Annonce

Hvordan undgår vi dræn efter mellemørebetændelser?

Af: Malene Tonnung

26 november 2017

Vores søn har, siden han var 5 mdr., døjet rigtig meget med mellemørebetændelser, som har resulteret i penicillin-kur alt for mange gange allerede (han er 1,5 år nu).

Og i den forbindelse har han fået væske i ørerne, som har stået på i ca. 3 mdr. Ørelægen snakker om, at han skal have lagt dræn, hvis det ikke aftager inden 14 dage.

Jeg kan finde frem til, at vi skal holde os helt fra mælkeprodukter, men hvordan gør vi det, når han stadig får natflaske med modermælkserstatning?

Hvilke vitaminer og probitika skal vi bruge?

Han får:

økologisk hørfrø olie istedet for fiskeolie
Wild nutrition food grown multivitamin
ind imellem vita biosa
Wild nutrition multi strain biotic
og D-pearls

Er der noget vi kan gøre om eller bedre?

Mvh Nadja

 


Jeg er ked af at høre, at I har bøvlet så meget med din søns immunforsvar og mellemørebetændelser. Selvom I har gjort så mange fine ting.

Antibiotika har jo desværre den virkning, at den slår bakteriebalancen i tarmen helt ud af kurs.

70-80 pct. af immunforsvaret sidder i fordøjelsen, så derfor påvirker det immunforsvaret negativt. Men det er dejligt at høre, at I giver probiotika/mælkesyrebakterier som tilskud.

Jeg vil anbefale jer både at styrke hans immunforsvar og give ham noget til at afhjælpe væsken.

At holde ham fra mælk kan også godt være nødvendigt, da en del børn reagerer på komælk, men det er mindst lige så nødvendigt at styrke hans immunforsvar indefra.

I giver ham allerede en masse fine ting. Jeg har dog forslag til nogle justeringer.

Jeg vil helt bestemt anbefale at give fiskeolie frem for hørfrøolie. Fedtsyrerne i hørfrøolie skal omdannes til DHA og EPA inde i kroppen, og det sker ikke altid fuldt ud. Derudover skal der store mængder til for at få tilstrækkeligt med DHA og EPA. Jeg vil anbefale en flydende Omega 3-olie fra Nordic Naturals. Det er en god kvalitet og med gode mængder af DHA og EPA.

Wild Nutrition er en god vitamin, fordi den er meget letoptagelig. Regner med, at det er børne-vitaminen og også børne-probiotika, I har valgt.

D-pearls er også rigtigt fine. Vær dog obs på, hvor meget D-vitamin han får i alt fra vitaminer og andre tilskud. Ca 20 mcg dagligt i alt vil være passende. Så måske er det slet ikke nødvendigt at give dem.

Jeg vil anbefale jer at supplere med homøopatisk Thuja comp. Giv 2 dråber i lidt vand, 3 gange dagligt. Det afhjælper væsken på mellemøret.

Det vil være en god ide at prøve 8 uger uden mælkeprodukter og madvarer, der indeholder det. Det er altså både mælk, smør, fløde, yoghurt, ost osv. samt mad, der indeholder mælkepulver som f.eks. mange leverpostejer. I skal altså læse bag på alle varedeklarationerne.

Da han er 1,5 nu, vil jeg anbefale, at I stopper med at give ham modermælkserstatning. Det har han ikke behov for længere. Hvis han brug for noget mad inden sengetid, kan I evt. give ham noget grød.

For at dække ham ind med kalk/magnesium vil jeg anbefale, at I f.eks. giver Calcium Kids tyggetabletter fra Spektro. De indeholder både calcium, magnesium og D-vitamin. Kalk og magnesium skal altid gives sammen, da magnesium er cementen, der binder kalken ind i knoglerne.

Rigtig god bedring med din søn.

De bedste hilsner 

Anette Straadt, sundhedsplejerske

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*