Annonce

Energimedicin NES

Af: Anna Iben Hollensberg/ Carsten Vagn-Hansen

26 marts 2011

I vores familie tales der meget om NES-scanning, en ny måde, og ny medicin til mennesker med sygdomme eller underskud af energi. Jeg har hørt om mennesker, der har nedsat deres medicinforbrug. Jeg kan se at der nu er tre steder i Danmark, der foretager denne scanning, bl.a. læge Marianne i Stjernebroen i Allerød. I Tyskland er det også ved at vinde indpas. Jeg synes, det skal frem i lyset, så mange mennesker kan få det bedre og få færre bivirkninger af medicin. Det er måske fremtidens energimedicin.

Hanne


 


 

NES betyder Nutri Energetics Systems og er et kvantemedicinsk system, hvor man scanner kroppens biofelt for energimæssige ubalancer og bagefter understøtter kroppens selvhelbredende systemer. Energimedicin er fremtidens medicin, og de senere år er der fremkommet en række energi- og kvantemedicinske apparater og metoder, der kan hjælpe til både at diagnosticere og behandle sygdomme og energimæssige ubalancer. De kombineres med vejledning om ernæring, motion og åndelig (spirituel) vejledning, da sindet har en meget stor betydning for opståen og helbredelse af sygdom.

Ved NES anvendes der informationsdråber – infoceuticals – der på mange måder har samme funktion som homøopatisk medicin ved at tilføre kroppen de rigtige svingninger. Homøopati er omsider ved at være bevist som virksom behandling. Vand “husker” og formidler faktisk gavnlige vibrationer.

Det nuværende officielle sundhedsvæsen/system har på mange måder spillet fallit og er med sin fokus på farmaceutiske lægemidler med til at øge risikoen for bivirkninger, skader og død. Alene bivirkninger af lægemidler er den fjerde eller femte største dødsårsag i dag, og dertil kommer fejl og ulykker i sundhedsvæsenet, så det er på høje tid, at man tænker nyt, når det gælder sundhed og sygdom.

Der er brug for nye områder som f.eks. kvantemedicin, anden energimedicin, ortomolekylær medicin, metamedicin og andre former for komplementær medicin. Det nuværende officielle sundhedssystem vil formentlig om få år blive betegnet som sort middelalder. Vi må håbe, at læger og politikere hurtigt får øjnene op for dette.

Mange gode hilsner

Carsten Vagn-Hansen

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*