Annonce

Dårlig mave hele livet?

Af: Anna Iben Hollensberg/ Carsten Vagn-Hansen

09 januar 2017

Min søn har gennem hele sit liv haft dårlig mave – tynd mave, stænker vildt. Som barn løb det ned ad benene. Nu er han voksen, og han har stadig vildt lugtende tynd mave.

Han fik mælkeerstatning lige fra fødslen.

Hvad kan der være noget med tarmene? Kan der gøres noget?

Moderen

 


 

Tak for mailen om din søn. Der er ingen tvivl om, at det er sammensætningen af bakterier i hans tarme, der er noget galt med, og at han spiser noget, han ikke kan tåle, og har utæt tarm.

Så jeg vil anbefale, at han bliver undersøgt for cøliaki, glutenallergi, og for laktoseintolerance.

Desuden undersøgelse for sammensætningen af mikrobiomet i tarmene i form af bakterier og svampe mm. Det kan blandt andet ske ved at konsultere en ernæringsterapeut, som du kan finde på www.detforening.dk og ved at få afføringen undersøgt på Nordic Laboratories i København.

Jeg kan anbefale bogen “Tarme med Charme” af Dr. Giulia Enders.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Annonce

Annonce

2 kommentarer

Hej Carsten,
Jeg har lagt mærke til, at det altid er laktose der bliver anbefalet at teste for, men hvad med kasein.
Eliminerer man risikoen 100% ved at drikke laktosefrimælk, hvis det kun er det man er testet positiv for. Forsvinder alt inflammation stammende fra mælk, hvis man dropper laktosen? Nogle siger, at man sagtens kan spise ost og smør, er det korrekt?
Hvilket antistof /antigen skal man testet for, for at være sikker?
De bedste hilsner
Dorte

Det nytter ikke noget bare at teste for laktose intolerance, da man også kan reagere på mælkesukkeret, og det vil ikke altid vise sig i de tests der er tilgængelige i det offentlige. Det samme med gluten.
Den eneste måde at finde ud af det på er simpelthen at udelukke begge dele i en længere periode og se hvordan man får det.
Jeg blev testet for begge dele i det offentlige hvor prøverne var negative, men min mave og generelle helbred har fået det markant bedre efter jeg droppede begge dele. Lægerne sagde irriteret tyktarm og at jeg måtte leve med det, jeg sagde NEJ det vil jeg ikke, og skal jeg heldigvis heller ikke mere!

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*