Annonce

Føler mig som luft for min mands barn!

Af: Birgitte Aagaard

22 august 2016

Jeg er gift på 24. år. Min mand har været gift før og har et barn, som har fået et barn. Det korte af det lange er, at jeg ”har ikke navn” for barnet.

Vi kommer sommetider på visit sammen, men alt drejer sig om morfar, dvs. min mand, og jeg føler mig rent ud sagt som luft. Det fortalte jeg til min mand, men ikke et ord kom ud af hans mund som svar.

Det virker, som om situationen er låst fast, selvom vi er gift. Jeg havde ellers tænkt mig at afskrive dem …

Håber du kan komme med et råd omkring det.

Hilsen

Den i vildrede

 


 

Tak for dit brev. Det lyder, som om du har fået den ’overraskelse’, der rammer mange ”pap-bedstemødre/fædre” (og pap-mødre/fædre for den sags skyld): Fra en ’normal’ situation, hvor du og din mand var et fasttømret og ligeværdigt par i familiesamværet, er fokus på ”blodets bånd” blevet meget tydeligere – sådan som det ofte sker, når der kommer nye børn til i en (pap)familie.

En umiddelbar forestilling om bare at afskrive din mands familie (barn og barnebarn) vil i langt de fleste tilfælde være meget urealistisk – og også lidt trist, tænker jeg, ikk’?

Det kan faktisk være svært at vænne sig til at ”komme i den alder”, hvor man bliver bedsteforældre – men for nogle viser det sig som en glædelig overraskelse – en gave, de ikke havde forestillet kunne give så meget til livet i en moden alder. Din mand har måske håbet på at få børnebørn?

Børn – ikke mindst andres børn og børnebørn – har jo en evne til at fylde det hele, og det kan være irriterende og krævende! Især, hvis man enten ikke selv har børn/børnebørn eller bare ikke har lyst til, at de skal fylde så meget.

Faktum er, at en del af tilværelsen omkring din mand og dig har ændret sig. Din udfordring består nu i at lade din mand have sin glæde over sit nye barnebarn, mens du ikke behøver føle, at der går noget fra dig – hvad der reelt ikke gør. Du skal i stedet ”finde glæden ved din mands glæde”, fordi så vil I jo kunne dele denne nye oplevelse på en positiv måde, når I er for jer selv – hvad I jo nok er det meste af tiden.

Du har også en væsentlig fordel som pap-bedstemor: Du har retten til at køre lidt på ”frihjul” – du behøver ikke tage hele bedstemor-rollen på dig, men kan vælge, hvor meget og hvornår du vil engagere dig. Du er måske med på besøgene, men kan roligt tage tingene lidt i bidder. Måske leger du nogle få minutter med barnet, hvis du har lyst. Og hvis du ikke har lyst, så kan du slappe af og oprigtigt nyde, det din mand har sammen med sit barnebarn. Det vil alt andet lige give ham ny energi på tilværelsen – og det kommer helt sikkert dig til gode!

Hvis din mand skulle forvente, at du engagerer dig meget i det nye barnebarn, må du jo sige det, som det er: at du ikke ved, hvilken rolle du egentlig har i denne nye familiestruktur, og at det vigtigste i dine øjne er, at han er sammen med barnet og lærer det at kende.

Hvis du går med ønsket om at komme tættere på barnet, men ikke rigtig kan få plads, så træk vejret dybt. Tro mig, der er masser af tid til, at du kan komme på banen. Med tiden finder du garanteret dine små nicher og situationer, hvor du kan gøre noget sammen med dit pap-barnebarn, og I kan lære hinanden at kende.

Husk, at du må ikke forvente af dig selv, at du bare er VILD med den nye situation! Til gengæld er du nok bare nødt til at vænne dig til, at familien og din mand er blevet lidt ”børne-tossede” for tiden.

Held og lykke med jeres udvidede familie.

Venligste hilsner

Birgitte Aagaard, coach

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*