald gør dem mere syge.

 

Den kloge kone er på vej tilbage

Jeg tror, danskerne i stor udstrækning har fået nok: Af læger og medicin, som ikke hjælper. Og af myndigheder, der ikke lytter til borgernes behov. Jeg kan kun opfordre myndighederne til at stoppe op og revidere deres hetz mod producenter af naturmidler og se lidt på, hvordan de i stedet kunne bakke op om at sikre at de rigtige skurke – de moderne medicinmænd – bliver fanget og holdt nede. Og lad så lægerne møde nogle kloge koner og dele hendes engagement for at forbedre liv og kvalitet for patienten.

Annonce

Annonce

5 kommentarer

Tak for en interessant artikel. Det er alligevel chokerende at brug af traditionel medicin er den 3. hyppigste dødsårsag herhjemme.

Tak for god artikel ja.
Det er meget apropos de udsendelser der er pt. om alternativ helbredelse med Lasse Spang Olsen som vært.
Det er direkte pinligt at høre på lægernes kommentarer. Alt skal kunne dokumenteres videnskabeligt..

De sætter sjældent spørgsmålstegn ved om deres egen uddannelse er fyldestgørende nok eller ajourført.

Det der er det fundamentale problem er at sundhedsvæsenet basalt er TOTALT SVINDEL. Og at de offentlige systemer og sikkert også i EU er sat til at beskytte dette medicin konglomerat.

Det der er det fundamentale problem er, at sundhedsvæsenet basalt er TOTALT SVINDEL. Og at de offentlige systemer og sikkert også i EU er sat til at beskytte dette medicin konglomerat.
Der er kun et der tæller, penge.

Og det de kalder videnskabelighed, har kun til formål at udelukke andre alternative muligheder. Og som man inden for den økonomiske videnskab taler om, at MONOPOLISERE sig. At være den eneste ene..

Men du kan i rimelig udstrækning hjælpe dig selv. Brug GOOGLE. Det kan sætte dig på sporet af behandlingsmuligheder. Og hvad lægesystemet mener herom, skal du bare se helt stort på.

For nogle få dage siden fandt jeg og afprøvede denne her:
brug GOOGLE og skriv f.eks. dette: “Leukæmi C-vitamin ” og du får en række hints.
Endnu bedre er det at skrive det på Engelsk eller fransk Leukaemia osv. osv . Det er jo dine spørgsmål og deres formulering, der afgør hvilke resultater du får. Så finder du lige pludselig ud af, at det nok er en god ide at tage nogle store mængder C-vitamin. Og dette muligvis også til andre kræftformer. Og du kan sagtens tage 5- 10 gram C-vitamin dagligt. Sikkert endnu mere, – start lidt langsomt og føl dig frem.

Kort sagt brug GOOGLE, så trænger du ned i sammenhænge omkring din sygdom. Og du kan komme langt, – endog meget langt.
Systemerne kan ikke lide mig, så jeg er blevet påført noget smitte. Som det jo nok er meningen , at jeg skal dø af. Jeg kender tid og sted.

Tillad mig også lige denne tilføjelse. Der er ofte kæmpe forskel på de enkelte fabrikaters produkter.
Nogen virker nærmest slet og andre har den virkning de burde. Så du er nødt til at prøve forskellige fabrikater.
F.eks. har jeg købt noget C- vitamin hos Matas, der overhovedet ingen vitamin virkning har, snarere tvært imod.
Der er svindel over det hele i den sektor.

Tilføjelse:
Hvis du spiser kunstig C-vitamin ascorbinsyre på pilleform, er det HELT AFGØRENDE for optageligheden, at du samtidig spiser frugt m.m. med et naturligt C-vitamin indhold. F.eks. diverse frugt, bær, appelsin, grapefrugt m.m.
Der er en række ingredienser i frugten omkring det naturlige C-vitamin konglomerat, der hjælper på optageligheden af den “kunstige” C-vitamin.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*