Annonce

Hvordan kan vi lære nyfødt at falde til ro?

Af: Anette Straadt

09 oktober 2017

Jeg har en lille dejlig datter på 3 uger. Hun har skreget en del og været utilfreds. Derfor tog vi til kranio sakral terapeut og kiropraktor, som begge fortalte os, at hun var låst i det ene bækken, nakke og den øverste del af ryggen. Det er nu blevet løsnet op. Hun græder ikke så meget mere, men er stadig utilfreds, når hun skal sove.

Vi skal aktivt putte hende ved hver eneste lur og til nat. Det er med skrig og skrål hver eneste gang, og det tager lang tid! Hun er cirka oppe i en time efter hver lur, og så bliver hun lagt igen – hun er nemlig allerede træt efter en time. Fordi det så tager lang tid at putte hende, når hun ofte at blive overtræt, og så er det umuligt at få hende til at sove.

Vores eneste metode, som har virket indtil videre er, at jeg tager hende i viklen og hopper og danser. Selvom vi først prøver en stille og rolig metode, hvor vi lægger hende og nusser hende lidt og gør, at det bliver trygt for hende. Men det falder hun bestemt ikke i søvn af.

Hun vil ikke give slip, selvom øjnene ofte lukker i, så åbnes de hurtigt igen, og hun græder. Hvad kan vi gøre for, at hun gerne vil give slip, og hvad har du af råd til at få hende til at sove uden kamp?

Kærlig hilsen Cecillie

 


 

Tillykke med din datter.  Det var en rigtig god ide at tage din datter til KST og kiropraktor. Skævheder og låsninger kan påvirke hele kroppen og give uro.

Det er helt normalt, at så små børn bliver så hurtigt trætte, så det er rigtig fint, at I prøver at putte hende efter en time, så hun ikke bliver overtræt. En vikle er også et super godt redskab til at få børn til at falde til ro, da det giver hende følelsen af tryghed og at være omsluttet, som hun kender fra din livmoder.

Men det kunne godt lyde til, at der er noget, der gør det svært for hende at falde i søvn.

Jeg vil anbefale at hun får et tilskud af mælkesyrebakterier, da det er meget vigtigt for fordøjelsen. En urolig fordøjelse kan absolut påvirke søvnen. Hvis du ammer hende, kan du selv tage et godt tilskud (købes i helsekosten, Matas eller apotek) og du kan også give hende det direkte sammen med D-vitaminerne. Lactocare Baby indeholder både D-vitamin og mælkesyrebakterier.

Omega 3-fedtsyrer har også en stor betydning for søvnen. Jeg vil anbefale dig at tage et tilskud af en god kvalitets fiskeolie. Undersøgelser har vist, at det kan give bedre søvn. Samtidig er det super vigtigt for udvikling af hjerne, motorik, syn og meget mere.

Din kost kan også påvirke hendes fordøjelse – og dermed hendes evne til at falde til ro. Jeg vil anbefale dig at prøve en periode på to uger helt uden mælkeprodukter – også det skjulte mælk i diverse fødevarer. Du kan også prøve en periode uden gluten. Det er de to fødevarer, der oftest giver problemer. Hvis du finder ud af, at hun bliver påvirket af mælkeprodukter gennem dig, så skal du overveje at tage et kalk-magnesium tilskud for at blive godt dækket ind.

Vær også opmærksom på, at børn spejler, hvordan vi som forældre har det. Hvis vi er bekymrede, vrede, kede af det, urolige eller andet, så vil vores børn ofte have svært ved at falde til ro. Så det kan være værd at overveje, om der er noget, der skal tages hånd om.

Der kan også være hjælp at hente i homøopatiens verden. Chamomilla comp virker beroligende og er rigtig godt til at hjælpe barnet med at falde til ro. Det kan smøres på tynd hud. Købes i helsekosten.

Rigtig god fornøjelse med jeres guldklump.

De bedste hilsner

Anette Straadt, sundhedsplejerske

Annonce

Annonce

2 kommentarer

At slukke for alt det trådløse, kan også ske at være relevant. Den franske kræftspecialist og EHS/MCS-ekspert, Dominique Belpomme skriver i sin bog “Hvordan sygdomme opstår”:

“Fremlæggelse af evidensen for intolerance overfor elektromagnetiske felter og/eller kemiske stoffer åbner døren for en bredere forståelsesramme for sygelighed. For påvirkning heraf på organismen ser ud til at være mere omfattende end man først troede. Udvikling af disse to typer intolerance må således tages i betragtning. Særligt hos børn må man frygte, at der opstår store problemer, som hænger sammen med elektromagnetiske felter, på grund af deres ekstreme sårbarhed heroverfor. I min konsultation har jeg haft småbørn på 2-3 år og selv spædbørn på 3-4 mdr, som skriger af smerte, mens de peger med fingrene på deres tinding, når de tilfældigvis befinder sig i nærheden af en tændt Wi-Fi.
“Comment naissent les maladies…” s. 218-219.

Wifi mm. går lige i nervesystemet og skaber uro, stress, søvnproblemer m.v. Det tyske Telekom skriver selv i deres manual, at deres router udsender elektromagnetiske stråler og ikke bør placeres i børneværelset eller soveværelset. Vær ops på, at det trådløse går gennem vægge. Også til eller fra evt. nabo, hvis man bor i en opgang. Og trådløst aflæste el-målere og lign. .

Vær også ops på at såkaldte smart-tv også kan udsende trådløs stråling,. Også selvom det er slukket.

Psykolog Eva Theilgaard Jacobsen udkom i august med en bog om emnet, med specifik fokus på de psykologiske og neuropsykologiske følger af mobilstråling:

“Forekomsten af multiple kropslige/mentale symptomer, sygdomme og handicap er øget massivt de senere år, hvor den trådløse bestråling af omgivelserne fra mobiltelefoner, mobilmaster, wi-fi, etc. er eksploderet. Forskningen dokumenterer, at elektromagnetiske felter/stråling (EMF/EMR) forårsager en lang række skadelige bio-effekter, herunder i centralnervesystemets funktion og udvikling. De er årsagsfaktorer til EHS, stress, depression, ADHD, demens og hjernekræft, som en stadigt voksende del af befolkningen – børn som voksne – rammes af.”
https://www.saxo.com/dk/moerkelaegning-af-mobilstraalingens-konsekvenser-hvordan-myndighederne-misinformerer-om-den-massive-elektrosmog-og-de-helbred_eva-theilgaard-jacobsen_paperback_9788740940381

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*