Annonce

Er hudsygdom symptom for anden ubalance?

Af: Catrine Marcussen

16 august 2016

Hej Catrine, jeg skriver til dig, da jeg faldt over dit navn inde på Naturli’ og bagefter læste lidt på din hjemmeside.

På Naturli’ står der, at du udover din egen praksis har et godt kendskab til andre behandlingsformer i den alternative verden, og jeg håber derfor meget du kan hjælpe mig videre såfremt akupunktur ikke er den bedste behandlingsform for mine problemer.

Siden 13-14 års alderen har jeg lidt af pityriasis versicolor, og det kan simpelthen ikke kureres med lægevidenskabens midler – alt er prøvet! Idag er jeg 25, og det har kun spredt sig og er blevet mere og mere de seneste par år. Jeg er derfor på udkig efter andre behandlingsmetoder, end det som lægevidenskaben kan tilbyde.

Jeg ved ikke om flere ting hænger sammen, men jeg har også ondt i ryggen, ondt i en albue og haft et knæ, der lige har været skadet, men er på vej på ret køl. Jeg føler alt i alt at min krop er ret “skrøbelig”, og at min hud er syg.

Alle disse problemer er til trods for, at jeg lever ret sundt, altid har været meget aktiv og gerne træner 3-5 gange om ugen, hvis jeg har tid ved siden af mit studie og arbejde. Jeg er som sagt 25 år, 181 cm og vejer 83-85 kg. Jeg synes, jeg gør alle de rigtige ting i forhold til at være rask og sund, men det lykkes alligevel ikke for mig.

Har du nogle gode idéer?

Venlig hilsen

Den skrøbelige mand

 


 

Tak for din mail. Så vidt jeg kan læse, er din hudsygdom en svamp?

Hudsygdomme betyder jo ikke, at huden er syg (!), men at der ligger en ubalance i det indre som blot kommer til udtryk på huden.

Jeg behandlede f.eks. for nylig en kvinde for noget helt helt andet, men hun havde dog også et rødt udslæt på begge underben. Jeg behandlede ikke udslættet som sådan, fordi det andet, hun søgte behandling for, var i fokus. Alligevel var alt udslæt pist væk efter tre behandlinger.

Det siger noget om, at når vi får kroppen i god balance, så får alt det godt igen. Så måske du skulle forsøge akupunktur? Svamp er i kinesisk medicin en fugttilstand.

Ellers kan du prøve en dygtig biopat. Der kan være noget i din kost, der er udløseren.

Hvis du skriver hvor du bor, kan jeg evt hjælpe dig med et navn på en, du kan opsøge.

Med venlig hilsen

Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Annonce

Annonce

1 kommentar

Hej.
Måske også værd at tjekke om der er skimmelsvamp i nære omgivelser.
Jeg har prøvet at have eksem og andre generende symptomer pga uopdaget skimmel i hjemmet.
Mvh Anne

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*