Annonce

Bliver mandler giftige af opvarmning?

Af: Trine Vesteraa

09 januar 2017

En ven fortalte, at mandler ikke må varmes op, f.eks. saltmandler ved 160 grader i ovnen. Der ville fremkomme et giftigt stof ?

Jeg har aldrig tidligere hørt om det. Og har igennem mange år lavet saltmandler.

På forhånd tak for svar.

Venlig hilsen

EJ

 


 

Tak for mailen. Jeg ved ikke, hvilket stof din ven har tænkt på, men måske det kan være AGE’s også kaldet Advanced Glycation End products?

AGE’s forekommer naturligt i mange fødevarer f.eks. kød, kiks, smør, margarine, men også mandler. Opvarmning kan øge mængden af AGE’s, hvilket sker ved stegning af kød ved høje temperaturer, men også ved ristning af mandler og nødder. AGE’s er stoffer, der dannes, når sukker eller aminosyrer reagerer med varme. Det kaldes også Maillard-reaktionen og er den proces, der gør, at kødet bruner.

Når du selv laver mandlerne, kan du styre temperaturen og undgå, at den bliver for høj – som du gør nu. Længden af varmeopvirkningen spiller også en rolle, så undgå at riste dem i længere tid, end til de er tørre.

Hvis du bryder dig om det, kan du tilsætte lidt krydderurter til dine mandler f.eks. rosmarin, oregano, basilikum m.fl. De kan nemlig beskytte mod de skadelige stoffer.

Det kan du læse lidt mere om i denne artikel: Grøn grill

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Annonce

Annonce

2 kommentarer

Opvarmning er heller ikke godt for de gode fedtstoffer i mandler. De bliver harske og sundhedsskadelige. Akrylamid er et andet skadeligt stof, der kan dannes ved opvarmning over 125 grader C.

det var i fjernsynet på dr de sagde det og stoffet var polyacrylamid der dannes når mandler opvarmes. det var tifældet med alle nødder men men mandler var det helt slemt.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*