Annonce

Akupunktur ved overgangs-gener?

Af: Catrine Marcussen

24 januar 2017

Jeg vil gerne have hjælp til følgende: Gener ved overgangsalder – jeg sveder, har tørre slimhinder i skeden, manglende sexlyst og problemer med at kunne holde på vandet. Når jeg f.eks. er på vej hjem, kan det ikke gå hurtigt nok med at komme på toilet.

Jeg er i samråd med min læge startet på at få Vagifem à 10 mikrogram to gange i ugen. Det har jeg fået i ca. 4 mdr. nu.

Jeg synes, det har hjulpet i forhold til tørre slimhinder og det med tissetrang, MEN jeg sveder fortsat meget og en af bivirkningerne ved Vagifem er hedeture, som jeg jo i forvejen havde rigeligt af.

Jeg har så hørt og læst om, at akupunktur er godt – men hvad vil du anbefale?

Jeg ønsker ikke en øget risiko for brystkræft – som der skrives om, at en del kvinder får, som netop bruger vagifem.

Mvh

Tove

 


 

De symptomer du beskriver, møder jeg ofte hos kvinder, hvor østrogenet daler i niveau.

Akupunktur er godt mod at svede for meget, og der er i hvert fald ingen bivirkninger, så der er alt at vinde ved at prøve det hos en veluddannet behandler. Se efter om vedkommende er RAB-registreret.

Tissetrangen har jeg lige lyst til at fortælle lidt om. Når vi er unge, har vi en god slimhinde i urinrøret, der hjælper med at holde tæt. Når østrogenet falder, vil denne isolering forsvinde. Og så har du kun styrken i din bækkenbund til at holde tæt.

Derfor er det så vigtigt at få den bækkenbund trænet op.

Mvh 

Catrine Marcussen, bevægelsespædagog og akupunktør

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*