Annonce

Børnevitaminer med bedre smag?

Af: Anette Straadt

07 juni 2016

Jeg giver mine børn Omnimini, D-vitamin, fiskeolie og mælkesyrebakterier. Dog har jeg fået et problem, og det er, at min søn på 3 år lige pludselig ikke kan lide smagen af Omnimini. Jeg kan slet ikke få dem i ham mere, og min store søn på 8 kan heller ikke lide dem … Er der andre multivitaminer i DK, du kan anbefale?

Du har tidligere anbefalet børnevitaminer fra Cytoplan. Jeg har tjekket hjemmesiden ud, men vil lige sikre mig, det er de rigtige, jeg har fundet. Er det dem, der hedder Nutri Bears?

Det ligner nogle vingummilignende nogle, kan det passe?

Jeg er ret sikker på, det ville falde i god jord hos børnene – og ved dem, man kan købe herhjemme, har du sagt er spild af penge, så dem hopper jeg ikke på.

Min søn på 8 kan godt sluge piller, men jeg fik oplyst i en helsebutik, at børn – indtil de er 11 år – skal tage børnevitaminer, er det korrekt?

Lige et andet spørgsmål. Du skriver, du giver dine børn en kur af mælkesyrebakterier ind imellem. Hvorfor giver du kun ind imellem?  Jeg havde indtryk af, det var bedst at give det fast.

Kærlig hilsen

Lise

 


 

Dejligt at høre, at du er opmærksom på kvaliteten af kosttilskud og ikke mindst optageligheden.

Omnimini har lige fået ny smag. Har I prøvet den? Alternativt kan Spektro Kids være en mulighed. Spørg evt. i helsekosten efter smagsprøver på børnevitaminer.

Ja, det er “Nutri Bears” hos Cytoplan, som jeg henviser til. De kan ikke sammenlignes med de vingummi-vitaminer, der kan købes i Danmark. Cytoplan laver food-state vitaminer, hvilket giver den bedst mulige optagelighed. Derfor er dosis heller ikke så høj.

De indeholder dog ikke så mange mineraler, så det er godt evt. at skifte lidt med andre som f.eks. Spektro Kids.

Officielt siger man voksenvitaminer fra 11 år. Men hvis din søn er en “stor dreng” og helst vil sluge sin vitamin, er det ok.

Jeg anbefaler at give mælkesyrebakterier fast, hvis der er nogle udfordringer: sygdom, eksem, forstoppelse, allergi eller tilsvarende. Hvis barnet et 100 pct. sund og rask det meste af tiden, er det ok at give en kur engang imellem og ellers spise lidt yoghurt, kefir, surkål osv. i hverdagene. Og undgå at være bakterie-forskrækket. Lad bare børnene spise lidt jord 😉

Håber mine svar kan hjælpe dig

De bedste hilsner

Anette Straadt, sundhedsplejerske

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*